Regeringens redegørelse om parallelsamfund er blottet for viden og faglige, konkrete eksempler på de positive erfaringer, som kommuner, boligselskaber, eksperter og beboere i årevis har gjort sig med at bekæmpe kriminalitet og få folk i arbejde og uddannelse. 

Rapporten og regeringens ghettopolitik er blottet for de mange praktiske erfaringer, der er gjort med at få unge ud af kriminalitet og få beboerne i arbejde. 
John Andersen, Roskilde Universitet

Sådan lyder kritikken fra John Andersen, som forsker i udsatte boligområder, i anledning af, at regeringen mandag fremlagde sin første Redegørelse om parallelsamfund.

– Rapporten og regeringens ghettopolitik i øvrigt er blottet for de mange praktiske erfaringer, der er gjort med at få unge ud af kriminalitet og få beboerne i uddannelse og i arbejde. Det betyder, at de "løsninger", regeringen foreslår, ikke bygger på faglig viden, siger han til Arbejderen.

John Andersen er sociolog og professor på Roskilde Universitets center for Plan, By og Proces.

– Den problemforståelse som regeringen har i den her rapport og i hele ghettoplanen, er, at der er "nogen", der er uden for samfundets demokrati, normer, regler, værdier og ejerformer. Derfor bliver regeringens svar: Mere straf og at almene boliger skal ned. I stedet for at have en mere konstruktiv problemforståelse – og dermed også få nogle andre løsningsmodeller.

Problematisk stempling

Ifølge regeringen skal Danmark være "ghettofrit" i 2030. For at sikre at kampen mod de såkaldte ghettoer skrider fremad, vil regeringen hvert år gøre status over kampen mod parallelsamfund. Den første redegørelse udkom mandag.

– Vi følger systematisk op. Vi vil år for år følge med i, om vores arbejde gør en forskel.  Vi kan se, at vi er blevet bedre til at få folk i job, lød det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll ved fremlæggelsen.

Ifølge redegørelsen lever 29.300 familier med i alt 76.400 personer i et parallelsamfund. Redegørelsen gør det dog klart, at "opgørelsen er i sagens natur forbundet med betydelig usikkerhed. Indikatorerne kan ikke med stor præcision sige, om den enkelte lever i parallelsamfund eller ej".

Redegørelsen beskriver, hvordan parallelsamfund kan "medføre utryghed" og hvordan "Indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, har større risiko for at blive isoleret i parallelsamfund uden reel kontakt til det omgivende samfund".

John Andersen mener, at parallelsamfundsbegrebet er dybt problematisk.

– Regeringen skriver endda selv, at det her er meget svært at måle. Men alligevel blev parallelsamfundene præsenteret som fakta og objektiv viden, da indenrigsministeren fremlagde den nye rapport. Men i virkeligheden er parallelsamfundsbegrebet med til at fordreje virkeligheden.

–  Parallelsamfund beskrives næsten som en kræftsvulst i samfundet, der er til fare for os allesammen. Der opbygges en dæmonisering af de her områder. Og det er den her rapport og regeringens ghettoaftale med til at forstærke. Den slags stemplinger trækker væk fra fornuftige løsninger og dialog. Og man risikerer at fremmane et fjendebillede og en "os og dem", advarer professoren.

>> LÆS OGSÅ: Parallelsamfund er et problematisk begreb

Hvor er de positive erfaringer?

For ti år siden var han med i et forskningsprojekt, der kortlagde beskæftigelsesindsatsen i de sociale boligområder. Forskerne konkluderede, at i stedet for at bruge en masse ressourcer på kontrol og aktivering – så virker lokale beskæftigelsesprojekter, der er forankret lokalt.

– I stedet for at fare ud med hårdere straffe og visitationszoner, bør politikerne fokusere på de gode gode erfaringer, der allerede er gjort med eksempelvis fædregrupper, opsøgende gadeteams og tværfaglige netværk, der arbejder sammen om kriminalitetstruede unge i de her områder, lyder det fra John Andersen.