29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sundhedsudspil løser ikke problemerne

Kritik af Lars Løkkes reform

Sundhedsudspil løser ikke problemerne

Regeringens udspil til sundhedsreform løser ikke de akutte problemer, som er underfinansiering og mangel på personale, påpeger fagforeninger. En afdemokratisering kan gøde jorden for et mere privatiseret sundhedsvæsen.

Hele seks ministre var mødt frem for at præsentere regeringens udspil til sundhedsreform.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Lars Løkkes udspil til sundhedsreform er det forkerte svar på det rigtige spørgsmål. Således lyder reaktionen fra FOA's forbundsformand, Mona Striib, efter at hele seks ministre i dag præsenterede regeringens oplæg til reform.

Vi skal løse flere opgaver tættere på den enkelte patient. Men jeg mener ikke, at regeringens udspil reelt gør sundhedsvæsenet mere nært.
Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

– Spørgsmålet er både rigtigt og vigtigt: Hvordan forbedrer og bevarer vi et sundhedssystem for alle i en nær fremtid, hvor vi ser antallet af opgaver vokse eksplosivt?

– Den udfordring løser Løkkes papir- og strukturøvelse ikke. Det ligner desværre den type teknokratiske skrivebordsøvelse, som allerede presser patienter og ansatte i hele sundhedsvæsenet, siger Mona Striib.

Hun peger på, at der allerede i dag mangler social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og mange flere vigtige sundhedsansatte. Og at reformforslaget indeholder konkrete bud på besparelser og effektiviseringer under den nye struktur. Regeringens mål er, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser om året.

Heller ikke Bodil Otto, formand for HK Kommunal, der organiserer lægesekretærer og administrativt regionspersonale, mener, at udspillet løser sundhedsvæsenets akutte udfordring, som er underfinansiering.

– De nuværende udfordringer med mangel på sammenhæng i dele af sundhedssystemet kan løses, hvis sundhedsvæsnet har det rigtige antal hænder at gøre godt med, siger Bodil Otto.

Hun frygter, at den afdemokratisering, der ligger i regeringens udspil, kan gøde jorden for en model med et mere privatiseret sundhedsvæsen.

Borgernes indflydelse svækkes

Regeringen vil blandt andet nedlægge de nuværende regioner, som i dag styrer sundhedsvæsenet. I stedet skal der oprettes et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som skal stå for økonomi og styring. Under det statslige organ skal være fem sundhedsforvaltninger i områder, der svarer til de nuværende regionsgrænser. Og så skal der oprettes der 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber omkring de store akutsygehuse.

Danske Regioner mener, at borgernes indflydelse på sundhedsvæsenet svækkes alvorligt, hvis regeringens plan føres ud i livet:

– Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Hun er dog enig i, at sundhedsvæsenet skal være mere nært. 

– Vi skal løse flere opgaver tættere på den enkelte patient. Men jeg mener ikke, at regeringens udspil reelt gør sundhedsvæsenet mere nært. Tværtimod samler man de vigtige beslutninger centralt og på ikke-folkevalgte hænder, siger Stephanie Lose.

Kritik fra opposition

Blandt oppositionen på Christiansborg er der heller ikke opbakning til reformen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener, at en nedlæggelse af regionsrådene vil flytte beslutningerne og ansvaret for yderområderne endnu længere væk og gøre det sværere at stille politikere til ansvar for de prioriteringer, der bliver foretaget. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at Lars Løkke ikke løser det vigtigste problem; at skabe mere tryghed og tid til patienterne.

Og Enhedslistens Pernille Skipper mener, at det er endnu en grundlæggende ulighedsreform i rækken.

– Hvis man lammer det offentlige sygehusvæsen, vil flere ressourcestærke gå til privathospitaler. Alle dem, der ikke har pengene til det, vil blive efterladt tilbage. Samtidig vil Løkke sende tusindvis af patienter ud i kommunerne, som i forvejen er pressede. Det vil ramme de svageste patienter – de ældre og kronikerne – og det vil ramme hårdest i de mindste kommuner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jan. 2019 - 13:58   16. jan. 2019 - 14:27

Sundhedsreform

bi@arbejderen.dk
Lars Løkkes sundhedsudspil

Den 16. januar 2019 fremlagde regeringen sit udspil til sundhedsreform:

  • Regeringen vil nedlægge de fem regioner med udgangen af 2020. I stedet oprettes fem lokale sundhedsforvaltninger i områder, der svarer til de nuværende regioner.

  • De lokale forvaltninger skal styres fra et statslig organ, "Sundhedsvæsen Danmark", som kommer til at stå for den overordnede økonomi og får hovedsæde i Aarhus.

  • Der oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de store akutsygehuse rundt om i landet. Deres ansvar bliver at sikre en bedre sammenhæng mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner til en ny fond, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.

  • En del af regeringens mål er, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser om året. Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

  • For at få mere sundhedspersonale i fremtiden skal der optages 2.000 flere sygeplejersker på landets studier fra 2022. På medicinstudiet kommer 160 ekstra pladser i 2019 pg 2020.

  • Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted i systemet, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.