I sidste uge fik 65.714 unge besked om, at de er optaget på en videregående uddannelse. I disse dage jagter mange af dem et sted at bo, så de kan komme godt fra start.

Boligmanglen blandt unge studerende i København har aldrig været større.
Rasmus Okholm-Hansen, Centralindstillingsudvalget i Storkøbenhavn 

Et af de steder, der især mærker det massive boom af desperate hjemløse studerende er Centralindstillingsudvalget i Storkøbenhavn og RIU-Roskilde, der holder styr på ventelisterne og forsøger at prioritere mellem de få ledige studieboliger.

– Boligmanglen blandt unge studerende i København har aldrig været større. Listen over unge studerende, der mangler et sted at bo i København, bliver længere og længere år for år, fortæller Rasmus Okholm-Hansen til Arbejderen.

Han er indstillingschef ved Centralindstillingsudvalget i Storkøbenhavn og RIU-Roskilde, der råder over henholdsvis 7500 og 2000 studieboliger.

Af tekniske grunde kan han ikke give et præcist tal for antallet af ansøgninger eller manglen på boliger. Men disse dage holder han dagligt øje med flere hundrede ventelister til kollegie- og ungdomsboliger og kan konstatere, at der er en stigende søgning i Centralindstillingsudvalgets systemer.

– Samtidig oplever vores rådgivere, der dagligt taler med de unge, hvordan de studerende i de senere år er blevet mere og mere desperate.

De unge kan nemlig ikke længere "bare" finde en billig ungdomsbolig udenfor København, for her er der også ventelister.

– Det er en myte, at de unge er kræsne og kun vil bo i København. Sådan var det måske for nogle år siden. Men nu oplever vi, at det heller ikke er muligt at få en bolig udenfor København. Der er også ventelister i omegnskommuner som Hillerød, Roskilde og Ballerup. Heller ikke her er der boliger at få. Derfor bliver de unge mere og mere desperate.

Også Kollegiernes Kontor i København – der råder over 7000 studie- og kollegieboliger i Storkøbenhavn – oplever stigende ventelister.

Store konsekvenser

Nogle af de unge vil aldrig finde en bolig, der er til at betale for en SU. De vil enten gældsætte sig hver måned for at få råd til et sted at bo eller vil måske droppe ud af studiet, fordi de ikke har et sted at bo.

Det har store konsekvenser for de studerende – og for samfundet – at de studerende ikke har et sted at bo.

– De unge, der starter op på studiet efter sommerferien står i forvejen i en presset situation: Det er måske første gang, at de skal flytte hjemmefra. De skal oparbejde et nyt netværk og få nye venner og tilegne sig ny viden på det nye studie. Det kan være meget skadeligt for ens studier ikke at have et sted at bo. Mange unge risikerer helt at droppe ud af deres studie, fordi de mangler en bolig, forklarer Rasmus Okholm-Hansen.

Det er ikke usædvanligt, at unge må betale 8000 kroner på det private boligmarked, hvis de vil have noget at bo i i de store universitetsbyer.

– Det kan ikke lade sig gøre, når du er på SU. Derfor må mange knokle ved siden af studierne for at få råd til mad og bøger, fordi hele deres SU går til at have et sted at bo. Det går ud over studierne, hvis de unge er tvunget til at arbejde mange timer om ugen i stedet for at læse. Og de unge risikerer også at brænde ud, hvis de både skal klare arbejde og et krævende studie. Hvis du er heldig og har et netværk, kan du måske få lov til at bo på en sofa og flytte fra sted til sted, uddyber Rasmus Okholm-Hansen.

Han understreger, at manglen på studieboliger i København ikke kun er et sæsonproblem i forbindelse med studiestart. Det er et generelt problem. Hele året rundt er der tusindvis af studerende, der mangler et sted at bo.

– Private investorer opfører boliger særligt til studerende. De er dog typisk så dyre, at de ikke hjælper de studerende, der har mest behov – dem, der ikke har netværk i området, penge med hjemmefra eller alternative løsninger og som er dem, der oftest er i alvorlige boligproblemer. Derfor bidrager de kun meget lidt til at løse problemet med boligløse studerende. Løsningen er, at bygge flere ungdomsboliger, der er til at betale.

