Gymnasieskolernes Lærerforening bliver i disse dage kimet ned af gymnasielærere, der er blevet varslet fyret. 

Fyringerne er en konsekvens af regeringens årlige besparelser, det såkaldte omprioriteringsbidrag, der skærer to procent på landets gymnasier og øvrige uddannelser.

Alle steder i landet bliver der mindre fokus på den enkelte elev. 
Tomas Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening

– Vi har aldrig oplevet noget lignende. Vi får dagligt henvendelser fra tillidsfolk og medlemmer, der har fået varslinger om fyringer. Det ser meget voldsomt ud. Vi snakker om et trecifret antal varslinger om fyringer, fortæller formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler til Arbejderen.

10,8 milliarder mindre

Siden 2016 har landets gymnasier skulle skære to procent af budgettet – det såkaldte omprioriteringsbidrag. 

Omprioriteringsbidraget og en række andre besparelser betyder, at gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser i perioden 2016 til 2022 har 10,8 milliarder kroner mindre at gøre godt med, sammenlignet med 2015, året før omprioriteringsbidraget trådte i kraft.

Det viser en kortlægning som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Uddannelsesalliancen – som Gymnasieskolernes Lærerforening er en del af.

– Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse viser med al tydelighed, hvor omfattende nedskæringerne på uddannelserne er, ​siger Tomas Kepler.

– Der er for længst blevet skåret ind til benet og rationaliseret alt, hvad man kunne over hele linjen. Men de faste to-procent nedskæringer vender tilbage år efter år – og man skal huske, at de kommer oveni i en række andre besparelser, eksempelvis tog man penge fra gymnasierne til at finansiere forbedringer på erhvervsskolerne. Nu er bægeret for alvor fyldt. 

Gymnasieformanden påpeger, at situationen er kritisk.

– Visse steder i landet er skolernes eksistensgrundlag decideret truet, og alle steder i landet bliver der mindre fokus på den enkelte elev. Gymnasieuddannelserne er i dag for unge fra alle samfundslag. Besparelserne gør det svært for gymnasierne at skabe mønsterbrydere og social mobilitet. Alle elever, ikke mindst de sårbare unge, rammes hårdt, når lærerne ikke har det ekstra overskud.

Fyringerne rammer ikke kun den enkelte lærer. Det går også ud over kvaliteten af undervisningen

– De opgaver, der skal løses – undervisning, feedback og forberedelse – er de samme som hidtil. Men fremover skal de løses af færre lærere, der skal forholde sig til flere elever. Allerede i dag er der lærere, der skal forholde sig til 200 elever om ugen. Færre lærere taler imod alt, hvad vi ved giver god undervisning –  nemlig personlig kontakt mellem lærer og elev, understreger Tomas Kepler.

Hele landet er ramt

Siden omprioriteringsbidraget trådte i kraft og frem til nu, er der blevet cirka 1200 færre lærere på de almene gymnasier, hf-kurser og VUC, skriver Gymnasieskolen.dk.

Fyringerne rammer bredt over hele landet.

Eksempelvis skal de nordjyske gymnasier frem til år 2021 spare næsten 100 millioner kroner. Ørestad Gymnasium nedlægger i år syv ud af 100 fuldtidsstillinger. På Hillerød Handelsgymnasium er fire lærere varslet fyret. Og på Helsingør Gymnasium er syv lærere varslet fyret.

Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager, men hun er på ferie, oplyser hendes pressekontor.