Hvis du deler en artikel, der har til formål at "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", kan det give op til 12 års fængsel.

I hvert fald hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at du vidste eller måtte vide, at du har sat en udenlandsk efterretningstjeneste i stand til at "påvirke den almene meningsdannelse" i Danmark.

Sådan en lovgivning skaber en kolossal retsusikkerhed og vil være uhyre vanskelig at håndhæve. Der er gode grunde til, at man ikke hidtil har ønsket en sådan retstilstand.
Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet

Sådan vil retstilstanden blive, hvis justitsminister Søren Pape får vedtaget sit lovforslag om "ulovlig påvirkningsvirksomhed", som netop nu er i høring.

Fængsel i op til 12 år

Maksimumsstraffen på 12 år kan blive idømt, hvis artiklen deles i forbindelse med et valg. Man bliver straffet, uanset om påvirkningen lykkes eller ej, og uanset om artiklen formelt kommer fra en efterretningstjeneste.

Eksemplet med at dele en NATO-kritisk artikel er ikke grebet ud af den blå luft. Det bliver nævnt i Justitsministeriets bemærkninger til det nye lovforslag.

Lovforslaget gør det strafbart at "... hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den danske stats område ved at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse".

Påvirkning af beslutningstagning omfatter "alle typer beslutninger, der træffes i både den offentlige og private sektor", hedder det i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Og der er ingen bagatelgrænse

Påvirkning af den almene meningsdannelse omfatter påvirkning af den offentlige debat generelt. Påvirkningen kan ske på internettet, de sociale medier, tv, radio, aviser og alle øvrige trykte medier.

Skaber retsusikkerhed

Lovforslaget vækker bekymring hos professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard:

– Problemet er, at en sådan lovgivning skaber en kolossal retsusikkerhed. Og en sådan lovgivning vil være uhyre vanskelig at håndhæve. Der er gode grunde til, at man ikke hidtil har ønsket en sådan retstilstand, siger Jørn Vestergaard til Arbejderen.

– Embedsfolkene i Justitsministeriet er blevet sat på en uløselig opgave med at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde på en meningsfuld måde. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, som eksempelvis påvirkning af "den almene meningsdannelse" og "den offentlige debat".

Afdelingschef Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder skriver i en mail til Arbejderen, at "indgreb over for fremmede magters hemmelige aktiviteter må anses som berettiget i følge menneskeretten. Men man skal være meget varsom med straf for holdninger – og det gælder også for fx antidemokratiske holdninger".

Lovforslaget er en del af den handlingsplan mod såkaldte udenlandske påvirkningsoperationer, som regeringen søsatte i denne måned. Ifølge regeringen udgør udenlandske påvirkningskampagner fra især Rusland en stigende trussel mod Danmark.