Verdens største sociale medie, Facebook, vil nu også tjekke, om danske brugeres opslag er "falske" eller "manipulerende".

Der er ingen tvivl om, at debatten om faktatjek åbner op for en række politiske og etiske dilemmaer.
Michael Bang Petersen, medieforsker

Facebook har netop indgået en aftale med mediehuset Mandag Morgens såkaldte TjekDet-initiativ. Bag mediehuset står koncernen Altinget. Selve aftalen er hemmelig, men hensigten er blandt andet at "styrke kampen mod desinformation og fremmed indblanding i det kommende folketingsvalg".

TjekDets chefredaktør, Lisbeth Knudsen, ser det som "en naturlig opgave" at samarbejde med Facebook og "bidrage til, at fabrikerede påstande og falske historier ikke kommer til at undergrave en af demokratiets bærende funktioner, som handler om frie valg på et oplyst grundlag".

– Vi skal ikke være overdommere på politiske synspunkter og holdninger, men vi har i Facebook-samarbejdet den helt regulære, journalistiske opgave at tjekke manipulerende indhold og bevidst vildledende påstande, som måtte blive delt på Facebook, siger Lisbeth Knudsen. 

Samarbejdet med MandagMorgens TjekDet-initiativ er et led i Facebooks globale indsats mod "desinformation". I forvejen har Facebook indgået partnerskab med 25 faktatjekker-enheder i 14 andre lande end Danmark.

Mindre rækkevidde

"Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke", skriver Mandag Morgen blandt andet på hjemmeside, hvor de forklarer hensigten med TjekDet.

Det nye samarbejde betyder, at Facebook stiller digitale værktøjer til rådighed, så TjektDet får "bedre overblik over den enorme mængde af information, der minut for minut deles på Facebook".

På sin hjemmeside forklarer TjekDet om deres rolle som vagthund:

"Historier, som vurderes som decideret falske og vildledende nyheder, vil opleve en generel reduktion i rækkevidde. Sider, der deler falske nyheder gentagne gange, kan få frataget muligheden for at annoncere og for at tjene penge på deres indhold". 

Herudover vil TjekDet "foreslå" egne artikler til opslag, man mener indeholder "falske informationer". 

Etiske dilemmaer

Medieforsker på Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, mener, at hele debatten om faktatjek åbner op for en række væsentlige politiske og etiske dilemmaer, som eksempelvis: I hvilken grad har folk ret til at få alle synspunkter i en debat? Og gør vi folk mest modstandsdygtige overfor misinformation ved at gemme det af vejen?

– Der er en række emner – eksempelvis Israel/Palæstina-konflikten, hvor det er svært at finde ud af, hvad der er "sandheden" om konflikten. Begrebet "fake news" vandt frem, da Trump brugte begrebet til at gå til angreb på de etablerede medier. På den måde kan "fake news" bliver brugt som et politisk, retorisk værktøj til at slå dem i hovedet med, som man er uenig med, siger han til Arbejderen.

Også Mark Ørsten, medieforsker på RUC, er skeptisk overfor Facebooks faktatjek-samarbejder.

– Man kan faktatjekke tal. Men man kan ikke faktatjekke holdningsstof, som eksempelvis holdninger til forskellige konflikter i verden, siger han til Arbejderen.

Han har undersøgt, hvor bekymrede borgerne i ti lande er for "fake news" i de etablerede medier. 

I Danmark er kun 36 procent af befolkningen bekymrede. Mens 69 procent af befolkningen er i Spanien, 62 procent af befolkningen i Frankrig og 64 procent af befolkningen i USA er bekymrede.

– Intet tyder på, at fake news er et problem i de etablerede nyhedsmedier i Danmark. Den politiske debat om fake news har fyldt meget. Men eksemplerne på fake news rettet mod Danmark og danskerne er stort set ikke eksisterende, forklarer Mark Ørsten.

– Vi har en uddannet befolkning. Og vores mediebillede er et andet end eksempelvis i USA. I Danmark sikrer publicservice-medierne en langt større sammenhængskraft. Mediebilledet er slet ikke så polariseret som i USA.