Børn ned til ti år, der bliver idømt hårde straks-sanktioner som eksempelvis tvangsfjernelse og "forbedringsforløb på op til fire år" ved særlige Ungdomskriminalitetsnævn uden normale retsgarantier....

2018 var et år med lovgivning, der går til kanten af menneskeretten uden at angive, hvor kanten går.
Institut for Menneskerettigheder

Sådan lyder et af eksemplerne i Institut for Menneskerettigheders liste over, hvordan menneskerettighederne er pressede i Danmark, og borgernes retssikkerhed på en række områder er blevet "svækket".

2018 blev på en række områder et trist år for menneskerettighederne i Danmark, konstaterer Institut for Menneskerettigheder således i sin årlige beretning "Menneskerettigheder i Danmark 2019" til Folketinget.

Oprettelsen af såkaldte Ungdomskrimalitetsnævn blev vedtaget af regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

>>LÆS OGSÅ: Ny aftale kan sætte børn på helt ned til 10 år bag tremmer

Nævnene består af tre medlemmer fra kommunerne, politiet og en dommer. Møderne i nævnene foregår ved en rigtig domstol. Og børnene kan blive hentet af politiet, hvis de ikke møder op.

Indgribende sanktioner

Nævnene blev oprettet på trods af omfattende kritik fra 67 ekspert- og interesseorganistaioner, der havde haft lovforslaget i høring.

>>LÆS OGSÅ: Høringssvar dumper ny lov mod ungdomskriminalitet

Og til trods for at kriminaliteten blandt de 10-14-årige faktisk er faldet med 66 procent de seneste ti år.

Siden nævnene begyndte deres arbejde den 1. januar i år, er der afsagt sanktioner i 64 sager, heraf 61 sager med børn mellem 10 og 14 år.

– Det er et problem, at man stempler børn som forbryderspirer, siger monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse til Arbejderen.

Han uddyber:

– Regeringen forsøger at give indtryk af, at nævnene blot sanktionerer børnene til eksempelvis at vaske brandbiler. Men nævnene kan også vedtage meget indgribende sanktioner som eksempelvis tvangsfjernelse.

>>LÆS OGSÅ: – Det har intet med straf at gøre

Institut for Menneskerettigheder vil følge nævnenes "domme".

– Vi vil holde øje med, hvordan sagerne bliver fremlagt for nævnene. Hvor sikker er nævnene på, at de har fat i den rigtige?, lyder det fra Christoffer Badse.

Udvandet retssikkerhed

Ungdomskriminalitetsnævnene ligner til forveksling domstole. Men de børn og unge, der bliver slæbt for de nye nævn, er ikke sikret den samme retssikkerhed, der findes ved de almindelige domstole. 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 slår fast, at alle har ret til en retfærdig rettergang.

– Nævnene kan træffe afgørelser alene på baggrund af mistanke. I det normale domstolssystem er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og der er strenge krav til bevisbyrden, ligesom den tiltalte har ret til en beskikket advokat. Disse retsgarantier har de tiltalte børn og unge ikke ved Ungdomskriminalitetsnævnene, forklarer Christoffer Badse.

Herudover har politiet en dobbeltrolle i det nye nævn. Det er politiet, der udarbejder sagerne og sender dem til nævnet - og samtidig sidder politiet i nævnet, der skal idømme sanktioner.

– Det betyder, at nævnet via sin sammensætning ikke kan anses for upartisk og uafhængig.

Ungdomkriminalitetsnævnene har adgang til strenge straffe - eksempelvis tvangsfjernelse af barnet fra sin familie.

Børnerådet kalder Ungdomskriminalitetsnævnene for "et brutalt angreb på børns retssikkerhed" og advarer om, at hvis man behandler børn og unge som kriminelle, så øger man risikoen for, at de fortsætter en kriminel løbebane. 

Udfordrer menneskerettighederne

Oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnene er blot ét eksempel på de tilstande, der møder kritik i instituttets 40 sider lange beretning. Heri nævnes en række andre eksempler på, at det går den forkerte vej i Danmark:

Langt flere indsatte i de danske fængsler bliver straffet med isolation, fordi justitsministeren har skærpet disciplinærstraffene.

Og siden 1. august 2018 har det været ulovligt på offentlige steder at bære tøj, der skjuler ansigtet.

Institut for Menneskerettigheder kalder forbuddet for "... et vidtgående indgreb, der indskrænker borgernes grundlæggende ret til selvbestemmelse og religionsfrihed".

Alt i alt konkluderer Institut for Menneskerettigheder, at "2018 var et år med lovgivning, der går til kanten af menneskeretten uden at angive, hvor kanten går".

– Når politikerne siger "gå til kanten", har det en betydning. Det får menneskerettighederne til at fremstå som en forhindring frem for en beskyttelse. En udfordring frem for en styrke, siger instituttets vicedirektør Louise Holck.