Det var en glad forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der onsdag og torsdag mødtes med sine kollegaer til forsvarsministermøde i NATO.

I Danmark bakker vi op om den amerikanske suspendering af INF-traktaten på grund af Ruslands mangeårige traktatbrud. 
Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister

Ministeren kunne på mødet fortælle, at et flertal i Folketinget har fundet 1,5 milliarder kroner ekstra til det danske militærbudget. Dermed vil Danmark i år 2023 nå op på at bruge 1,5 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på militæret.

>> LÆS OGSÅ: Våbenindustri glæder sig over større militærbudget

– Med tillægsaftalen har vi taget et ekstraordinært skridt, som sender et klart signal til NATO og omverdenen om, at Danmark lever op til sit ansvar som kerneland i alliancen, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Danmark ligger i forvejen i top fem blandt alle NATO’s lande, når man måler på forsvarsudgifter per indbygger. Danmark fik da også ros af NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg for at afsætte ekstra milliarder til militæret.

NATO's generalsekretær glædede sig også over, at de europæiske NATO-lande og Canada siden 2016 har brugt 41 milliarder dollar mere på militæret. Dette tal vil stige til 100 milliarder dollar i løbet af det næste år.

Fire gange 30

Og NATO får brug for flere penge…

På mødet debatterede NATO sin såkaldte Readiness Initiative-plan - også kaldet "Fire gange 30-planen". Planen skal sikre, at NATO allerede fra næste år skal være i stand tilat gå i krig med 30 bataljoner, 30.000 soldater og 30 krigsskibe med et varsel på bare 30 dage. Dertil kommer 500 kampfly.

"Danmark støtter arbejdet for et højere beredskab i NATO. Nu begynder en proces, hvor detaljerne i initiativet skal fastlægges – hvad det betyder for det danske forsvar er således ikke fastlagt endnu", oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Arbejderen.

– Danmark tager sin del af ansvaret i NATO, og det kan vi være stolte af. Blandt andet er Danmark et af få lande, der leverer bidrag til NATO’s operationer hurtigt og uden særlige nationale betingelser, siger Claus Hjort.

Opsigelse af missiltraktat

NATO debatterede også den såkaldte INF-missiltraktat mellem USA og Rusland, som USA's præsident Donald Trump opsagde i sidste måned. Aftalen forpligtede USA og Rusland til at afskaffe de såkaldte mellemdistancemissiler - missiler der kan flyve mellem 500 og 5500 kilometer.

Både Claus Hjort og udenrigsminister Anders Samuelsen bakker op om Donads Trumps beslutning om at trække USA ud af aftalen.

– Det er et samlet NATO, der står bag den amerikanske suspendering af INF-traktaten på grund af Ruslands mangeårige traktatbrud. I Danmark bakker vi op om den amerikanske beslutning. INF-traktaten har siden 1987 været særdeles vigtig for europæisk stabilitet og for NATO. Hvis traktaten forsvinder, og et russiske missilsystem placeres i det vestlige Rusland, vil det kunne nå store dele af Europa og hele Danmark, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til Arbejderen. 

– Det vil naturligvis fundamentalt ændre sikkerhedssituationen i Europa og være en stor udfordring for NATO og dermed Danmark. I NATO vil vi nu diskutere, hvordan vi skal forholde os til en virkelighed uden en INF-traktat og dermed traktatforpligtelserne. Det gælder også Danmark.

Vil bruge atomvåben

Den danske forsvarsminister er også fortsat klar til at bruge atomvåben mod Rusland. Ifølge Jyllands-Posten udelukker både USA og NATO's generalsekretær brugen af atomvåben. Men Claus Hjort Frederiksen vil ikke på forhånd udelukke at bruge atomvåben.

– Det er min opfattelse, at alt er på bordet i denne diskussion. Det er ikke noget, som jeg ønsker. Men det er ikke sådan, at man starter med at udelukke noget i den forbindelse, lyder det fra forsvarsministeren i Jyllands-Posten ovenpå debatten i NATO i denne uge.