Københavns socialborgmester, den radikale Mia Nyegaard, blev konfronteret med mange frustrerede pårørende, da hun tirsdag aften deltog i et borgermøde om nedskæringer på handicapområdet.
Der er tale om et svigt af dimensioner, når nogle af de mest sårbare borgere ikke kan få opfyldt helt basale behov.
Birthe Lynghøj, LEV
– I FN's handicapkonvention står der, at alle mennesker med handicap har ret til et værdigt liv. Det samme står i Københavns Kommunes egen handicappolitik. Alle de københavnske politikere burde meddele Christiansborg, at de ikke kan leve op til handicapkonventionen. Og så ville det klæde Socialudvalget at fjerne kommunens handicappolitik i stedet for at foregøgle folk noget, som ikke findes, sagde blandt andre Nina Reffstrup, der er mor til en 19-årig hjemmeboende søn med handicap.
Hun var en af de 70-80 deltagere på mødet, der samlede både mennesker med handicap, pårørende og andre interesserede.
Landsforeningen LEV, der stod bag mødet, havde inviteret hele Socialudvalget i Københavns Kommune, men kun socialborgmesteren havde takket ja til invitationen.
Massiv kritik
Borgmesteren fik ros fra de 70-80 deltagere for som den eneste at være mødt frem. Men derudover måtte hun høre på kras kritik over de forhold, kommunen byder nogle af sine allermest udsatte borgere.
– Handicapområdet i København er nedslidt, nogle taler ligefrem om nedsmeltning. Det kan ikke fortsætte. Der er tale om et svigt af dimensioner, når nogle af de mest sårbare borgere på bostederne ikke kan få opfyldt helt basale behov, fordi der ikke er personale nok. Som at der ikke engang er mulighed for en lille tur rundt om boligblokken i weekenden eller tid til at få skiftet en gennemvædet ble, sagde Birthe Lynghøj fra LEV København i sin indledning.
– Personalet flygter fra bostederne, og sygefraværet er højt. Det må stoppe nu. Vi kræver flere penge, og at handicapområdet bliver genrejst, tilføjede hun.
Den konkrete anledning til borgermødet var de såkaldte kvalitetsstandarder, som Københavns Kommune er ved at rulle ud over handicapområdet. Standarderne betyder markante forringelser.
Smidt ud fra bosteder
Hundredvis af beboere på bosteder har fået besked om, at de ikke længere er berettigede til at bo på et bosted, fordi kommunen mener, at de er for velfungerende. I stedet bliver de henvist til egen lejlighed med ingen eller meget lidt støtte.
En af dem er 29-årige Mathilde Faber, der også deltog på borgermødet. Hun går på Medieskolen Juno og har en lang række talenter, men er samtidig også udviklingshæmmet og autist.
>> LÆS OGSÅ: Unge med handicap i aktion mod nedskæringer
– Kommunen tror ikke, at jeg skal have den hjælp, jeg har brug for, fordi jeg er veltalende og velformuleret. De lytter ikke, når jeg fortæller om det, jeg har svært ved. For eksempel har jeg brug for hjælp til at komme op om morgenen, komme i bad, få rent tøj på, få mad og komme ud af døren. Uden hjælp kommer jeg ikke afsted, det er en del af mit handicap, forklarede Mathilde Faber.
Andre hundredvis af beboere på bosteder mister retten til at komme i dagtilbud, arbejde eller uddannelse fem dage om ugen som en konsekvens af de nye kvalitetsstandarder. Fremover må de kun komme ud fra bostedet i tre dage om ugen. De resterende fire dage skal de opholde sig på bostedet.
Forringelserne kommer oven i mange års nedskæringer på handicapområdet. Socialborgmesteren erkender, at København halter langt efter landets andre store byer, når det gælder indsatsen på handicapområdet.
– Vi mangler 572 millioner kroner på handicapområdet for at ligge på niveau med de andre byer i seks-bysamarbejdet, sagde Mia Nyegaard på mødet.
Her henviser hun til samarbejdet mellem landets seks største byer: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers.
København havde allerede inden indførelsen af kvalitetsstandarderne en langt lavere andel af beboere på bosteder og langt færre i dagtilbud end de andre store byer.
