"I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linje har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse." 

Presset på de sociale rettigheder har i alle lande betydet voksende ulighed, og det rammer især kvinderne.

Således lød den resolution, som blev vedtaget på den anden Internationale Socialistiske Kvindekonference i København i 1910, og som danner baggrund for, at vi i dag fejrer 8. marts som kvindernes internationale kampdag.

På kongressen opstillede kvinderne fire mål, som de ville kæmpe for at nå i deres lande. Udover stemmeretten var det social omsorg for mor og barn, kamp mod dyrtiden og kamp mod krigsfaren.

I dag har kvinder fået valgret i stort set alle lande. Men i denne uge kom der tal, som viste, at næsten hver tiende voksne i Danmark ikke kan stemme ved det kommende folketingsvalg, da de ikke er danske statsborgere.

Tallet sætter fokus på den imperialistiske globalisering, vi har set de sidste 20-30 år, hvor der i hele Europa er kommet et voldsomt pres på sociale rettigheder, og en stadig større gruppe af arbejdere søger til andre lande for at få brød på bordet. 434.000 udenlandske statsborgere bor og arbejder i dag i Danmark.

Presset på de sociale rettigheder har i alle lande betydet voksende ulighed, og det rammer især kvinderne. I Danmark er de kollektive ordninger under et voldsomt pres, fra daginstitutioner til sygehuse. Og ældreomsorg sendes tilbage til familierne. Også her rettes brodden mod kvinderne.

Samtidig er Danmark blevet en krigsførende nation, og der oprustes, som vi ikke har set i mange år i Europa. Kampen mod krigsfaren – også i vores egen del af verden – er igen blevet uhyggelig aktuel.

Derfor er der stadig brug for en kvindedag og en kvindekamp. Ikke kun som en individuel kamp, hvor krop, køn og seksualitet sættes i fokus, men som en kollektiv kamp mod de mekanismer i samfundet, som især rammer kvinderne – og især arbejderklassens kvinder.

Kvindekamp er stadig klassekamp – og klassekamp er stadig kvindekamp.