21 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stækket krigsudredning udkommer i dag

Ministre slap for afhøring

Stækket krigsudredning udkommer i dag

Forskerne bag udredningen om baggrunden for krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan har ikke haft adgang til at indkalde vidner og skal ikke placere et retligt ansvar.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen er sluppet for at vidne i Venstre-regeringens krigsudredning, der bliver offentliggjort i dag.
FOTO: Forsvarsgalleriet
1 af 1

I dag offentliggør to forskere en omstridt udredning af, hvad der gik forud for Danmarks beslutning om at deltage i krigene i Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

Det var den daværende Venstre-regering, der i maj 2016 besluttede – sammen med  K, DF, LA og Alternativet – at foretage en "udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan".

Med de spørgsmål, regeringen har sat forskerne til at besvare og de præmisser de skal arbejde under, vil redegørelsen være utilstrækkelig.
Bjørn Elmquist, Tribunalforeningen

Beslutningen om udredningen kom, efter at Løkke-regeringen – som en af sine første handlinger i 2015 – besluttede at nedlægge den kommission, som var i gang med at granske de danske krige i Irak og Afghanistan.

Kommissionen, som var nedsat af Folketinget i 2012, havde indkaldt en række personer til at afgive forklaring – blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Men da kommissionen blev lukket ned, blev toppolitikerne og de øvrige vidner aldrig afhørt.

Stækket fra start

De to forskere har fået til opgave at  kortlægge "baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse" i de tre krige. Forskerne skal – modsat den nedlagte kommissionsundersøgelse – ikke vurdere, om daværende ansvarlige politikere og militærfolk kan straffes. Og forskerne har ikke haft mulighed for at indkalde vidner.

De har heller ikke haft fri adgang til alle dokumenter om de tre krige. I retningslinjerne for udredningen slår regeringen fast, at myndighederne kan "tage stilling fra sag til sag med hensyn til forskernes ønsker om gennemgang af særligt sensitivt materiale". 

Forskerne er også pålagt tavshedspligt og må som udgangspunkt ikke gengive det klassificerede materiale, de – i et vist omfang – har fået adgang til.

På grund af det stramt styrede grundlag var det svært for regeringen at finde forskere til at lave udredningen. Kun tre forskere meldte sig.

Seks historieprofessorer opfordrede i november 2016 i et åbent brev til at boykotte regeringens undersøgelse. Forskerne frygtede, at myndighederne ville kunne styre, hvilken adgang forskerne får til materiale, og konstaterede, at der ikke kan blive tale om en "uvildig udredning".

Ikke de store forhåbninger

Advokat Bjørn Elmquist, som er blandt initiativtagerne til den såkaldte Tribunalforening, der blev dannet i 2016 for at sikre en undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan, har ikke de store forventninger til udredningen.

– Med de spørgsmål, regeringen har sat forskerne til at besvare, og de præmisser forskerne skal arbejde under, kan vi på forhånd sige, at redegørelsen vil være utilstrækkelig, siger han til Arbejderen. 

– Redegørelsen kommer ikke med en vurdering af, om der kan eller bør placeres et retligt ansvar hos politikere og militærfolk. Og hele den retlige del – herunder om dansk militær har levet op til de internationale konventioner og krigens love – bliver heller ikke belyst. Det vil sige, vi får ikke afdækket, om dansk militær har overholdt krigens love og levet op til reglerne for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb og behandle fanger ordentligt. Redegørelsen er altså blot et slags historisk regnestykke og ikke andet, uddyber Bjørn Elmquist.

Flere af de lande, som Danmark gik i krig sammen med i eksempelvis Irak, har gennemført langt mere grundige undersøgelser.

I Storbritannien fremlagde en komité i 2016 – efter syv års gransken – en 2000 sider lang rapport om Storbritanniens deltagelse i Irak-krigen. Komiteens medlemmer afhørte 150 vidner og havde adgang til 150.000 dokumenter.

Undersøgelsesleder John Chilcot fremhævede ved fremlæggelsen af rapporten, at beslutningen om at invadere Irak blev taget på basis af fejlagtige efterretninger. Raporten konkluderede også, at Storbritannien gik i krig, før man havde afsøgt, om der var fredelige løsninger på konflikten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2019 - 05:00   05. feb. 2019 - 09:21

Krig

ml@arbejderen.dk
Udredning om Danmarks krige
  • Den daværende Venstre-regering besluttede i juni 2016 – sammen med  K, DF, LA og Alternativet – at gennemføre en udredning af det "...  historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse".

  • Udreningen skal også kortlægge hvilke oplysninger af betydning for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, der blev videregivet til Folketinget.

  • Den politiske aftale om udredningen slår fast, at: "Udredningen er ikke en erstatning for Irak- og Afghanistankommissionen og står således ikke i vejen for en senere kommissionsundersøgelse, hvor der tages stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar, hvis der måtte samle sig et politisk flertal bag en sådan beslutning".

Kilde: Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan