Næsten dagligt kan man læse i en avis eller høre i nyhederne, at arbejdsgiverne mangler kvalificeret arbejdskraft, og i dag lancerede regeringen så det arbejdsgivervenlige udspil, der skal lette adgangen til "dygtige udenlandske medarbejdere".

Når 83.000 deltidsansatte giver udtryk for, at de gerne vil op i tid, så er det da bare om at komme i gang.
Bente Sorgenfrey, FTF

Men arbejdsgiverne behøver ikke at vende blikket mod 12 fjerne lande, heriblandt USA, Kina eller Indien, som er nævnt i regeringens udspil, for at finde løsningen. Arbejdsgiverne skulle meget hellere kigge på det store uudnyttede potentiale, der ligger hos de ansatte, de selv har tvunget på deltid, mener FTF.

Den faglige hovedorganisation har kigget nærmere på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Ud af de cirka 400.000 deltidsansatte i Danmark i både den private og offentlige sektor ønsker 83.000 at arbejde i snit 11 timer mere om ugen. Hvis de fik lov til det, ville det give 25.000 flere fuldtidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet.

Kom i gang

– Vi ved godt, at mange gerne vil arbejde på nedsat tid, men når 83.000 deltidsansatte samtidig giver udtryk for, at de gerne vil op i tid, så er det da bare om at komme i gang, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til Arbejderen.

FTF kom for nylig med sit eget udspil "Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft", der ud over at opgradere deltidsstillinger til fuld tid også indeholder forslag om bedre fastholdelse og bedre opkvalificering af arbejdsløse.

De bedste muligheder for at hæve den ugentlige arbejdstid findes blandt de deltidsbeskæftigede med en erhvervsuddannelse eller en kort-/mellemlang videregående uddannelse. Her ønsker 41.000 deltidsbeskæftigede at arbejde flere timer. 

Ønsket om at arbejde flere timer kommer især fra deltidsansatte, som arbejder under 30 timer om ugen. I denne gruppe ønsker 55.000 at arbejde mere.

I den private sektor ønsker 47.000 deltidsansatte - svarende til 22 procent - at øge arbejdstiden. I den offentlige sektor ønsker 35.000 deltidsansatte at øge arbejdstiden, hvilket svarer til 19 procent af de deltidsansatte i den sektor.

Husk de arbejdsløse

Også 3F anbefaler, at de mange mennesker, der gerne vil arbejde mere, rent faktisk kan få flere timer.

– For der er masser af arbejdskraft i Danmark, hvis man bare kigger efter og bruger de rekrutteringsmuligheder, der findes, siger forbundssekretær Søren Heisel.

Han peger også på køen af flere end 100.000 arbejdsløse, som man med fordel kunne gøre en større indsats for at få tilbage på arbejdsmarkedet.

Den kø risikerer imidlertid at blive længere, hvis regeringen kommer igennem med et af forslagene i arbejdskraft-udspillet - det der går på at sætte den såkaldte beløbsgrænse ned fra nuværende 418.000 kroner i årsindtægt til 330.000, mener forbundssekretær Søren Heisel.

– Det vil ramme helt almindelige mennesker, der ikke tjener store lønninger og ikke har lange uddannelser, hvis de skal konkurrere med folk uden for EU's grænser, siger han og forklarer, at det vil ramme alle, der i dag tjener 27.500 kroner inklusive pension og feriepenge, hvilket svarer til en månedsløn omkring 22.000-23.000 kroner. 

Konkurrence om jobbene

På 10 af 3F's fagområder ligger lønningerne på det niveau. Det gælder blandt andet for postbude, lagerarbejdere, buschauffører og anlægsgartnere.

– De risikerer i fremtiden at skulle konkurrere om deres job med mennesker fra eksempelvis Kina, Thailand og Indien, siger Søren Heisel.

Den frygt deler Ole Wehlast, der er forbundsformand for 20.000 medlemmer af Fødevareforbundet NNF.  

– Truslen er jo, at den billige udenlandske arbejdskraft vil underbyde den danske arbejdskraft og sende danskere ud i ledighed eller forringe deres arbejdsforhold, siger Ole Wehlast til Avisen.dk. 

Også han har svært ved at forstå at regeringen ikke satser på at flere arbejdsløse i beskæftigelse.