Forsvarsministeriet slipper i første omgang for at blive slæbt i retten i endnu en sag om dansk militærs medansvar for tortur under Irak-krigen. Det afgjorde Østre Landsret den 30. november.

Det er ikke acceptabelt, at både Forsvarsministeriet og Østre Landsret nægter torturofre adgang til føre bevis for omfanget af den tortur, som hele sagen handler om.

Sagen handler om tre civile irakere, som har stævnet Forsvarsministeriet og kræver en symbolsk erstatning for den tortur, de hævder at have været udsat for under tre forskellige danske militære operationer i Irak i 2003 og 2006.

>> LÆS OGSÅ: Nye anklager om dansk tortur i Irak

Siden de tre sager blev anlagt i 2016, har Forsvarsministeriet forsøgt at undgå, at de kommer for en dansk domstol: Ministeriet har stemplet sagerne som forældede og nægtet at udlevere centrale militære dokumenter, nægtet at lade soldater afhøre og nægtet at lade irakerne udarbejde lægevidenskabelige rapporter, der kan afdække omfanget af torturen.

Nu har Østre Landsret givet Forsvarsministeriet medhold i, at sagerne er forældede. Derfor har de irakiske torturofre ikke ret til at få deres erstatningssag prøvet ved en dansk domstol. Irakerne og deres advokat vil nu forsøge at få sagen for Højesteret.

FN's torturkonvention

Østre Landsrets afgørelse undrer irakernes advokat Christian F. Jensen, som har specialiseret sig i menneskeret og international ret.

– De tre dommere i Østre Landsret har besluttet, at torturofrene ikke skal have mulighed for at føre bevis. Og landsdommerne har ikke pålagt Forsvarsministeret at fremlægge centrale dokumenter og give adgang til centrale vidner. Det er kun de vidner, som Forsvaret selv har udvalgt, der har fået mulighed for at udtale sig for retten, siger han til Arbejderen.

Christian F. Jensen er vred over, at Forsvarsministeriet forsøger at hindre, at sagerne overhovedet kommer for en domstol.

– Vi står med en gruppe torturofre, der påstår, at de er blevet mishandlet af danske soldater. Den danske stat har underskrevet FN's torturkonvention og dermed forpligtet sig til at undersøge anklager om tortur og sikre torturofre erstatning og oprejsning. Men Forsvarsministeriet forsøger at nægte de irakiske torturofre adgang til en retfærdig rettergang og adgang til en erstatning.

– Den danske stat ønsker for alt i verden at undgå en neutral domstolsprøvelse af deres mulige medansvar for tortur i Irak. Man vil simpelthen ikke have, at de her sager bliver undersøgt af domstolene, lyder det fra Christian Jensen.

Spænder ben for retssag

Advokaten har en række konkrete eksempler på, hvordan Forsvarsministeriet forsøger at modvirke, at sagen overhovedet kommer for en domstol.

Forsvarsministeriet mener, at de tre irakere slet ikke skal have lov til at føre sagerne, fordi de er forældede. 

Ministeriet nægter også at udlevere centrale dokumenter om de tre militære operationer. Dokumenterne kan ellers være med til at kaste lys over, hvad der er foregået under operationerne.

Forsvarsministeriet nægter også at oplyse navnene på de soldater, der deltog i operationen. Derfor kan advokaten ikke afhøre soldaterne og få mere viden om, hvad der skete med irakerne før, under og efter operationerne.

– Jeg ville gerne have mulighed for at afhøre militære vidner. Så vi via førstehåndsindtryk kunne få afdækket, hvad der skete med irakerne under tilbageholdelserne og senere i forløbet.

– Irakerne har ret til en refærdig rettergang. Det kræver, at begge sider har lige mulighed for at føre bevis i sagen, siger Christian F. Jensen.

Undersøger sig selv

Advokaten er også utilfreds med, at de tre irakere bliver nægtet adgang til at blive undersøgt af en retsmediciner, så omfanget af torturen kan blive klarlagt.

– Det er ikke acceptabelt, at Forsvarsministeriet og Østre Landsret nægter torturofre adgang til føre bevis for omfanget af den tortur, som hele sagen handler om. Rapporterne har stor betydning for sagen. Det er et vigtigt bevis. Hvis irakerne bliver undersøgt af en retsmediciner, kan vi få afklaret, at der er tale om torturofre, og hvad de har været udsat for. Samt hvor ødelagte de er. 

Endelig mener Forsvarsministeriet, at fordi torturofrene allerede har fået erstatning i Storbritannien, skal de ikke også have erstatning i Danmark, lyder beskeden via ministeriets forsvarer, Kammeradvokaten.

Forsvarsministeriet henviser til, at Auditørkorpset har undsøgt sagen. Men det er ikke godt nok, mener Christian F. Jensen.

– Hvis sandheden skal frem, skal der foretages en uafhængig undersøgelse. Auditørkorpset kan kun bruges til at finde et råddent æble, men hvis hele tønden er rådden, så duer Auditørkorpset ikke. Auditørerne er underlagt Forsvarsministeriet, så den undersøgelse er på ingen måde uafhængig. Auditørerne kan undersøge sager mod enkeltpersoner, men ikke Forsvaret som sådan.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Forsvarsministeriet forsøger at undgå, at anklager om tortur når de danske domstole.

23 torturofre fra den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004 forsøgte allerede i 2011 at få deres erstatningssag prøvet ved en dansk domstol, men blev mødt med en række juridiske forhindringer. 

>> LÆS OGSÅ: Tortursagen der ikke vil dø

Først hævdede Forsvarsministeriet, at sagen var forældet. Så krævede ministeriet, at irakerne skulle stille med en garanti på 40.000 kroner hver for at få lov til at føre sagen. Dette krav blev underkendt i Højesteret, og efterfølgende tildelte Procesbevillingsnævnet irakerne fri proces til at føre sagen.

I august sidste år afgjorde Østre Landsret, at sagen ikke er forældet. Og i juni i år afgjorde Østre Landsret, at Forsvarsministeriet skal betale en erstatning på 30.000 kroner til 18 af de irakiske torturofre.

Sagen er dog stadig ikke slut. Efter dommen i juni måned har Forsvarsministeriet anket sagen til Højesteret.