En lang række brede folkelige bevægelser har sat et markant præg på de sidste fire ugers valgkamp op til folketingsvalget i dag.

Jeg kan ikke huske noget folketingsvalg, hvor der har været så mange brede protestbevægelser på banen samtidig. 
Knud Holt Nielsen, historiker 

Der har været kæmpestore klimademonstrationer og aktioner, forældredemonstrationer i 30 byer over hele landet, store demonstrationer mod racisme og nedskæringer på uddannelserne, og fagbevægelsen har været på gaden med kravet om bedre velfærd.

Dertil kommer en lang række andre bevægelser, der har rejst deres krav i valgkampen, som beboerbevægelsen Almen Modstand, de sociale bevægelser, hjemløseorganisationer og pårørende til mennesker med handicap.

– Jeg kan ikke huske noget folketingsvalg, hvor der har været så mange brede protestbevægelser på banen samtidig. Der har virkelig været gang i den. Det er usædvanligt, siger Knud Holt Nielsen, der er historiker og har beskæftiget sig med protestbevægelser især blandt unge.

– Der er mange grupper, som ønsker, at der skal ske noget nyt. Jeg ser det som et udtryk for, at der er en kløft mellem den dagsorden, politikerne på Christiansborg har sat i mange år, og hvad folk opfatter som det gode liv, de ønsker sig, tilføjer han. 

Klima og børn

De mest markante manifestationer er blevet gennemført af klimabevægelsen og forældrebevægelsen, der virkelig har formået at sætte dagsorden i valgkampen. Stort set alle politikere er blevet tvunget til at forholde sig til klimakrisen og til kravet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Den 25. maj var der klimamarch i 12 byer rundt omkring i landet. Alene i København deltog omkring 40.000. Signalet fra demonstrationerne var klart: Klimahandling nu!

Dagen før de store demonstrationer var der klimastrejker blandt børn og unge i 24 forskellige danske byer, og dertil kommer en række forskellige klimahappenings i løbet af valgkampen, som for eksempel den ti dage lange manifestation foran Christiansborg, der slutter i dag.

>> LÆS OGSÅ: "Klimatosser" spiller rundbold og bliver klogere på Slotspladsen

– Klimabevægelsen bare vokser og vokser og vokser. Den har næsten samme status nu som frygten for atomkrig. Der er jo også tale om en global bevægelse, siger Knud Holt Nielsen.

Forældrebevægelsen tog fart tidligere på året efter en dokumentarudsendelse på DR, der viste, hvad mange års nedskæringer i daginstitutionerne betyder for børnene. I april, inden valget var udskrevet, samlede bevægelsen omkring 80.000 til demonstrationer over hele landet.

>> LÆS OGSÅ: Forældrebevægelse samler tusinder op til valget

Og i søndags var der endnu engang demonstrationer i 30 byer rundt omkring i landet. Forældre kræver flere fastansatte i vuggestuer og børnehaver, så der er en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

– Der er en voksende kløft mellem det, mange forældre opfatter som det gode børneliv, og den politik, der bliver fremmet på Christiansborg, konstaterer Knud Holt Nielsen.

Mod racisme

Der har også været mange andre markante protester i løbet af valgkampen. For eksempel arrangerede Mellemfolkeligt Samvirke sammen med blandt andre Amnesty, FOA og 3F København den 23. maj koncert mod racisme og for et Danmark uden had. Københavns Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet.

"Skøn solskinsdag med smukke mennesker, rørende musik og en hel verden fuld af gode vibrationer. Danskerne er et vidunderligt, rummeligt folkefærd – racisterne udgør kun en lille, grim masse", skrev musikeren Joe Johansen på Facebook efter koncerten.

Mange mødte også frem til gårsdagens demonstration mod racisme på Københavns Rådhusplads.

Uddannelser og velfærd

Den 28. maj var det en lang række uddannelsesorganisationer, der afholdt stor demonstration i København med krav om genopretning af uddannelsesområdet. Siden 2015 er der blevet sparet over seks milliarder på uddannelserne.

Fagbevægelsen har brugt valgkampen til at sætte fokus på kampen for bedre velfærd og mod ulighed. Den 28. maj var fagforeningsfolk på gaden over hele landet med opfordring til at stemme på politikere, der vil sikre de to ting.

– Danskerne står over for et klart valg til Folketinget: Skal vi have flere nedskæringer og mere ulighed? Eller skal vi investere i velfærd, uddannelse, arbejdsmiljø og tryghed for alle? I fagbevægelsen er vi ikke i tvivl! Men det er nogle vælgere måske stadig, og dem vil vi gerne tale med, for valget er vigtigt for deres hverdag, sagde Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med aktionsdagen.

Samme dag dannede ansatte på Aarhus Universitetshospital en menneskekæde rundt om hospitalet i Skejby i protest mod en spareplan, der betyder nedskæringer på 150 millioner kroner alene i år. Nedskæringerne betyder farvel til op mod 15 procent af de ansatte. 

Men aktionen formåede de hospitalsansatte at få sat fokus på de yderst pressede forhold på landets sygehuse.

– Hvis besparelserne gennemføres, vil det få katastrofale konsekvenser for vores patienter, uddannelse af fremtidens sundhedspersonale og arbejdsmiljøet, sagde Paul von Weitzel-Mudersbach, overlæge og talsmand for de ansatte i forbindelse med protestaktionen.

>> LÆS OGSÅ: Ansatte danner menneskekæde om hospital

Et af de mest aktive fagforbund i valgkampen har været FOA, der blandt andet har fået lavet en undersøgelse, som dokumenterer, at velfærd giver en større beskæftigelseseffekt end skattelettelser.

