Som Arbejderen beskrev for nylig, søger Danmarks rigeste mod de store byer. En del af dette high-end-marked er boliger uden bopælspligt.

Boliger som primært henvender sig til udlandsdanskere eller personer, der bor i én kommune, men af forskellige årsager ønsker at have en bolig i en anden kommune. For eksempel medlemmer af Folketinget der har brug for en såkaldt pendlerbolig. 

>> LÆS OGSÅ: De 10 procent rigeste har fået smag for landets største byer

Der er som udgangspunkt bopælspligt for alle boliger i Danmark, som kan benyttes som helårsboliger. Men kommunerne kan via lokalplaner beslutte, om et område skal være underlagt krav om bopælspligt eller ej.

Som det fremgår af kortet nedenfor, er der eksempelvis i København store områder – markeret med blåt – hvor der ikke stilles krav om bopælspligt. Det vil sige områder, hvor man kan købe en bolig og lovligt benytte den som feriebolig eller leje den ud. Bopælspligten træder først i kraft, hvis en person tilmelder sig folkeregistret på adressen.

FIGUR 1: Lokalplaner i Københavns Kommune. Røde områder angiver helårsbeboelse med bopælspligt, og blå angiver områder, hvor der ikke kræves bopælspligt (ikke helårsbeboelse). Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse pba. Plansystem DK og Kortforsyningen.

Eksklusive boliger

Fænomenet er så udbredt, at der findes ejendomsmæglere, der har specialiseret sig i at handle med boliger uden bopælspligt. For eksempel Warming Liebhaverboliger.

Nogle af de boliger, de har til salg, er sommerhuse, men en del af dem er regulære helårsboliger på Fyn, i Jylland og på fashionable adresser i København.

Ejendomsmægleren har en hjemmeside, der meget sigende hedder: uden-bopælspligt-københavn. Lige nu er der kun to boliger til salg, men der er, ifølge informationen på hjemmesiden, solgt 18 af slagsen.

>> LÆS OGSÅ: Rekordmange studerende mangler tag over hovedet

Hjemmesiden har derudover et køberkartotek, som man kan skrive sig op i, “med fuld diskretion”. Kartoteket indeholder angiveligt 252 interesserede købere til boliger uden bopælspligt og yderligere 19, som kaldes VIP-købere.

De boliger, hjemmesiden har til salg, ville i en moderne udgave af brætspillet Matador være de dyreste grunde: Christianshavn, City, Islands Brygge, Kongens Nytorv, Nyhavn og Langelinie, alle pæne adresser i København.

Andre ejendomsmæglere, der bevæger sig i samme luftlag, er eksempelvis Helle Skovby og Adam Schnack. 

Kommuner ønsker større muskler

Der er fra politisk hold ønsker om at ændre lovgivningen på området. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet og SF har alle stillet krav om, at der skal være bopælspligt for alle boliger.

Bag kravet ligger ønsket om, at bydele skal være aktive og faktisk bebos af mennesker året rundt.

Men lovgivningen giver ikke kommunerne tilstrækkelige beføjelser til at håndhæve loven. Der er nemlig ikke “handlepligt” i forhold til lokalplaner.

Det vil sige, at ejere kan få et påbud fra kommunen om at ændre brugen af en bolig, men har ikke pligt til at følge påbuddet. 

Københavns Kommune har under en høring i Folketinget sidste år ytret ønske om bedre kontrol- og sanktionsmuligheder, men forslaget blev afvist af den daværende VLAK-regering.

Et andet ønske fra Københavns Kommune er, at bopælspligten skal starte, straks en bolig står færdigbygget. Og ikke som nu, hvor bopælspligten først træder i kraft, når der er knyttet en folkeregisteradresse til boligen. Her er reglen, at boligen ikke må stå tom i mere end seks uger, fra en person har tilmeldt sig folkeregistret.

Men det vil omvendt sige, at hvis ikke boligen bliver tilmeldt folkeregistret på noget tidspunkt, så kan den få lov til at stå tom eller bruges som feriebolig eller udlejes på korte kontrakter, herunder via appen Airbnb.

Håndhævelse af loven om bopælspligt gøres ikke nemmere af, at der i de to væsentligste love på boligområdet ikke er samme definition af, hvordan en “helårsbolig” skal opfattes.

I planloven, (som lokalplanerne skal forholde sig til), er der en klar definition af, hvad en “helårsbolig” er. Hvorimod boligreguleringsloven ikke indeholder nogen definition.

Alt tælles ikke med

Når der i Boligstyrelsens “Analyse af bopælspligt” konkluderes, at der i København kun er 332 boliger uden bopælspligt, har man trukket de boliger fra, som ligger i områder, hvor der ifølge lokalplaner ikke er krav om helårsbeboelse.

Udregningen er som følger:

2.591 boliger, som ikke er tilmeldt folkeregistret, minus 1.402 boliger der ligger i områder, hvor der ikke stilles krav om helårsbeboelse. Derfra trækkes yderligere 857 boliger, der er nyopførte og derfor endnu ikke er tilmeldt folkeregistret, fordi der endnu ikke er nogen, der – i hvert fald officielt – er flyttet ind. 

Ser man bort fra lokalplanernes bestemmelser om bopælspligt eller ej, så er det reelle tal altså 2.591 boliger i København, som enten benyttes som ferieboliger eller udlejes under en eller anden form.

Men kommunerne har, ifølge chefjurist i Lejernes Landsorganisation (LLO) Anders Svendsen, indenfor de seneste år trods alt fået bedre værktøjer til at sammenkøre registre og sikre sig, at folk rent faktisk bor i deres lejligheder.

Han bekræfter dog også, at denne kontrol kun handler om boliger, hvor der ifølge lokalplanen er bopælspligt, hvorfor de blå områder på kortet ikke bliver kontrolleret, da boligerne i områderne ikke har helårsstatus. 

– Vi er glade for, at der er bopælspligt i Danmark, så vi undgår spøgelsesbyer, som man har i London, hvor der ikke er bopælspligt. Der har de mange tomme lejligheder. Der køber folk en lejlighed og lader den stå tom og venter på, at den stiger i værdi. Men København er jo ikke et sommerhusområde, folk skal jo bo i de boliger, der er, når der jo er så stor efterspørgsel, siger Anders Svendsen.