Nick Hækkerup blev i dag udnævnt til justitsminister i den nye S-regering.

Nick Hækkerup var forsvarsminister, da Arbejderen i sommeren 2013 kunne offentliggøre det militære efterretningsdokument – den såkaldte Target Folder – fra den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004.

Nick Hækkerup fastholdt kravet om, at de irakiske torturofre skulle betale 40.000 kroner, hvis de ville have deres erstatningssager for en dansk domstol.

Dokumentet afslører, at dansk militær i Irak allerede før operationen var advaret om, at efterretningerne bag operationen ikke holdt stik, og at der sandsynligvis ville være civile, der ikke gjorde modstand, på målene.

De tilfangetagne civile irakere fra operationen blev efterfølgende udleveret til irakisk politi, der udsatte dem for voldsom tortur.

Tavshed om Green Desert

Arbejderen forsøgte efter afsløringerne at få Nick Hækkerup til at svare på en række spørgsmål:

Hvorfor blev en så stor militær operation som Green Desert iværksat på baggrund af en enkelt kilde med lav troværdighed? Hvor mange af de mål, som blev udpeget for operationen, blev rent faktisk taget til fange eller identificeret på missionen? Det lykkedes aldrig at få vristet svar ud af Nick Hækkerup.

>> LÆS OGSÅ: Ingen svar fra de ansvarlige

Da Hækkerup overtog Forsvarsministeriet, rullede de irakiske erstatningssager allerede. Og Forsvarsministeriet forsøgte at bruge alle kneb for at undgå, at sagerne kom for en dansk domstol. Eksempelvis krævede Forsvarsministeriet, at irakerne skulle betale 40.000 kroner hvér for at få lov at føre sagerne.

Som ansvarlig minister kunne Nick Hækkerup have valgt at droppe kravet. Det gjorde han ikke. Han fastholdt, at de fattige, civile irakiske torturofre hvér skulle betale 40.000 kroner for at få deres sag prøvet.

>> LÆS OGSÅ: Vil ikke tage ansvar for torturofre

Kravet fik irakernes advokat, Christian Harlang, til at anklage Nick Hækkerup for konventionsbrud. Ifølge artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 12 i FN’s torturkonvention har Danmark pligt til hurtigt at undersøge sager om tortur.

Hvis ikke Procesbevillingsnævnet i 2015 havde givet irakerne fri proces, havde sagen risikeret aldrig at komme for en dansk domstol.

Ny regering kan droppe ankesag

Sidste år lykkedes det for 18 af de irakiske torturofre at få Østre Landsrets ord for, at de hver har krav på en erstatning på 30.000 kroner fra den danske stat.

Afgørelsen blev dog anket på stedet af Forsvarsministeriet.

Irakernes juridiske rådgiver, Christian Harlang, opfordrede tidligere i denne måned en ny regering til at droppe ankesagen og i stedet samarbejde om sagens opklaring og sikre, at de irakiske torturofre får udbetalt erstatning.

>> LÆS OGSÅ: Iraker-advokat til ny regering: Drop tortur-ankesag

Tavs om overvågning

Den alvorlige sag om dansk militærs medansvar for tortur af civile irakere er langt fra den eneste sag, hvor Nick Hækkerup som forsvarsminister valgte at give sig selv mundkurv på.

I kølvandet på den amerikanske efterretningsofficer Edward Snowdens afsløringer af USA's overvågning af internettet, afviste Nick Hækkerup at svare på spørgsmål om, hvorvidt den danske regering har indgået en aftale med USA, der giver USA's efterretningstjeneste NSA direkte adgang til at overvåge danske statsborgeres tele- og internetkommunikation.

Nick Hækkerup afviste også at svare på andre centrale spørgsmål – eksempelvis om Danmarks deltagelse i krige rundt om i verden betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste har mulighed for at aktivere paragraf 17 i forsvarsloven, der giver efterretningstjenesten ret til at sætte grundloven ud af kraft og aflytte enhver borger uden en dommerkendelse.