I undersøgelsen, der er lavet af Epinion, siger 34 procent af forældre med børn i dagtilbud, at de vil arbejde mindre, hvis der bliver færre ansatte i tilbuddet. Og 20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje siger, at de vil arbejde mindre, hvis deres pårørende fik mindre hjælp end i dag.

Med den og mange andre fakta om velfærdens tilstand har FOA forsøgt at slå ind i valgkampen.

De københavnske fagforeninger på det offentlige område har op til valget rejst kravet om afskaffelse af budgetloven, der er en konsekvens af Danmarks medlemskab af EU's finanspagt. Budgetloven lægger snævre rammer for udgifterne til velfærd.

Almen Modstand

Beboerbevægelsen Almen Modstand har brugt valgkampen til at forstærke deres kamp mod ghettopakken, der betyder privatisering eller nedrivning af et stort antal almene boliger i de såkaldt hårde ghettoer. Kravet er, at antallet af almene familieboliger skal nedbringes, så de højest udgør 40 procent af boligerne i de områder.

Ikke mindst beboerne i Mjølnerparken har været yderst aktive i valgkampen, både på de sociale medier, ved at opsøge politikerne og ved at arrangere et valgmøde med mellem 80 og 100 deltagere. 

>> LÆS OGSÅ: Socialdemokrat og SF'er stod for skud på valgmøde i "ghettoen"

I Mjølnerparken betyder ghettopakken, at der skal sælges 228 lejligheder. Blandt de mange beboere, der nu risikerer tvangsflytning, er 20 ældre der bor i et seniorkollektiv.

Beboerne har især rettet deres valgkampagne mod Socialdemokratiet og SF, der er med i flertallet bag ghettopakken, i håb om at de måske kunne formås til at se de absurde konsekvenser af loven, fortæller Janni Milsted, der er næstformand i afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken og samtidig en af de ældre, der nu skal smides ud af sin bolig.

– Vi har mødt politikere, der påstår, at ingen bliver smidt ud, fordi vi bliver tilbudt en anden bolig. Men det ændrer jo ikke på, at vi bliver smidt ud af vores nuværende hjem, og ingen kan sige noget om, hvor vi kan få en anden bolig og til hvilken pris, siger Janni Milsted. 

– Det løser ingen problemer at flytte folk. Løsningen er en social indsats, der sikrer de unge praktikpladser og hjælp til familierne, tilføjer hun.

Udsatte grupper

En række andre bevægelser har været aktive i valgkampen i forhold til udsatte grupper, der ikke har mange ressourcer til selv at gå på gaden og derfor typisk bliver klemt i den offentlige debat. 

De traditionelle folkelige værktøjer som demonstrationer og strejker er stadig meget relevante.
Silas Harebye, lektor

Hjemløseorganisationen Sand arrangerede blandt andet hjemløshedens døgn den 28. maj for at skabe opmærksomhed om de mange hjemløse.

En række humanitære organisationer har sat fokus på problemerne for børnene på Sjælsmark, mens sociale og faglige organisationer er gået sammen om at kræve fattigydelserne afskaffet som led i at bekæmpe børnefattigdommen, og sociale modstandsbevægelser har arrangeret valgmøde i København.

>> LÆS OGSÅ: Reformramte konfronterer politikere

En udsat gruppe er også mennesker med handicap. Her har pårørende med støtte fra forskellige handicaporganisationer igangsat initiativet #enmillionstemmer på Facebook. 

– Mere end en million mennesker er direkte berørt af handicap eller psykisk sårbarhed. Dertil kommer alle pårørende. Vi er under pres, men alligevel er vi nærmest usynlige på den politiske dagsorden. Vi ønsker at blive set og hørt. Vi vil ikke glemmes i systemet, siger Monica Lyloff, der er en af initiativtagerne til aktionen.

Hun er selv mor til tre børn med handicap og psykisk sårbarhed.

– Min søn har autisme og angst. Vi ventede i to år på at få den rigtige hjælp til ham og os, så han til sidst blev så dårlig, at han måtte på behandlingsskole og have medicin, fortæller hun.

Så det er på rigtig mange fronter og i både større og mindre målestok, at de folkelige bevægelser har blandet sig i valgkampen og gjort klart, at de kræver et politisk kursskifte. Grundlæggende set er der tale om et oprør mod den nyliberalistiske nedskæringspolitik, der er blevet presset ned over hovedet på danskerne i årtier. 

Socialt oprør

Der er et socialt oprør på vej i både Danmark og andre lande, konstaterede arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, i Arbejderen for et halvt år siden.

– Befolkningen er ved at være klar til et socialt oprør nedefra med den neoliberale politik, der har været ført de sidste 15-20 år. Det nye årtusind har været domineret af neoliberale strategier og løsningsmodeller. Vi er blevet banket på plads med alt muligt fra budgetlov til ghettoplaner, sagde Henning Jørgensen i Arbejderen den 21. december sidste år.

– Der er en stor utilfredshed med den politiske kurs. Det ser vi i Frankrig, rundt omkring i Sydeuropa og andre steder som i Danmark. Mange ønsker en helt anden politisk kurs. Derfor er er oprør nedefra på vej mod det neoliberale regime. Det er det, vi ser nu. 

>> LÆS OGSÅ: Et socialt oprør mod den nyliberale kurs er på vej

Den aktuelle valgkamp viser, at de traditionelle folkelige værktøjer som demonstrationer og strejker stadig er meget relevante, konstaterer Silas Harebye, der er lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv på RUC. Han forsker blandt andet i sociale bevægelser.

– Vi kan se her op til valget, at det er en af de afgørende måder, hvor befolkningen kan være med til at sætte en dagsorden, siger Silas Harebye til Arbejderen.