"Københavns Kommune har i flere år haft en meget stram visitationspraksis til både bosteder og botilbud. Med de nye kvalitetsstandarder vil endnu flere borgere med udviklingshandicap blive nægtet adgang til den hjælp, støtte og omsorg, som de er helt afhængige af", skriver protestgruppen Handicapaktivisterne, der består af pårørende, i et faktaark om kommunens nedskæringspolitik.
Kvalitetsstandarderne betyder en øget belastning på bostederne, der nu får en beboergruppe med større behov for hjælp og samtidig får til opgave at sikre aktiviteter i de dage, beboerne ikke længere må komme i dagtilbud.
Alligevel har kommunen hen over sommeren gennemført yderligere nedskæringer på bostederne på 17,5 millioner kroner. Det betyder igen færre ansatte, færre vikarer og færre aktiviteter.
I budgetforslaget for 2020 er der derudover lagt op til at spare yderligere 84 millioner kroner på hele socialområdet.
>> LÆS OGSÅ: Politiker kalder budget for social massakre
– Det er svært. Vi gør ikke andet end at træffe virkelig dårlige beslutninger på socialområdet. Vi bliver nødt til at få gjort kagen større. Det nytter ikke noget, at vi tager til handicapområdet fra de andre sociale områder. Der er intet sted, hvor det ikke gør ondt i maven at skære. For eksempel mangler der 33,6 millioner kroner på budgettet til anbringelser af børn, sagde socialborgmester Mia Nyegaard i sit indlæg på mødet.
– I rigtig mange år er handicapområdet og resten af socialområdet ikke blevet løftet. Jeg prøver sammen med et enigt Socialudvalg at tale området op. Vi har råbt op for at afbøde besparelserne. Men problemet er både et serviceloft og et anlægsloft, tilføjede borgmesteren.
Hun ser en løsning i, at socialområdet får ekstra penge i de kommende budgetforhandlinger, mens der ikke gives ekstra penge til andre områder som for eksempel daginstitutioner og skoler.
Mia Nyegaard takkede de unge med handicap og deres pårørende, der de seneste måneder gennem en række demonstrationer har fået sat fokus på, hvor dårlige forhold København byder mennesker med handicap.
Opbevaring i en kørestol
Hvor store problemerne er kom frem gennem en række indlæg fra deltagerne i mødet. Der blev tegnet et billede af underbemandede bosteder, som ikke kan sikre den nødvendige omsorg og slet ikke har ressourcer til at aktivere beboerne. Mange ansatte flygter fra området eller bukker under for arbejdspresset.
– Jeg har en søn, der er svært udviklingshæmmet og bor på et bosted. Der har tidligere været syv faste personaler. Nu er der kun to tilbage. Resten er enten holdt op eller er langtidssygemeldte. De ansatte flygter på grund af forholdene. Udover de to faste er der vikarer. De gør, hvad de kan, men der sker uheld, som ikke burde ske. Der er tale om beboere, som ikke kan klare sig selv og ikke kan råbe op. Nu skal de sidde fire dage om ugen derhjemme og glo ud i luften. Man kan ikke blive ved med at trække på os pårørende, vi har nået en alder, hvor vi er blevet pensionister, sagde en dybt berørt Marianne Larsen.
En anden mor fortalte om forholdene på det bosted, hendes 30-årige, multihandicappede datter flyttede ind på for halvandet år siden.
– Der er tale om en kæmpe mastodont med 50 beboere. På hendes etage er de syv beboere, der skal have hjælp til alt. Til de syv er der to personaler. Når en beboer skal skiftes, sidder de seks andre overladt til sig selv. Flere har epilepsi, de kan sagtens sidde og krampe, uden at nogen opdager det. Der er ikke nogen form for beskæftigelse. De sidder bare i deres kørestole. Alle har forskellige tics, en bider sig i hånden og så videre, fortalte Bente.
– Da min datter flyttede hjemmefra, kunne hun gå i gangstativ og var renlig, hvis hun kom på toilettet på bestemte tider. Hun kunne faktisk mange ting. Men i dag kan hun intet, fordi der ikke har været tid til at holde det ved lige på botilbuddet. Er det rimeligt med de her forhold, spurgte hun borgmesteren.
