Regeringen, DF og S vedtog i juni et udkast til en ny lov til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lovudkastet blev efterfølgende sendt i høring hos 67 ekspert- og interesseorganisationer, og nu foreligger deres svar.

Det er nedslående, at børn skal dømmes til at bo på steder, der minder om voksenfængsler.
Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår

De er generelt kritiske og en stor del af høringsparterne mener ikke, at loven vil nedbringe kriminaliteten blandt børn og unge, snarere tværtimod. En stor del peger på, at loven også udfordrer retssikkerheden.

"Kommunernes Landsforening (KL) stiller sig stærkt tvivlende overfor, om det fremsatte lovforslag understøtter en ny og helhedsorienteret indsats, som kan bringe børn og unge ud af kriminaliteten og tilbage i fællesskabet. KL mener, at der findes andre løsninger end dem, som aftalekredsen foreslår", skriver kontorchef Niels Arendt Nielsen på KL's hjemmeside.

Centralt i lovforslaget er indførelse af et nyt Ungdomskriminalitetsnævn bestående af en dommer, jurister og repræsentanter fra politi og den unges kommune.

Straf til 10-årige

Nævnet skal kunne pålægge børn og unge i alderen 10 til 17 år såkaldte straksreaktioner på op til to år - og i særlige tilfælde fire år. Sanktionerne kan f.eks. være påbud om at blive hjemme om aftenen, oprydning efter hærværk eller anbringelse på en sikret afdeling.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, betegner loven som "et afgørende brud med en social indsats, der virker." Han udtrykker desuden bekymring for, at børn ned til 10 år kan anbringes på sikrede institutioner, og at disse institutioner får øget beføjelser til overvågning og kontrol:

– Det er nedslående, at børn skal dømmes til at bo på steder, der minder om voksenfængsler. De fleste af børnene er der, fordi de har været udsat for massivt svigt. De har brug for institutioner, hvor man i udgangspunktet vil sikre deres trivsel og udvikling.

Fjerner noget der virker

Lovforslaget indebærer også indførelse af en særlig ungekriminalforsorg, som kommer til at overtage nogle opgaver, som i dag varetages i kommunerne.

Majbrit Berlau er formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS). Hun mener, at det nuværende system med udgangspunkt i kommunerne, Serviceloven og et tæt samarbejde mellem alle relevante parter "har virket særdeles godt." Foreningen er derfor helt uforstående overfor, at det system nu skubbes til side.

"Vi kan konstatere, at det sker uden rimelige begrundelser. Vi finder det særlig problematisk, fordi det system, der sættes i stedet, har meget alvorlige mangler og skævheder. I værste fald kan det skade arbejdet med unge kriminelle," mener DS.

Kigger man ungdomskriminaliteten gennem de sidste 11 år, så er den faldet med 50 procent for de 10 til 17 årige og med hele 68 procent for de 10 til 14 årige. 

Retssikkerheden

Spørgsmålet om børnenes retssikkerhed fylder godt op i svarene fra de 67 organisationer. Således skriver Per Larsen, som er formand for Børnerådet og tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi:

"Børnerådet er meget bekymret over indførelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn. Henvisningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævn beror på den præmis, at barnet eller den unge har begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Uskyldsformodningen er dermed tilsidesat. Det udhuler lovforslagets gentagne forsikringer om, at der ikke er tale om et strafferetligt system." 

Også hos tænketanken Justitia er der betænkeligheder. 

"Spørgsmålet er, om en strafferetslignende proces uden de retsgarantier, der normalt kendetegner straffeprocessen, er den rigtige vej at gå. Dette gælder især for børn under den kriminelle lavalder, som kan pålægges straksreaktioner, der minder om samfundstjeneste, alene som følge af mistanke om visse former for kriminalitet", skriver vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson i Justitias høringssvar.

Regeringen vil i løbet af efteråret fremsætte de lovforslag, der skal gennemføre aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.