I dag skal Aarhus Byråd tage stilling til, om der skal foretages en ekstern juridisk undersøgelse af forvaltningernes roller i vildledning af byrådet.

Vi skal finde ud af, om der er sket ulovligheder med forsæt.
Keld Hvalsø, Enhedslisten

Forslaget om en undersøgelse er fremsat af Enhedslisten, efter at det er kommet frem, at den juridiske chef i borgmesterens afdeling tilsyneladende har tilbageholdt oplysninger for byrådet. Det skete op til, at de lokale politikere i februar sidste år skulle beslutte, om man fortsat skulle nægte borgere med ikke-vestlig herkomst adgang til en almen bolig i områder, hvor der boede mere end 25 procent flygtninge og indvandrere.

Tilbageholdt oplysninger

Borgmesterkontoret lå i ugevis inde med et juridisk notat fra Justitsministeriet, der i klare vendinger gør det klart, at det er ulovligt at nægte borgere uden dansk pas adgang til en almen bolig.

Men borgmesterkontoret sendte ikke ministeriets vurderinger til byrådet, da de lokale politikere skulle beslutte, om den ulovlige praksis, som har været gældende siden 1996, skulle fortsætte.

Det vækker vrede hos Enhedslisten, der nu kræver forvaltningens rolle undersøgt.

– Byrådet må kunne regne med, at chefen for borgmesterafdelingens juridiske afdeling påser, at byrådet orienteres retvisende, og at chefen for juridisk afdeling påser, at borgmesteren er orienteret retvisende. Vi skal finde ud af, om der er sket ulovligheder med forsæt, siger medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, Keld Hvalsø.

I oktober sidste år kontaktede en af borgmesterkontorets embedsmænd Boligministeriet for at få ministeriets vurdering af, om en kommune kan "'skele' til andel beboere med ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes". 

Boligministeriet henviste til Justitsministeriet, der slog fast, at der må "…ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende, når der aftales udlejningskriterier, der giver fortrinsret for særlige grupper af boligsøgende".

Borgmesterkontoret modtog vurderingen fra Justitsministeret og Boligministeriet den 18. december. Forvaltningen på borgmesterkontoret kendte altså til, at Justitsministeriet vurderede, at kommunens praksis med at nægte borgere uden dansk pas adgang til en almen bolig var ulovlig.

Men borgmesterens forvaltning tilbageholdt oplysningerne. Forvaltningen valgte ikke at vidersende Justitsministeriets vurdering til byrådspolitikerne, der den 20. februar vedtog, at kommunen skulle fortsætte sin hidtidige praksis med at nægte beboere med ikke-vestlig herkomst adgang til almene boliger.

Har klaget til Ombudsmanden

For to uger siden klagede en gruppe advokater og borgere til Folketingets Ombudsmand over kommunens ulovlige praksis.

De ni henviser i deres klage til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder diskrimination på baggrund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus Kommune meldt til Ombudsmanden

Klagen blev indleveret på baggrund af et juridisk notat udarbejdet af jurastuderende Kasper Fuhr. Han er sammen med tre advokater klar til at afprøve, om ghettoloven holder ved de danske domstole.

– Hvis Ombudsmanden slår fast, at kommunerne ikke må forskelsbehandle på baggrund af nationalitet og etnicitet, så må staten selvfølgelig heller ikke. Derfor udfordrer klagen til Ombudsmanden ikke kun Aarhus Kommune, men hele det retlige grundlag for ghettopakken, har Kasper Fuhr tidligere udtalt til Arbejderen.