Der mangler 17.100 boliger

Ifølge byggeriets brancheorganisation Dansk Byggeri er der, alene i år "akut behov" for 22.000 boliger til nye studerende, der skal flytte til en anden by eller landsdel for at starte på deres nye studie. 

– Når mange studerende skal ind på boligmarkedet på én gang, så bliver der kamp om de få mindre boliger, der er til at betale. Nogle er heldige at få plads på et kollegie eller anden form for studiebolig, mens andre må lede efter nålen i høstakken og sove på sofaer eller pendle langvejs fra, indtil de er heldige at finde en bolig, som er til at betale. Og når vi har et akut behov for 22.000 studieboliger, så er der en stor risiko for, at mange står uden bolig, når de skal starte på deres studie til september, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Sebastian Kaldahl.

Alene de fire store studiebyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – har sammenlagt et behov for 17.100 boliger til nye studerende, alene i år. Behovet er størst i København, hvor der mangler 8400 boliger. I Aarhus mangler der 3900 boliger. Og i Odense og Aalborg mangler der 2400 boliger i hver by.

Optaget på de videregående uddannelser er steget med 50 procent de seneste ti år.

Kræver politisk handling

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) – der er paraplyorganisation for de studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser – mærker konsekvenserne af boligmanglen og kræver politisk handling.

– Ifølge Dansk Byggeri mangler der næsten 20.000 boliger til de studerende. Det er helt vildt, at vi tillader så stor en boligmangel blandt unge mennesker. Der er brug for politisk handling. Ellers får vi ikke løst boligmanglen, siger formand for DSF Johan Hedegaard Møller til Arbejderen.

Han uddyber:

– Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi, at det kun er de rigestes børn, der kan tage en videregående uddannelse. Manglen på billige boliger rammer jo især de unge, der ikke har penge med hjemmefra. Vi ved, at boligen er noget af det mest ulighedsskabende i vores samfund. Boligmanglen øger den sociale skævhed i uddannelsessystemet. De studerende, der har råd til at bo i storbyerne og får de bedste vilkår for at gennemføre deres studier, er dem, der har forældre, der kan betale for en bolig.

Og ofte har de unge, der kommer fra landet, ikke noget netværk i byerne. 

DSF er næsten dagligt i kontakt med studerende, der skal starte på en uddannelse om få dage og er dybt bekymrede over ikke at have et sted at bo.

Mange studerende må pendle i timevis for at komme frem og tilbage fra deres studie. Andre sover på sofaen hos medstuderende. Det er ikke holdbare løsninger, mener Johan Hedegaard Møller.

– Det stresser de studerende, at de ikke aner, om de har et sted at sove næste dag. Det er svært at koncentrere sig om at læse til eksamen, når du bor et midlertidigt sted på en sofa.

– Samtidig kan vi se en direkte sammenhæng mellem frafald, og hvor langt de studerende er tvunget til at pendle. Studerende, der er tvunget til at pendle i timevis, dropper oftere ud af studiet. Og dem, der bliver, har det ofte svært både fagligt og socialt, fordi de bruger mange ressourcer på at finde en bolig og derfor har svært ved at finde overskud til at engagere sig i studiet.

Boligmangelen har samtidig skabt grobund for et wildwest-boligmarked i især København. Kombinationen af desperate studerende, der mangler et sted at bo – samt færre billige boliger, fordi kapitalfonde køber op – giver plads til svindlere.

På den baggrund har politiet netop sendt en advarsel ud til de studerende: "… jagten på en bolig kan ende i tabte penge og manglede tag over hovedet, hvis man ikke tænker sig godt om", lyder advarslen, der også indeholder en guide med syv punkter til, hvad den unge kan gøre for at forsøge at undgå at blive snydt, samt et telefonnummer på en kontaktperson i politiet.

Mange af de studerende der er så heldige at få et sted at bo, bruger hele deres SU på husleje. En fjerdedel af samtlige studerende bruger hele deres SU på husleje, viser Danske Studerendes Boligundersøgelse fra 2016.

DSF har planer om at påbegynde endnu en undersøgelse, der ligger klar til næste år.