Kampen mod "fake news" og "desinformation" er kompleks og kan ikke stoppes med programmer, der ved hjælp af automatiske algoritmer og kunstig intelligens opsporer såkaldte falske nyheder.

En blind tiltro til tekniske løsninger risikerer at føre til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
European Digital Rights og Civil Liberties Union

Sådan lyder vurderingen fra 39 NGO'er, som arbejder med menneskerets- og digitale rettighedheder. NGO'erne er organiseret i de to netværk European Digital Rights, der blandt andet tæller danske IT-Politisk Forening i Danmark, og Civil Liberties Union.

De to netværk har netop udgivet en rapport, der gennemgår de konkrete tiltag, som EU vil indføre – og allerede har indført. De advarer i rapporten om, at EU risikerer at skade borgernes ret til at ytre sig og ret til frit at indhente information. 

Kunstig intelligens

– EU-kommissionen bør afholde sig fra at vedtage bindende lovgivning på det her område. Der er simpelthen ikke nok meningsfuld data, der kan understøtte en evidensbaseret politik, siger ytringsfriheds- og privatlivsrådgiver hos Civil Liberties Union, Éva Simon.

EU lægger blandt andet op til, at bruge kunstig intelligens til at bekæmpe alt lige fra "desinformation" og "fake news" til ekstremisme og krænkelser af ophavsretten på nettet. Teknologien skal indføres af private internetgiganter som eksempelvis Facebook, Google og Twitter. 

Det rejser spørgsmål om retten til ytringsfrihed og retten til information samt mangel på gennemsigtighed og vilkårlighed i, hvilke opslag der rammes, konstaterer NGO'erne:

"En blind tiltro til tekniske løsninger risikerer at føre til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne".

"Online desinformation er kompleks", mener NGO'erne og opfordrer EU til at "afstå fra unødig indblanding og censur" og i stedet støtte et mangfoldigt medielandskab både online og offline.

Faktatjek

EU vil også oprette et "uafhængigt" europæisk netvært af "faktatjekkere".

Men opgaven er langt mere kompleks end den ser ud til, og i praksis vil det blive svært at sikre, at faktatjekket bliver uafhængigt. Oprettelsen af et EU- eller andre statslige, formelt nedsatte faktatjek-grupper risikerer at føre til magmisbrug, påpeger EDRi og Civil Liberties Union.

Det er især problematisk, at EU lægger op til at private firmaer som Facebook, Google og Twitter skal være en del af faktatjekningen.

"De er ikke dommere over sandheden. Det er hverken i deres interesse eller en del af deres forretningsmodel, at prioritere 'sandhed' eller 'fakta'".

NGO'erne advarer samtidig om at de private internet-firmaer risikerer komme i interesse-konflikt, hvis de på den ene side skal være med til at bekæmpe "desinformation", og på den anden side modtager millioner af kroner for annoncer fra politiske partier, der vil købe sig til indlydelse på valg.

Herhjemme har Facebook hyret Mandag Morgen til at tjekke borgernes opslag på det sociale medie.