Den 38-årige advokat Christian F. Jensen, der i dag debutterer som blogger i Arbejderen, har et klart mål med sin juraeksamen: Den skal bruges!

Paragraffer i menneskeretten, grundloven, socialretten… bliver nærlæst i kampen mod statsmagten, Ankestyrelsen og kommunerne, så han kan hjælpe irakiske torturofre med at få erstatning og syge med at få førtidspension.

Myndighedernes opgave er at sikre borgernes rettigheder. Advokater hører ikke hjemme i det  sociale system.
Christian F. Jensen, advokat

Han blev færdig med jurastudiet i 2008 og blev advokat i 2012.

– Da jeg som ung skulle finde ud af, hvad jeg skulle arbejde med, tænkte jeg: Hvorfor ikke vælge et job, hvor jeg kan gøre en forskel for andre, fortæller Christian F. Jensen til Arbejderen.

– Jobbet som advokat er meget direkte. Hvis man vinder en sag for en borger, der i årevis har kæmpet for at få førtidspension, så er det dejligt at se julelysene i øjnene på klienten.

Når han har fri fra advokatkontoret, er det sjældent, at dagen er slut. Christian F. Jensen er nemlig frivillig advokat for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og for en hjemløseorganisation. 

Da Arbejderen møder ham, har han lige en time, før han skal videre til fægtning. Visiret på fægtehjelmen er selvfølgelig malet, så det ligner det palæstinensiske flag.

Tortur og førtidspension

Han er kendt som advokaten, der sammen med kollegaen Christian Harlang, sikrede de irakiske torturofre fra den dansk-ledede operation Green Desert i Irak i 2004 erstatning for den tortur og mishandling, de blev udsat for, efter at danske soldater udleverede dem til de irakiske myndigheder.

– Landsrettens dom er skelsættende. Det er første gang, at dansk militær får at vide, at de er trådt over grænsen, når det gælder udlevering af fanger til andre landes myndigheder. Det er en vigtig dom, siger Christian F. Jensen.

Forsvarsministeriet har anket dommen til Højesteret.

Til daglig foregår meget af advokatens arbejde imidlertid ikke i en retssal, men omkring et bord i kommunerne med en borger ved sin side og sagsbehandlere overfor. For langt størstedelen af Christian F. Jensens er sager om helt almindelige borgeres ret til førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.

Social ret afgøres ved domstolene

Han kalder kommunernes og Ankestyrelsens håndtering af hele det sociale område for "katastrofal".

– Det handler om syge mennesker, der går til lægen og får bekræftet, at de er syge. Men når de går til kommunen for at blive anerkendt som førtidspensioniser, så tror kommunen ikke på, at de er syge. Når først du har været inde over de her sager og mennesker, så er det svært at lade dem ligge, mener Christian F. Jensen.

– I dag er der et marked for, at advokater kan tjene penge på at sikre en basal rettighed som førtidspenspension til syge borgere. Jeg håber, at det en dag ikke er nødvendigt for borgerne at hyre advokater for få ret overfor kommunerne og andre offentlige myndigheder. 

Han har en række eksempler på borgere, der har åbentlyst ret til eksempelvis førtidspension - alligevel sker der først sker noget i deres sager, når de tager en advokat med til møderne i kommunen.

- I en sag tog jeg min klient med til mødet med kommunens rehabiliteringsteam. Jeg krævede, at kommunen fandt de papirer, som vi kunne dokumentere, at kommunen var i besiddelse af. Vi blev indkaldt til et nyt møde en måned efter. Og nu havde kommunen pludselig fundet papirerne. Og min klient blev - efter 15 års kamp - tilkendt førtidspension, fortæller advokaten og tilføjer:

– Midt i al glæden så udstiller det også et system, der ikke fungerer. Det kan ikke være rigtigt, at en borger først får sin ret, når en advokat dukker op og peger på nogle papirer, der ligger i sagen i forvejen. 

Burde være unødvendigt

Selvom den slags sager er hans levebrød, så ville advokaten helst være de mange sociale sager foruden.

– Det burde ikke være nødvendigt. Myndighedernes opgave er at sikre borgernes rettigheder. Advokater hører ikke hjemme i det  sociale system.

Han glæder sig til at være blogger i Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Verdens bedste retsgarantier?

– Det er en måde at få en stemme på. Med min blog kan jeg sætte fokus på generelle tendenser og problemer i samfundet og ikke bare på enkeltsager.