Et kæmpe drama er ved at udvikle sig: Bilindustriens og dermed også bilarbejdernes fremtid er i spil.

Alle taler om nødvendigheden af konsekvente indgreb mod den globale opvarmning, og transportsektoren er i fokus. I Danmark vil man udfase benzin- og dieselbiler fra 2030 og skærpe miljøzoner.

Der er opstået en eufori omkring elbiler, som også er udtryk for en skærpet konkurrence i bilindustrien om at være først med smarte løsninger.

Og venstrefløjen taler om, at det skal være socialt retfærdigt, så man ikke brandbeskatter mennesker, som er afhængige af deres bil. Samtidig er det svært at få øje på viljen til de investeringer i en effektiv kollektiv trafik, som er nødvendig.

Drama i Tyskland

I Tyskland er dramaet mere fysisk nærværende, da man her har en kæmpe bilindustri med masser af arbejdspladser.

En af verdens største fagforeninger, IG Metall med over to millioner medlemmer, forsøger at sætte dagsordenen. Men når det kommer til stykket, er det autokoncernerne, der styrer. 

I Tyskland er planerne, at i 2030 skal hver anden produceret bil være eldrevet, hvor det i dag kun er to procent. 29. juni havde IG Metall massemobiliseret, og i Berlin var der en stor demonstration med 50.000 deltagere under parolen: ”Fairwandel. Nur mit uns” med fokus på en social, økologisk og demokratisk transformation på arbejdspladserne.

Formanden for IG Metall lagde vægt på, at klimamålene ikke alene kan nås med omstilling til el. Der skal også være mindre trafik, mere godstransport på skinner og udbygning af den kollektive trafik. Samt at en grøn forandring skal bygge på grøn energi.

90.000 arbejdspladser forsvundet

Alene de sidste tre måneder har bilindustrien varslet nedlæggelse af 90.000 arbejdspladser, og IG Metall regner med, at 160.000 jobs forsvinder.

Skriften på væggen er klar: Usikkerhed og frygt for en fremtid hvor der vil være langt færre arbejdspladser og øget risiko for udflytning af fabrikker. Samt en bilproduktion med langt mindre behov for underleverandører. 

Der er opstået en eufori omkring elbiler, som også er udtryk for en skærpet konkurrence i bilindustrien om at være først med smarte løsninger. Samtidig med at salget af almindelige biler fortsat vokser voldsomt.

Kineserne er førende i verden med elbiler, og produktion af elbatterier ligger i Asien. Behovet for strøm vil vokse voldsomt og indvarsler et nyt boom for atomkraftværker og fortsat brug af kulkraftværker.

Elbiler bruger knappe råstoffer som lithium, kobalt og kobber, hvor kobalt er forbundet med børnearbejde. Udledning af drivhusgasser fra elbiler er nok formindsket, men hvor meget? 

En stor del af udledningen stammer fra produktionen af batterier og den dertilhørende mineudvinding, som begge er meget energikrævende. Men det er et fremskridt, som afhænger af produktionen af grøn energi. 

Elbiler – en blindgyde?

Under alle omstændigheder vil det ikke mindske biltrafikken og ophobningen af biler på vejene og i byerne. Elbiler synes også at være et middelklassefænomen, hvor den også er bil nummer to. 

Det virker som en blindgyde, hvor man i stedet i langt højere grad burde satse på en alternativ trafikstruktur, som tilbyder borgerne andre muligheder for transport. Og med en social balance så der tages hensyn til borgere, som bor uden for byerne og har langt til arbejde og indkøbsmuligheder.

Der rejste sig et ramaskrig i Tyskland, da Kevin Kühnert, formanden for de unge socialdemokrater, foreslog, at samfundet overtog BMW. Manden havde jo ret.

Det er en alt for vigtig produktion at overlade til kortsynede profitstrategier, i en tid hvor det haster med klimaløsninger, også når det gælder vores biler.

Det er værd at lytte til NOAH: “Målet bør være byer med færre biler og i stedet gang- og cykeltrafik suppleret med fremragende kollektiv trafik baseret på elektricitet. Derudover er det nødvendigt med en fysisk planlægning, der understøtter et mindre transportforbrug”.