Selv om danskerne stemte for forandring, og alt peger på, at Mette Frederiksen bliver ny statsminister, så var det ikke Socialdemokratiet, som høstede fremgangen. Det gjorde derimod Radikale Venstre og SF, der begge peger på en socialdemokratisk statsminister.

Vi har fået en historisk sejr til de røde partier i Folketinget. Og sejren er fælles.
Mette Frederiksen, Socialdemokratiet

Størst fremgang fik Radikale Venstre, som gik fra 4,6 procent i 2015 til 8,6 procent i dag og fordobler antallet af mandater fra otte til 16. Men også SF havde fremgang til nu 7,7 procent fra 4,2 i 2015. også det er en fordobling fra syv til 14 mandaterer.

Enhedslisten, som i 2015 fik et historisk godt valg, fik denne gang en lille tilbagegang på 0,9 procentpoint og endte på 6,9 procent. Det giver 13 mandater, hvilket er en tilbagegang på et mandat.

Socialdemokratiet fik 25,9 procent, hvilket er en tilbagegang på 0,4 procentpoint sammenlignet med 2015. Det er dog stadig Folketingets største parti.

>> LÆS OGSÅ: Kampen fortsætter

Lars Løkke går af

Blandt de nuværende regeringspartier var der fremgang til både Venstre og Konservative, men det var ikke nok til at sikre regeringsmagten, da det tredje regeringsparti, Liberal Alliance, gik tilbage.

Endnu større betydning havde det dog, at Dansk Folkeparti, som har været det parlamentariske grundlag for regeringen, gik tilbage med hele 12,4 procent. DF's tilbagegang er en historisk vælgerlussing, og på danmarkskortet er alle de gule områder blevet visket ud.

Den samlede tilbagegang i den borgerlige blok fik Lars Løkke Rasmussen til at meddele, at han vil trække sig som statsminister.

Efterfølgende meddelte Mette Frederiksen, at hun vil forsøge at danne en ren mindretalsregering.

– Efter i aften sætter vi velfærd først igen. Vi har fået en historisk sejr til de røde partier i Folketinget. Og sejren er fælles, lød det fra Mette Frederiksen, da hun holdt tale til sit socialdemokratiske bagland.

Klimavalg

På trods af at valget i 2019 vil gå over i historien som et klimavalg, så lykkedes det ikke for Alternativet at få fremgang på dette spørgsmål, selvom partiet har haft klima som sin absolutte mærkesag, siden det blev stiftet. Alternativet blev valgt ind i 2015 med 4,8 procent, men gik denne gang tilbage til tre procent og ender med fem mandater.

Et andet historisk træk ved dette valg er, at den yderste højrefløj var repræsenteret med hele to partier. Nye Borgerlige, som både har slået sig op på udlændingespørgsmålet og en ultra-liberalistisk politik, kom i Folketinget med fire mandater, mens det ikke lykkedes for Stram Kurs at blive valgt. Partiet fik dog 1,8 procent af stemmerne.

Heller ikke Kristendemokraterne kom ind, men havde fremgang i forhold til sidste valg. Samlet set endte partiet med 1,7 procent af stemmerne.