Forhåbentligt sparer Lars Løkke på saltlakridserne, når regeringen i de kommende måneder skal lede arbejdet med at forberede næste FN-klimatopmøde til september.

Vort eneste håb er regeringer, der handler biologisk bæredygtigt nu! Alt andet ”grønt” er blot underholdning før Titanics forlis.

Så det ikke går lige så galt, som da Danmark i 2009 var vært for FN-klimatopmødet COP15. Dengang sejlede Løkkes mødeledelse, og de konkrete resultater endte som en lakridsfis i en hornlygte.

En groggy statsminister undskyldte efterfølgende sin omtågede præstation med, at han havde spist alt for mange saltlakridser og drukket alt for meget kaffe.

Hård kost for både tarm og klima.

Om den netop bekendtgjorte ærefulde udnævnelse udtalte Lars Løkke i tirsdags til TV2:

– Dette er en opgave, som bortset fra Danmark, ellers kun er betroet de allerstørste lande i verden. Og Danmark er valgt af FN's generalsekretær, fordi vi tager lederskab, fordi vi skaber konkrete grønne resultater.

Ifølge statsministeren skyldes udnævnelsen det danske P4G-initiativ, der står for "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030".

Et koncept lanceret af Løkke-regeringen i september 2017 med det formål at sætte farten op på den bæredygtige omstilling inden for rammen af verdensmålene.

Alt sammen desværre politisk varm luft.

Brug for handling her og nu

For det første ligger 2030 11 år ude i fremtiden. Flere år efter navnkundige James Lovelocks optimistiske sidste frist fra 2008 for endnu at kunne handle og i nogen grad afbøde de fremadstormende klimaforandringer.

Allerede for et årti siden påpegede han – Margaret Thatchers gamle klimarådgiver – den grønne omstillings akilleshæl.

”Danmark og andre vindkraft-pionerer vil formentlig ved siden af vindenergien fortsætte med at overforbruge energiformer, der udleder CO2”, lød det fra James Lovelock.

For knapt fire måneder siden konkluderede Klimarådet, at Danmark oven i købet er langt fra at realisere egne udpegede grønne mål.

Dertil kommer det ofte ignorerede problem, at næsten alle grønne tiltag, såsom naturgenopretning og grønne afgifter, lider under den politiske ledelses besættelse af at få omsætning og vækst ud af problemerne.

Men hvad hvis netop dét er problemet – vor vækst- og spekulations/profit-økonomi?

USA snart verdens største olieproducent

Og hvad betyder en grøn dansk omstilling overhovedet, så længe verdens toneangivende lande fortsat har økonomisk vækst som hovedreligion? Ensbetydende med afbrændingen af astronomiske mængder af fossile brændstoffer. Samt et gigantisk overforbrug og en voksende udpining af stadig flere af Jordens ressourcer.

I sidste kvartal af 2018 passerede verdens olieproduktion 100 millioner tønder om dagen. Vi bruger med andre ord olie som aldrig før.

Trumps ophævelse af fredningsbestemmelser og begrænsninger på olieboringer i USA er medvirkende til, at landet ifølge IEA’s netop offentliggjorte årsrapport om fem år forventes at overhale Rusland og blive verdens næststørste olieproducent. Og få år senere formentlig overhale verdens største olieproducent, Saudi-Arabien.

Med andre ord: Vor USA-begejstrede regering kan glemme alt om ” "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030".

Det eneste håb for Danmark og resten af verden er regeringer, der handler biologisk bæredygtigt her og nu. Alt andet ”grønt” er blot underholdning før Titanics forlis.