EU's forslag om at bekæmpe såkaldt terrorrelateret indhold på internettet åbner op for censur. Sådan lyder advarslerne fra IT-Politisk Forening og Institut for Menneskerettigheder.

Det er meget problematisk, at den juridiske vurdering af menneskeretten bliver lagt over til private aktører.
Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheder

De to organisationer er bekymrede over, at EU-kommissionen har fremsat et forslag til forordning, der pålægger udbydere af hjemmesider at fjerne såkaldt "terrorrelateret indhold" på deres platforme indenfor bare en time.

Hvis forordningen bliver virkelighed, skal "relevante" myndigheder i ethvert EU-land – udenom danske domstole og myndigheder – kunne beordre indhold fjernet hos en dansk hostingtjeneste. 

Herudover vil EU pålægge internetfirmaerne at være proaktive for bekæmpe terrorrelateret indhold. Det vil sige, at internetfirmaerne skal iværksætte en generel overvågning af deres brugere. 

Den danske regering er positiv overfor forslaget. Justitsminister Søren Pape bad dog på justitsministermødet i EU den 6. december om en særordning for Danmark, fordi forslaget om, at udenlandske myndigheder skal kunne pålægge danske hostingtjenester at fjerne indhold, er i strid med grundloven.

10.500 internetfirmaer – lige fra store sociale medier (Facebook, Twitter osv.) over streamingtjenester (YouTube) til private blogs, hvor brugerne kan kommentere poste indlæg – vil være omfattet af EU's nye krav. 

Fjerner opslag præventivt

Institut for Menneskerettigheder er kritiske overfor EU-kommissionens forslag.

– Hvis forordningen bliver ført ud i livet, risikerer borgernes ytringsfrihed at blive indskrænket. Udkastet lægger op til, at private aktører på nettet skal foretage en generel overvågning af deres brugere og fjerne det, som de vurderer som "terrorrelateret" indhold, siger Marya Akhtar til Arbejderen.

Hun er cand. jur. og specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder. Hun mener, at det er meget problematisk, at den juridiske vurdering af menneskeretten – det vil sige hvornår borgernes ytringsfrihed skal indskrænkes – bliver lagt over til private aktører. 

– Det bør være myndighedernes rolle. Det giver borgerne en retsgaranti, at en afgørelse truffet af en myndighed kan prøves ved en domstol, for på den måde at sikre at det er berettiget at indskrænke ytringsfriheden. 

Især EU's krav om at internettjenesterne skal indføre præventive "proaktive foranstaltninger" er dybt problematisk. Mange private firmaer vil bruge algoritmer og automatisk overvågningssoftware til at screene deres platforme og fjerne opslag. Det riskerer at ramme ytringer, der er fuldt lovlige. 

– Algoritmer er ikke et godt redskab. Algoritmer er diskrimerende og rammer alt for bredt. Det øger risikoen for forkerte indgreb og forkerte begrænsninger i ytringsfriheden, mener Marya Akhtar.

Også IT-Politisk Forening er kritisk overfor forslaget. Det vil skabe et "meget uheldig cocktail af lovgivningsmæssige og private initiativer, hvor borgerne reelt ikke kan klage over 'afgørelser' om at fjerne indhold, fordi disse afgørelser træffes af private virksomheder udenfor retsstatens gængse kontrolforanstaltninger for statens magtudøvelse", advarer foreningen i sit høringssvar.

Rammer bredt

EU's definition af hvad der er "terrorrelateret indhold" er meget bred. EU vil eksempelvis fjerne alt indhold, der promoverer en såkaldt terrorgruppes aktiviteter. Dermed rammes ytringer om fredelige aktiviteter, der intet har med terrorisme at gøre.

Den brede definition "øger risikoen for at lovligt materiale, som ikke udgør nogen trussel mod den offentlige sikkerhed, fjernes", advarer IT-Politisk Forening blandt andet i sit høringssvar.

De private internetfirmaer skal kunne idømmes bøder på fire procent af deres årlige omsætning, hvis ikke de lever op til EU's krav.