Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay skal nu åbne deres lande for EU's investeringer og varer. 

Det er konsekvensen af den handelsaftale, som de fire lande i den sydamerikanske blok Mercosur og EU netop har indgået.

Aftalen med de fire sydamerikanske lande er den største handelsaftale, som EU har indgået. Aftalen sikrer EU eksklusiv adgang til et marked med i alt 780 millioner mennesker.

Underskrivelsen af en handelsaftale med Brasiliens nuværende regering går imod alle menneskerettigheder og miljømæssige principper.
Shefali Sharma, Institut for Landbrug og Handelspolitik i Europa

Med aftalen eliminerer EU toldafgifter for i alt 30 milliarder kroner årligt på import af landbrugsvarer – blandt andet juice, pulverkaffe og frugter – som de fire udviklingslande har indført for at beskytte deres lokale produktion og dermed sikre arbejdspladser. I alt fjerner aftalen – over tid – tolden på 91 procent af alle de varer, som EU eksporterer til Mercosur-landene.

Handels- og investeringsaftalen er "... et klart tilsagn fra de to blokke om at drive regelbaseret international handel og vil give europæiske virksomheder en klar fordel på et marked med et kolossalt økonomisk potentiale", skriver EU-kommissionen om aftalen.

– Det er et historisk øjeblik, lød det fra den afgående EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, da aftalen blev indgået i sidste uge.

– Med denne handelspagt har Mercosur-landene besluttet at åbne deres markeder over for EU, uddybede Juncker.

Aftalen har været næsten tyve år undervejs. EU indledte forhandlingerne med Mercosur-landene i 2000.

EU's medlemslande står tilsammen for de største direkte udenlandske investeringer i Brasilien.

Trodser advarsler fra 360 ngo'er

Aftalen mellem de fire Mercosur-lande og EU er blevet indgået, på trods af at mere end 360 ngo'er fra hele verden i et åbent brev til EU advarer om, at handelsaftalen legitimerer de omfattende angreb på miljø og menneskerettigheder, som finder sted i Brasilien.

– Vi er netop nu vidner til en forværring af menneskerettighederne og miljøet i Brasilien – herunder angreb på mennesker, der forsvarer deres territorium og naturressourcer, samt drab på lokale ledere, bønder og aktivister. I stedet for at indgå handelsaftaler bør EU bruge sin handel til at sætte en stopper for krænkelserne af menneskerettighederne og afskovningen af regnskoven i Brasilien og i stedet støtte civilsamfundet og de kræfter, der forsvarer miljøet, lyder opfordringen fra handelsekspert hos Friends of the Earth Europe, Adrian Bebb.

Aftalen møder også kritik fra en række andre ngo'er.

– Underskrivelsen af en handelsaftale med Brasiliens nuværende regering går imod alle de menneskerettigheder og miljømæssige prinicipper, som EU påstår at kæmpe for. Det er tid til, at EU viser, at man står ved sine principper og ikke indgår handelsaftaler, der underminerer Paris-aftalen og menneskerettighederne, siger Shefali Sharma, direktør for Institut for Landbrug og Handelspolitik i Europa.

Siden Jair Bolsonaro indtrådte som Brasiliens præsident den 1. januar 2019, er hans regering gået til angreb på en række miljøbeskyttelsesregler og set igennem fingre med væbnede angreb på de oprindelige folk og tilladt en dramatisk stigning i fældning af Amazon-regnskoven, der underminerer flere års fremgang, skriver ngo'erne blandet andet i deres åbne brev til EU.

Præsident Bolsonaro iværksatte på sin første arbejdsdag en kampagne med en række lovforslag, der skal sætte en stopper for "enhver form for aktivisme".

EU har allerede i dag store økonomiske interesser i Brasilien. EU udgør Brasiliens største marked for eksport af soja og oksekød – en eksport der, ifølge ngo'erne, har ført til omfattende afskovning, for at sikre jord til at tusindvis af kvæg kan græsse, og betydet en lang række menneskeretskrænkelser i Brasilien.

– Handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene vil ødelægge bæredygtige, mindre landbrug og skade den lokale fødevaresikkerhed, advarer Andoni Garcia Arriola fra netværket Via Campesina, der organiserer småbønder i 21 europæiske lande.

Handelsaftalen med de fire Mercosur-lande er langtfra den eneste, som EU har indgået. Siden 2017 har EU også indgået aftaler med Japan, Mexico og Canada.

EU indtager også Vietnam

I søndags underskrev EU's handelskommissær Cecilia Malmström en handels- og investeringsaftale med Vietnam.

En central del af aftalen er det såkaldte investor-stat tvistbilæggelsessystem (ISDS) – en slags domstol, der skal håndhæve aftalens regler om, at varer og investeringer uhindret skal kunne flyde frit til og fra Vietnam.

– Det er velkendt, at EU's handels- og investeringsaftaler og dets investor-stat tvistbilæggelsessystem (ISDS) udgør en trussel mod de offentlige budgetter og mod staternes beskyttelse af velfærd, sundhed og miljø, advarer Lora Verheecke fra Friends of the Earth International.

Vietnam har allerede gjort sig erfaringer med ISDS-domstole i lignende handels- og investeringsaftaler.

– Udenlandske investorer har tidligere brugt ISDS-domstolssystemet til at sagsøge Vietnams regering og tømt ud af landets pengekasse. Mønstret er det samme over hele verden: ISDS-domstolene bliver brugt til at undertrykke demokratiet og suge penge ud af offentlige kasser til private konti, forklarer Lora Verheecke.

Multinationale firmaer har foreløbig anlagt otte sager mod den vietnamesiske regering ved en ISDS-domstol. To af sagerne er anlagt af oliefirmaer, der nægter at betale skat i landet.