De almene lejeres etniske baggrund er afgørende for, om et boligområde bliver defineret som et "udsat boligområde" eller bliver stemplet som et "ghettoområde".
Man opstiller en automatisk ligning, der gør etnicitet i sig selv til et problem.
John Andersen, forsker
Det fremgår af de reviderede ghettokriterier, som regeringen vedtog i foråret sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.
Og det er ikke ligegyldigt, hvilken liste et boligområder havner på. Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, overgår det nemlig til at være et "hårdt ghettoområde", som regeringen nu vil vedtage en række særlige initiativer overfor.
Her skal blandt andet andelen af familieboliger bringes ned til under 40 procent inden år 2030 gennem tvangsflytninger, nedrivning og salg. Det fremgår af regeringens udkast til "ghettopakke", som netop nu er i høring, inden loven bliver fremlagt i det kommende folketingsår.
>> LÆS OGSÅ: Byråd river 1000 familieboliger ned
Ghettokriterier er ikke robuste
Der findes fem ghettokriterier. Et område betegnes nu som et "udsat boligområde", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.
Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde".
BL, Danmarks Almene Boliger, påpeger i sit høringssvar til regeringens "ghettopakke", at listerne er alt for tilfældige i forhold til, at have så stor betydning, som de nu er endt med at få.
"Fra at være en liste, der skulle skabe politisk opmærksomhed på udfordringerne i de udsatte boligområder, er det nu blevet en liste, der prioriteres milliarder af kroner efter. Det er den fagligt set slet ikke robust nok til", skriver BL blandt andet.
>> LÆS OGSÅ: Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt
Sproglig racisme
John Andersen har i årevis forsket i udsatte boligområder. Han har blandt andet været leder af et treårigt forskningsprojekt, der satte lup på de største danske såkaldte ghettoer for at afdække deres fordele og ulemper.
Han mener, at det er problematisk, at etnicitet i sig selv gøres til indikator for et dårligt boligområde.
– Det er stemplende og en form for sproglig racisme. Det er en populistisk, halvracististisk forenkling af virkeligheden, siger John Andersen til Arbejderen.
– Man opstiller en automatisk ligning, der gør etnicitet i sig selv til et problem og ophøjer det til objektiv viden. Det er det overhovedet ikke. Tværtimod er det i modstrid med forskningen. Der er flere eksempler på, at områder klarer sig godt, selvom der bor mange indvandrere.
Han peger på, at 40 procent af indbyggerne er indvandrere i Avedøre Stationsby, som er et område, der har klaret sig godt, og hvor der er lange ventelister.
– Begrebet "ikke-vestlige indvandrere" dækker jo over en kæmpe gruppe – lige fra somaliere og mennesker fra Mellemøsten til kinesere og russere. Og der er klassemæssige, sociale og kulturelle forskelle indenfor de her befolkningsgrupper.
I stedet for at stirre sig blind på etnicitet bør politikerne fokusere på konkrete løsninger, mener ghettoforskeren.
– Politikerne tager slet ikke udgangspunkt i, hvad vi faktisk har lært af at håndtere nogle af de her problemer. Man har slet ikke kigget på den reelle viden og de positive erfaringer med, hvordan boligområder skaber tryghed og håndterer sociale udfordringer, lyder det fra John Andersen.
>> LÆS OGSÅ: Diskriminerende ghettopakke
Kriterier strammes
En gang om året, den 1. december, offentliggør regeringen den aktuelle liste over "udsatte områder" og "ghettoområder" – herunder også de "hårde ghettoområder". Med de nye ghettokriterier ventes listen at blive endnu længere end i dag.
Ifølge listen fra december 2017 er der 22 "ghettoområder". Bruger man de nye nye kriterier fra maj måned vil der være 30 "ghettoområder" samt 55 "udsatte boligområder".
Årsagen til, at listen vokser, er at to kriterier er blevet strammet. Fremover anerkendes kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark. Dermed bliver det endnu sværere at leve op til kravet om, at 40 procent af beboerne skal have mere end en grundskoleuddanelse.
Herudover justerer aftalen kriminalitets-kriteriet, så boligområder bliver sammenlignet med kriminaliteten på landsplan, der er faldende. Hvis et boligområde har tre gange så meget kriminalitet som landsgennemsnittet, opfylder det kriteriet. Tre boligområder kom af ghettolisten i 2017, fordi kriminaliteten faldt i deres områder.
Ifølge BL, Danmarks Almene Boliger, er det generelt kun en håndfuld mennesker, der afgør, om et boligområde bliver fanget af kriminalitets-kriteriet.
>> LÆS OGSÅ: Kriminaliteten falder i socialt udsatte boligområder
Gamle tal
Flere almene boligområder har også svært ved at lave op til kriteriet om, at beboernes gennemsnitsindkomst ikke må være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i den region, de bor i.
BL påpeger i sit høringssvar, at der er stor regional forskel på, hvor høj den gennemsnitlige indkomst er. I Hovedstadsregionen er gennemsnitsindkomsten eksempelvis 416.000 kroner – mens den er cirka 350.000 kroner i de øvrige regioner. Det rammer specielt hovedstaden, da overførselsindkomster og almindelige menneskers lønninger ikke varierer særlig meget geografisk.
Endelig påpeger BL også, at det er et problem, at der bruges flere år gamle tal ved opgørelsen af antal beskæftigede. Hvis ministeriet havde brugt aktuelle tal, ville eksempelvis Finlandsparken i Vejle slet ikke være på ghettolisten og dermed heller ikke være stemplet som en hård ghetto, der nu står overfor at skulle rive boliger ned.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278