Irak- og Afghanistankommissionen skal genåbnes!

Sådan lyder kravet fra Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale, der er blevet enige om sammen at gå til valg på, at der ikke bare skal foretages en historisk udredning af de danske krige i Irak og Afghanistan, men også skal foretages en vurdering af, om krigene bør have retlige konsekvenser for danske ministre, embedsfolk, militært personel og andre.

Vi er nødt til at få undersøgt, om det overhovedet var lovligt, da Anders Fogh trak os ind i den krig.
Eva Flyvholm, Enhedslisten

I en fælles video forklarer ordførerne for de fire partier, hvorfor de mener, det er en god ide at undersøge de danske krige til bunds.

– Vi er nødt til at få undersøgt, om det overhovedet var lovligt, da Anders Fogh trak os ind i den krig. Vi er nødt til at få placeret et ansvar for de mennesker, som blev udleveret til tortur i Irak og Afghanistan, lyder budskabet fra Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm.

Ved siden af hende står den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard:

– Vi skylder vore faldne soldater, vores veteraner og os selv at få vendt hver eneste sten i det beslutningsgrundlag, der førte til en af de dårligste beslutninger i dansk politik – nemlig krigen i Irak, lyder hans argument.

Valgvideoen er udarbejdet af Tribunalforeningen, der er en bred kreds af fredsaktivister, politikere, advokater og kunstnere, der kæmper for at få en tilbundsgående undersøgelse af de danske krige, herunder om der er grundlag for et retsopgør med politikere, embedsfolk og militærfolk.

Socialdemokratiet har endnu ikke taget stilling til, om kommissionen skal genåbnes, lyder det korte svar fra partiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup.

Løkke lukkede undersøgelse

De fire partier kræver den Irak- og Afghanistankommission genåbnet, som Løkke-regeringen – som en af sine første handlinger i 2015 – nedlagde.

Kommissionen var blevet nedsat af Folketinget i 2012 og havde indkaldt en række centrale personer til at afgive forklaring – heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Men da kommissionen blev lukket ned, blev toppolitikerne og de øvrige vidner aldrig afhørt.

Men Venstre-regeringen måtte – efter et massivt folkeligt pres – i maj 2016 nedsætte en "udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan".

Udredningen skulle – modsat den nedlagte kommissionsundersøgelse – ikke vurdere, om daværende ansvarlige politikere og militærfolk kan straffes, samt om Danmark har overtrådt krigens love.

Det betyder, at der aldrig er foretaget en vurdering af, om der skal placeres et retligt ansvar hos de politikere, der sendte Danmark i krig, og hos de militærfolk, der tog civile fanger og udleverede dem til myndighederne i Irak og Afghanistan, som udsatte dem for tortur. Hele den retlige del af den danske krigsdeltagelse – herunder om dansk militær har levet op til de internationale konventioner og krigens love – er altså endnu ikke blevet belyst.

Det er ikke kun de fire retsordførere, der beklager, at kommissionen er lukket. Også juraprofessor på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Irak- og Afghanistankommissionen, Jørgen Albæk Jensen, har overfor Arbejderen beklaget, at Venstre-regeringen lukkede kommissionen.

>> LÆS OGSÅ: 15 år efter Irak-krig og stadig intet retsopgør

Alvorlige konsekvenser

Beslutningen om at gå i krig i Irak og Afghanistan har haft store konsekvenser for både danske soldater og civilbefolkningen i Irak og Afghanistan.

Til de store økonomiske omkostninger skal lægges de mange menneskelige ofre for krigene. Alene Irak-krigen har kostet mere end 200.000 civile livet siden krigens start i 2003, ifølge Iraq Body Count (IBC), der systematisk opgør krigens civile ofre.

>> Se IBC's statistik over de civile ofre for Irak-krigen

Også herhjemme kræver krigene menneskelige ofre.

Ifølge militærets egne opgørelser er foreløbig 51 danske soldater døde og 235 sårede i de danske krige siden 2002.

>> Se dansk militærs statistik over døde og fysisk sårede soldater