Miljøorganisationer over hele Europa er dybt skuffede over, at det ikke lykkedes for EU's stats- og regeringsledere at blive enige om et fælles mål om, at EU skal være såkaldt klimaneutral – det vil sige, at landene optager lige så meget CO2, som de udleder, og dermed går i nul. 

EU's ledere missede chancen for at føre Europa mod CO2-neutralitet – på trods af at gaderne er fyldt med mennesker, der kræver handling.
Sebastian Mang, Greenpeace

– Set med klimabriller blev EU-topmødet noget af en maveplasker. Det er meget skuffende, at EU’s statsministre ikke kunne blive enige om et forpligtende klimamål. Verden har i den grad brug for, at Europa går forrest. Vi kan ikke bruge flere løse formuleringer til noget. Dermed skubber EU-lederne klimaproblemerne videre til de næste generationer og de fattige lande, siger generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, til Arbejderen.

Også Danmarks Naturfredningsforening er skuffede.

"Jeg har fuld tiltro til, at det, der skal til, er, at lande som Danmark fortsætter med at gå foran. Så er jeg helt sikker på, at andre lande også vil følge efter. De ambitiøse klimalande bør kigge efter andre samarbejdskonstellationer", skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, på Instagram.

Hos Greenpeace er klimarådgiver Sebastian Mang også skuffet:

– Hule ord kan ikke genopbygge et hus, der er blevet ødelagt i et mudderskred, eller erstatte en høst, der er smadret af tørke. EU's ledere missede chancen for at føre Europa mod CO2-neutralitet – på trods af at gaderne er fyldt med mennesker, der kræver handling, og forskere, der advarer om, at vinduet hurtigt er ved at lukke sig.

Også dansk erhvervsliv kritiserer EU ovenpå topmødet. Både Dansk Industri og Dansk Energi er skuffede over EU's manglende klimaambitioner.

EU's regeringschefer kunne på deres topmøde torsdag ikke blive enige om at hjælpe klimaet og forpligte hinanden om at være klimaneutrale inden år 2050.

– Vi debatterede, hvordan vi kan sikre et klimaneutralt EU i tråd med Parisaftalen. Et stort flertal af landene har forpligtet sig til klimaneutralitet. Men det lykkedes ikke at nå til enighed, lød udmeldingen fra EU's præsident Donald Tusk til den forventningsfulde offentlighed ovenpå topmødet.

Men flere lande, heriblandt Polen – bakket op af Tjekkiet – vil ikke binde sig til målet om klimaneutralitet i 2050 uden sikkerhed for, at medlemslande kan blive kompenseret for eventuelle økonomiske konsekvenser. Der er mange arbejdspladser på spil i Polen, og store dele af landets energiforsyning bygger på kulkraft. Blandt andet har Europas største kulkraftværk hjemme i den polske by Belchatow.

– Som alle ved, er bekæmpelsen af klimaforandringer forbundet med meget store omkostninger og risici for lande, som står midt i en økonomisk omstillingsproces, lød det fra Polens premierminister Mateusz Morawiecki ovenpå EU-topmødet, ifølge mediet Politico. 

Hvis Polen skulle have sagt ja til klimaneutralitet i 2050, ville det være nødvendigt med en mere "præcist formuleret kompensation", uddybede den polske premierminister.

Men resten af EU var altså ikke klar til en økonomisk håndsrækning til Polen, der kan sikre en grøn omstilling i landet og dermed en fælles klimaaftale i EU. I stedet måtte EU på sit topmøde nøjes med en vag erklæring om, at man vil bestræbe sig på at være klar med en langsigtet strategi for klimaet i begyndelsen af 2020.

Støtter sort energi

Det fejlslagne topmøde er langtfra første gang, at EU har svigtet klimaet og den grønne omstilling.

I perioden 2014 til 2016 har EU-landene givet mindst 840 milliarder kroner til produktion og forbrug af fossile brændstoffer – heraf var 30 milliarder kroner finansieret direkte af EU, ifølge en rapport fra det internationale klimanetværk Climate Action Network.

Intet tyder på, at EU har planer om at afvikle sorte, klimafjendtlige energikilder som eksempelvis gas. Tværtimod er EU-kommissionen klar til at støtte ikke mindre end 112 gasprojekter. Det viser en gennemgang af EU-kommissionens liste over fælles projekter, som EU skal gennemføre de næste fire år.

EU's støtte bliver især brugt til at etablere hundredevis af kilometer gasledninger i Europa.

– EU's støtte betyder, at gas i mange år fremover vil udgøre en del af grundlaget for den europæiske energiforsyning. Gas er blevet en central del af EU's energipolitik. På trods af Parisaftalen og den globale opvarmning er EU i gang med at opbygge en helt ny infrastruktur til fossilt brændstof baseret på gas i Europa, siger klima- og energimedarbejder hos NOAH, Jacob Sørensen, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Mange af de nye gasanlæg, der bygges eller er planlagt, har en forventet levetid på over 50 år. Det sker velvidende, at mange rør og anlæg skal tages ud af drift indenfor de næste 20 til 30 år, hvis EU vil leve op til Parisaftalen.

Mere energi, der bygger på fossil brændsel som gas, er stik imod anbefalingerne fra FN's Klimapanel (IPCC), der samler førende klimaforskere fra hele verden. Ifølge IPCC er det nødvendigt, at Europa udfaser samtlige fossile brændstoffer (olie, kul og gas) inden år 2040.

Derfor har mere end 100 ngo'er underskrevet et fælles brev til EU-kommissionen i et forsøg på at overbevise EU om at afvise de nye gasprojekter.

"Naturgas er – ligesom olie og kul – et fossilt brændsel, der bidrager massivt til klimaforandringerne", skriver ngo'erne i deres opråb til EU-kommissionen.

Og de fortsætter:

"FN's Klimapanel har gjort det meget klart, at hvis vi skal have en chance for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under 1,5 grader, skal Europa udfase alle fossile brændsler, inklusive gas, inden 2040. Derfor kan gas ikke anses som en løsning på den klimakrise, vi står overfor. Derfor bør EU stoppe oprettelsen af enhver form for fossil infrastruktur".