– Nej, ingen synes, at det er rimeligt. Men der er den økonomi, der er, indtil der kommer flere penge. Jeg må sige, at vi har sparet på alle sociale områder. Men jeg kæmper også for de borgere, som ikke kan råbe op. For eksempel har et botilbud for hjerneskadede fået ekstra penge til aktiviteter, svarede Mia Nyegaard.
Forringelser giver depression
Christina Fellow har en hjerneskadet datter, der bor på et bosted.
– Fremover må hun kun gå på arbejde tre dage om ugen, de resterende fire dage kan hun sidde på bostedet og kigge ud i luften. Jeg vil godt spørge Mia Nyegaard, hvor meget der skal til, før min datter og andre borgere bliver fjernet fra dig. Hvis jeg havde behandlet min datter, som I gør, var hun blevet fjernet fra mig, sagde hun.
– Jeg forstår din frustration. Jeg vil opfordre til, at hvis der ikke kommer flere penge til området, så stemmer I på andre til næste valg, lød svaret fra socialborgmesteren.
Da Christina Fellow nægtede at acceptere det svar, kom Mia Nyegaard igen på banen.
– Jeg har kæmpet for flere penge til socialområdet. Det her område har været udsultet i mange år. Før jeg kom til, var der ingen, der råbte op om det. Sidste år fik jeg kæmpet en demografiregulering af området ind. Jeg kæmper for flere penge, men jeg kan ikke trylle. Vi kommer ikke til at få alle de 572 millioner, der mangler, i år. Jeg ville ønske det, men det er ikke virkeligheden, konstaterede borgmesteren.
Forældre berettede om, hvordan deres børn, der nu står til at blive smidt ud af deres botilbud, er blevet markant dårligere. En mor fortalte for eksempel, at hendes søn har fået en depression oven i sit handicap.
En rig kommune
– Mia Nyegaard, jeg kan slet ikke forstå, at du ikke går op til overborgmester Frank Jensen og siger, at det her går ikke, det er piv-ulovligt, der skal flere penge til området. København er jo en rig kommune, sagde Dorte, der er mor til en ung kvinde på et bosted.
– Jeg er helt enig. I morgen skal jeg til møde med Frank Jensen og vil sige det. Vi prøver så vidt muligt at overholde loven. Men vi skal også holde budgetterne, gør vi ikke det, skal jeg ud og låne penge og betale renter og vil blive sat under administration. Det får socialområdet det ikke bedre af, svarede socialborgmesteren.
Meldingen fra deltagerne var klar. Der er brug for, at politikerne i langt højere grad råber op om konsekvenserne af nedskæringerne, siger fra og tager kampen op mod de alt for stramme økonomiske rammer, der er udstukket fra Christiansborg.
Kampen fortsætter
– Igennem et par år har vi i fagforeningen LFS opfordret til at skrotte budgetloven og også fået andre fagforeninger og organisationer med på det. I budgetloven ligger både serviceloft og anlægsloft. Budgetloven stammer fra finanspagten i EU og er årsag til, at en rig kommune som København ikke må bruge de penge, vi har. Før vi får lavet om på den stramme lovgivning, kommer vi ingen vegne, sagde Lisbeth Waidtløw, der er formand for specialområdet i LFS.
>> LÆS OGSÅ: Økonom lægger op til debat: Der er penge til bedre velfærd
Mange påpegede nødvendigheden af at fortsætte den aktive kamp mod nedskæringerne og fastholde det sammenhold, der har sat forholdene for mennesker med handicap på den politiske dagsorden og lagt et massivt pres på politikerne.
– Hvis ikke vi står sammen, så opnår vi ikke noget, sagde Mette Faber fra Handicapaktivisterne i sin slutreplik.
>> LÆS OGSÅ: Ansatte og sociale bevægelser kræver social genopretning
Deltagerne blev kraftigt opfordret til at deltage i de kommende demonstrationer den 28. august og den 9. september mod nedskæringer på socialområdet.
Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
