Hvor er der en voksen? Det er det fælles spørgsmål, som forældre til småbørn over hele landet stiller, når de denne weekend går på gaden i mindst 57 byer for at protestere mod dårlige normeringer i børnehaver og vuggestuer.

Med mere end 89 milliarder kroner i de offentlige kasser, er der rigeligt at forhandle om. Også til bedre normeringer.

"Vi oplever en virkelighed, hvor vores børn i praksis ikke får den omsorg, de har brug for", skriver forældrene i et opråb, hvor de kræver, at børn skal have mulighed for tilknytning til en voksen, og forældre skal kunne føle sig trygge ved at aflevere deres børn i institution.

Børne- og socialminister Mai Mercado har – måske i lyset af det forestående valg – stor forståelse for de frustrerede forældre og har bebudet, at hun vil invitere aktørerne på området til møde med henblik på at få lavet en undersøgelse...

Men da hun i denne uge var kaldt i samråd af SF's Jacob Mark, som gerne ville vide, hvornår der skal indledes forhandlinger om bedre normeringer, var svaret fra ministeren, at der mangler penge at forhandle om.

Det er imidlertid en stor fed løgn. Der er masser af penge at forhandle om. 

Ifølge regeringens egen opgørelse lå der ved udgangen af 2018 hele 47,9 milliarder kroner i de kommunale kasser. Der er bare den hage ved det, at kommunerne ikke må bruge pengene til velfærd på grund af regeringens budgetlov, som sætter et loft over kommunernes udgifter. 

Og det er ikke kun kommunekasserne, som bugner. I statskassen var der sidste år et overskud på 41,4 milliarder kroner. Som virksomhedernes hoforgan, Børsen, skrev tidligere på året, skal  "finansminister Kristian Jensen nærmest op at hoppe på låget til statskassen, for at det vil lukke i". 

Så lad os slå fast med syvtommersøm, at med mere end 89 milliarder kroner i de offentlige kasser er der rigeligt at forhandle om – også til bedre normeringer. Og hvis vi ruller en anelse af de skattelettelser tilbage, som er blevet uddelt over de sidste ti år, vil der være mange flere penge.

Danmark er et rigt land, og der er råd til velfærd. Det er et politisk valg, hvordan pengene bruges.