Hvis det står til EU-parlamentet, skal borgere fra andre EU-lande, der kommer til Danmark, have ret til danske dagpenge efter kun én dags arbejde, hvis de har optjent ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i deres hjemland. Og de må tage dagpengene med til hjemlandet eller andre EU-lande i op til seks måneder.
Det er et meget stort nederlag for Danmark og det danske dagpengesystem
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
Desuden vil det fremover blive de danske a-kasser, der skal betale dagpenge, hvis en grænsearbejder fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark, bliver arbejdsløs. I dag er det hjemlandet, der skal betale.
Det er resultatet af en afstemning i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. En afstemning, som med stor sandsynlighed kommer til at stå ved magt i selve EU-parlamentet.
– Det er et meget stort nederlag for Danmark og det danske dagpengesystem, vurderer Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU.
Hun er medlem af EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg, hvor lovforslaget om "koordinering af sociale sikringsordninger" var til afstemning tirsdag.
Lovforslaget, som er en del af EU's såkaldte "sociale søjle", skal sikre større mobilitet for arbejdskraft i EU ved at indføre fælles regler for retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, børnepenge med mere.
EU-parlamentet lægger med sin afstemning op til endnu lempeligere regler, end EU-kommissionen har lagt op til i sit oprindelige lovforslag. Også betydeligt lempeligere end i det kompromisforslag, EU's beskæftigelsesministre er kommet frem til, forklarer Rina Ronja Kari.
– Ministerrådet foreslår ret til dagpenge efter én måneds arbejde. Det kan meget vel være, at forhandlingerne om den endelige udformning ender dér. Men det er stadigvæk en større lempelse end nu, hvor man skal have arbejdet i tre måneder i Danmark for at opnå ret til danske dagpenge, understreger Rina Ronja Kari.
Men også kompromisforslaget vil betyde store problemer for det danske dagpengesystem, advarer Michael Rosenby, HR chefudviklingskonsulent i Danske A-kasser. Han har tidligere i Arbejderen forklaret, at de danske dagpengesatser – som i EU-sammenhæng er meget høje – dermed bliver mere attraktive at søge ret til.
– Det er klart, at hvis der kommer en stor krise, vil det selvfølgelig slå et hul i kassen – også selv om de har arbejdet nogen tid og betalt skat og a-kassebidrag. Det er klart, at der er nogle ubalancer i dette her system. Og det er måske også meningen, påpeger Michael Rosenby.
Også 3F frygter for konsekvenserne:
– Hvis man fremover kan modtage dagpenge efter kun én dags arbejde, bliver dagpengesystemet sat under pres, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse (3FA).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278