Den grundlæggende klimakrise med global opvarmning peger på, at der kun er en løsning, som kan stoppe udviklingen. Og det er at lade de fossile brændstoffer blive i jorden og stoppe udvindingen. Men det betyder også en alvorlig konfrontation med den fossile kapital i hele olie- og energisektoren. 

Vi skal bryde med den kapitalistiske logik, hvor profit kommer før naturen og klimaet.

Kan vi bare fortsætte øget vækst og akkumulation uden at ændre på vores samfundssystem? Findes der alternative teknologier, som kan hjælpe os? Stadigt flere anerkender, at det er en grundlæggende klimakrise for planeten og menneskeheden, og intet tyder på at vi kan fortsætte på samme måde.

FN's Klimapanel har for nylig fremlagt dystre perspektiver om den globale opvarmning, og at der skal sættes ind langt mere konsekvent indenfor en kort tidshorisont.

Vedvarende energi stormer frem, og Danmark er førende især indenfor vindenergi. Men selv med denne vækst i vedvarende energi globalt, så stiger udledningerne af CO2.

Nyt håb?

Det internationale energiagentur (IEA) siger, at for 30 år siden stod de fossile brændsler for 81 procent af det globale energiforbrug, og trods massive investeringer i vedvarende energi så udgør forbruget af fossile brændsler stadigvæk 81 procent.

Kulforbruget ligger stadig højt, og der er stadig lande, hvor der bygges kulkraftværker. Og eksperter siger, at kulkraftværker i hvert fald har en levealder på 40 år.

Kul er en beskidt forurenende industri og årsag til masser af sygdom. Som endcoal.org siger, så betyder fortsat kulafbrænding, at vores planet begynder at koge.  Kampen mod kul er blevet global, og stadigt flere regeringer og bevægelser sætter stop for kulforbrug på dagsordenen.

I USA har en ny generation af unge politikere fra Demokraterne, blandt andet Alexandria Ocasio-Cortez, bragt nyt håb om et opgør med de kræfter, som kører videre som om global opvarmning er fake news. De peger på en såkaldt ”Green New Deal”, en grøn omstilling, som bygger på masse-mobilisering, offentlige banker, som skal finansiere omstillingen, og øget beskatning af de rige.

Marxisten John Bellamy Foster siger, at en sådan strategi kan blive starten til en mobilisering, men uden en økologisk revolution vil effekten udeblive. Man kan stimulere og regulere, men det er som at spytte op mod vinden.

Kræver opgør med kapitalismen

Energimonopolerne ejer udvindingsrettigheder for milliarder af dollars og afgiver ikke retten til en sikker profit uden videre. Selv om det  er en trussel mod menneskeheden. Når det gælder statslig regulering, så lykkes det altid energimonopolerne at sikre sig kontrol og afbøde skadevirkningerne for deres forretning.

Effektiv regulering kræver derfor en ændring i ejendomsforholdene til de fossile brændstoffer. Det vil ikke kun ødelægge udsigten til enorme gevinster globalt, men også betyde at de fossile brændstoffer ikke udvindes, men forbliver i jorden.

Den globale udledning af CO2 fortsætter med at øge og var i 2018 øget med 2,7 procent globalt. Og skal man overholde anbefalingerne, skal det reduceres med tre procent årligt.

Situationen er alvorlig, og John Bellamy Foster mener, at det kræver et opgør med kapitalismen og en demokratisk regulering af økonomien. I dag planlægger monopolerne selv i et system, som bygger på grådighed, profit og konkurrence, samtidig med at de manipulerer offentligheden. Det liberale demokrati har tilpasset sig denne udvikling.

John Bellamy Foster mener, at vi skal bryde med den kapitalistiske logik, hvor profit kommer før naturen og klimaet. Vi skal vende udviklingen og gå imod denne logik, og bevæge os imod socialisme og planlægge en udvikling, hvor økologiske principper er grundlæggende.