Med den såkaldte seniorpension forsøger Lars Løkke Rasmussen nu at lukke en flanke før valget – nemlig debatten om pensionsalderen.

Den lille indrømmelse kommer efter hårdt pres fra arbejderbevægelsen og en dyb utilfredshed i befolkningen med at pensionsalderen stiger i en grad, så mange af os skal arbejde, til vi dør.

Derfor skal presset på den nuværende og kommende regering øges, hvis vi vil have ret til et værdigt liv som pensionister.

Men aftalen løser ikke problemet og indfrier ikke de krav, der bliver rejst. Nedslidte danskere vil stadig skulle stå med hatten i hånden og bede om lov til at gå fra, selv om Løkke og co. har kaldt seniorpensionen en ret.

At en lille gruppe – der efter en læges vurdering slet ikke kan arbejde – får lov til at forlade arbejdsmarkedet, er næppe noget at juble hårdt og længe over, selv om der er tale om en lille forbedring. Det manglede vel egentlig bare.

Socialdemokratiets forslag løste i øvrigt heller ikke problemet, og begge parter har skammeligt forsøgt at oversælge deres lappeløsninger. De bygger begge på det såkaldte velfærdsforlig, der tordner vores pensionsalder i vejret de næste mange år, så danskerne bliver indehaver af Europas højeste af slagsen.

Det forlig er hovedproblemet, og på trods af pres fra en række fagforeninger, bliver det næppe opsagt inden valget.  Forliget blev indgået efter håndfast henstilling fra EU-Kommissionen, der i klare vendinger havde bedt Danmark om at hæve pensionsalderen – så det gjorde et flertal i Folketinget.

Formålet var at øge det, politikerne så smukt kalder arbejdsudbuddet – altså antallet af ledige hænder – og dermed presse lønnen ned.

I stedet for at sikre en menneskelig pensionsalder ved at opsige det udskældte velfærdsforlig, stemmer Socialdemokratiet nu for regeringens seniorpension. En aftale, der vil omfatte under 17.000 mennesker, alt imens pensionsalderen fortsat stiger for alle. Så i det lys lykkedes Løkkes plan.

Derfor skal presset på den nuværende og kommende regering øges, hvis vi vil have ret til et værdigt liv, også som pensionister. Og når vi skal stemme, må vi huske, hvem der står for den galoperende pensionsalder.