Olie- og gasgiganten A.P.Møller-Mærsk er klar til at investere et ukendt milliardbeløb i at hente varmt vand op af den danske undergrund og bruge det til fjernvarme.

Det er betænkeligt, at Mærsk forsøger, at udvande den varmeforsyningslov, der sikrer at borgerne ikke betaler overpris.
Martin Salamon, Forbrugerrådet

Men før A.P. Møller Holding investerer i det varme vand, kræver selskabet monopol på at levere varme til borgerne til en fastsat minimumspris i 30 år. Målet er at sikre et afkast på otte procent.

Derfor kræver den store energigigant at blive undtaget fra et centralt princip i den danske varmeforsyningslov, der hidtil har holdt priserne nede.

Mærsk vil ikke underlægges det såkaldte substitutionsprincip, der giver Forsyningstilsynet ret til at gribe ind, hvis et selskab udsætter borgerne for urimelige priser eller betingelser. Princippet betyder også, fjernvarmeselskaberne altid skal indkøbe varme til den pris, der er lavest for forbrugerne. 

Udvander lov

Cheføkonom i Forbrugerrådet, Martin Salamon, mener, at det er betænkeligt, at et stort selskab som Mærsk forsøger at udvande den varmeforsyningslov, der sikrer, at borgerne ikke betaler overpris for den varme, der kommer ud af deres radiatorer.

– I dag sikrer loven, at  når der kommer nye og billigere måder at producere varme på, så kommer det samfundet og borgerne til gode i form af lavere varmeregninger. Men nu vil Mærsk binde samfundet og borgerne op på nogle meget lange kontrakter med faste priser, som er sikret mod politisk indgriben, siger han til Arbejderen.

– Mærsk forsøger at vælte en stor del af risikoen for sin investering i varmt vand over på forbrugerne. Det er ikke i orden. Varmt vand er et attraktiv område at investere i. Så hvis ikke den ene investor er klar, så er den anden. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i nogle ordentlige rammer, der fortsat sikrer, at borgerne ikke betaler overpris for deres varme.

Geotermisk energi kan udnyttes ved at pumpe varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvinder man varmen ved hjælp af varmevekslere, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen. 

A.P. Møller-Mærsk vurderer, at geotermi har potentiale til at dække 30 procent af det danske fjernvarmebehov. Det svarer til varmeforbruget i 500.000 husstande. 

– De private selskaber, der er interesseret i at udvinde varmt vand i vores allesammens undergrund, må investere indenfor de rammer, der er. De kan ikke forvente særordninger. I løbet af ti år vil der kommer billigere alternativer til varmt vand. De effektiviseringsgevinster skal komme borgerne til gode. Ellers betaler vi for meget for varmen, siger Martin Salamon.

Mærsk i dialog med minister

Mærsk ønsker ikke konkret at udtale sig om, hvad det er, der skal ændres i varmeforsyningsloven, men er netop nu i dialog med energiministeren om at få "præciseret" varmeforsyningsloven.

– Vi er bekymrede for, at varmeforsyningsloven vil blive fortolket sådan, at Forsyningstilsynet kan gå ind og tilsidesætte det, vi har aftalt med fjernvarmeselskabet, hvis der om 10, 15 eller 20 år kommer en teknologi, der gør, at man kan levere den samme mængde varme meget billigere. Den usikkerhed kan vi selvfølgelig ikke leve med. Det er der heller ikke andre investorer, der ville kunne. Derfor er der brug for klarhed om, hvordan reglerne fortolkes, siger chef for geotermi i A.P. Møller Holding, Samir Abboud, til Arbejderen. 

– Hvis vi skal investere mange penge i geotermi og løbe en stor risiko, så vil være sikre på, at den aftale, vi har med fjernvarmeselskaberne om at levere varme til dem i 30 år, ikke pludselig bliver ændret, lyder det fra geotermi-chefen.

Mærsk har underskrevet en foreløbig aftale med Aarhus Kommune, og de to parter forhandler i øjeblikket om de nærmere betingelser. Mærsk har planer om at etablere store anlæg, der kan levere varme til 100.000 aarhusianere. 

Mærsk har også blikket rettet mod Aalborg og København og har søgt om eneret til at udnytte det varme vand i undergrunden i store dele af Nordsjælland.