EU-kommissionen foreslår nu, at nogle af de sidste rester af EU-landenes nationale selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken skal afskaffes. Det fremgår af en køreplan, som EU-kommissionen har fremsat.

Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne.
Rina Ronja Kari

EU-kommissionen medgiver, at vetoretten allerede er afskaffet på de fleste områder af social- og arbejdsmarkedspolitikken. For eksempel har den danske regering og fagbevægelsen måttet acceptere, at fagforeninger ikke må kræve samme løn- og ansættelsesforhold for udstationerede arbejdere som for danske arbejdere.

"Imidlertid er der stadig nogle områder, som er underlagt enstemmighed i ministerrådet," skriver EU-kommissionen, som foreslår, at den nationale selvbestemmelse ophæves på disse områder.

"Disse områder omfatter især bekæmpelse af diskrimination, arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse, beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt, repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, og beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere," forklarer EU-kommissionen.

Kommissionen vil til det formål bruge Lissabontraktatens "kattelem", den såkaldte passerelle-bestemmelse, som giver mulighed for at afskaffe vetoretten uden at ændre i EU-traktaterne.

Folkebevægelsen advarer

Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, advarer kraftigt mod planerne.

– Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne. Det er angreb på selvbestemmelse, demokrati, og fundamentet under hele vores samfundsmodel, understreger Rina Ronja Kari.

Forslaget har været sendt til høring hos arbejdsmarkedets parter i EU. Flere EU-landes brancheorganisationer for erhvervslivet, heriblandt Dansk Arbejdsgiverforening, har i deres høringssvar taget klart afstand fra EU-kommissionens planer. De peger på, at forslaget griber ind i national selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken og udgør en fare for den kollektive forhandlingsret.

"Områderne med enstemmighed er grundpiller i nationale systemer," skriver DA i sit høringssvar, hvor organisationen også understreger, at "den stærke selvstændige rolle for arbejdsmarkedets parter og et universelt socialt sikringssystem, hovedsagelig finansieret via almindelige skatter og ikke via arbejdsmarkedsbidrag, er et nøgleelement i den danske nationale identitet og en velfungerende samfundsmodel, der har bred folkelig opbakning."

Tavshed fra fagforbund

Der er imidlertid ikke nogen nationale fagforbund eller faglige hovedorganisationer blandt de 27 offentliggjorte høringssvar, efter at høringsrunden sluttede torsdag i sidste uge. Heller ikke fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i Danmark.

– FH har ikke afgivet høringssvar, da vi er midt i en proces i europæisk fagbevægelse, som vi gerne vil påvirke. Vi følger naturligvis sagen meget nøje, da vi er bekymrede for indvirkningen på vores mulighed for at værne om vores arbejdsmarkedsmodel, forklarer Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, til Arbejderen.

– Der er naturligvis også dele af europæisk fagbevægelse, der ser det her som en mulighed for at få nogle af de forbedringer igennem, som de oplever, at Rådet blokerer for. Vi er for tiden engageret i den interne debat i europæisk fagbevægelse. Når forslaget fremlægges den 16. april, vil vi deltage aktivt i den efterfølgende proces, siger Bente Sorgenfrey.

Som FH's næstformand antyder, er de to europæiske faglige sammenslutninger, der har afgivet høringssvar, da også overvejende positive overfor at overlade områderne til EU-lovgivning via flertalsafgørelser. Den europæiske LO-sammenslutning ETUC skriver direkte, at organisationen længe har presset på for flere flertalsafgørelser i EU på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og European Confederation of Independent Trade Unions (CESI) skriver, at vetoretten skal afskaffes "på så mange områder indenfor socialpolitikken, som EU-traktaternes passerelle-bestemmelser giver mulighed for".

Det vil kræve enstemmighed i EU's ministerråd, hvis EU-landene skal opgive de sidste rester af vetoretten på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og Folkebevægelsen mod EU er også klar til at tage kampen op i EU-parlamentet, der har høringsret.

– Vi vil til enhver tid arbejde for at tage magten tilbage til de folkevalgte i Danmark, lover Rina Ronja Kari.