Der er pres på de offentlige budgetter, fordi Løkke-regeringen har efterladt ubetalte regninger for tre en halv milliard kroner, erklærede finansminister Nicolai Wammen, da han i dag fremlagde resultatet af regeringens eftersyn af den offentlige økonomi.

Jeg regner da med, at regeringen holder blikket på de løfter, de fremlagde under valgkampen.
Mona Striib, FOA

– Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd, sagde Nicolai Wammen ved offentliggørelsen af resultatet.

Helt forventeligt manede finansministeren til økonomisk forsigtighed. Det er blevet standardprocedure, at en ny regering laver et sådant kasseeftersyn. Og hver gang viser det sig, at der er færre penge i kassen end ventet og dermed nødvendigt med større økonomisk forsigtighed.

Da Venstre-regeringen overtog regeringsmagten i 2015, nåede man frem til, at Thorning-regeringen havde efterladt sig ubetalte regninger for tre milliarder kroner.

>> LÆS OGSÅ: Et politisk eftersyn

Og da SRSF-regeringen vandt valget i 2011, viste dens kasseeftersyn, at der var to milliarder kroner mindre end forventet.

Ikke så overraskende

En stor del af de 3,5 milliarder kroner, som den socialdemokratiske regering kommer til at mangle i 2020, hænger sammen med aftaler eller beslutninger, som Socialdemokratiet selv er med i.

Det gælder for eksempel politiaftalen fra 2015, der betød en ekstrabevilling til politiet på omkring en halv milliard kroner i perioden 2016-2019. Den halve milliard kroner mangler naturligvis på budgettet for 2020, da aftalen kun går til og med 2019. Dertil  kommer, at udgifterne til politiskolen i Vestdanmark i 2020 ikke er finansieret endnu. Samlet set bliver det til omkring en milliard kroner, som politiet kommer til at mangle til næste år, viser Wammens kasseeftersyn.

En anden stor post i kasseeftersynet er omkring 650 millioner kroner, som Skat mister i 2020, fordi midlertidige, ekstraordinære bevillinger udløber. Socialdemokratiet var også med i den aftale, der i 2016 bevilligede syv milliarder kroner ekstra frem mod 2020 til genopretning af Skat. Allerede dengang advarede kritisere om, at det langtfra var nok efter mange års voldsomme nedskæringer af Skat.

LÆS OGSÅ: Skandaløse besparelser i Skat må stoppe

Kasseeftersynet viser nu, at der er langt igen, før Skat er velfungerende. Regeringen konstaterer, at der er brug for de 650 millioner kroner, men at det sikkert ikke engang er tilstrækkeligt.

Den tredje store post i kasseeftersynet hænger sammen med energiaftalen fra 2018, som Socialdemokratiet også er med i. Her besluttede et bredt flertal af Folketingets partier at finansiere aftalen med blandt andet en ny midlertidig energiafgift eller en forhøjelse af eksisterende energiafgifter. Men der er endnu ikke besluttet en konkret afgiftsmodel. Sker det ikke, vil der mangle omkring en milliard kroner årligt på de offentlige finanser.

FOA foreslår højere skat

Fagforbundet FOA advarer regeringen mod at bruge kasseeftersynet til at sænke ambitionerne i forhold til bedre velfærd.

– De ubetalte regninger skal selvfølgelig betales. Og det er naturligvis træls for en ny regering. Det forstår jeg godt. Men jeg forventer ikke, at det får regeringen til at ryste på hånden. Der er problemer, der skal løses, og jeg regner da med, at regeringen holder blikket på de løfter, de fremlagde under valgkampen, og de mål, som står i forståelsespapiret, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

Hun understreger, at et velfungerende velfærdssamfund med gode uddannelser, et trygt sundhedsvæsen og god støtte og pleje til både børn og ældre er forudsætningen for fremtidens velstand, og at regeringen nu må sikre nye indtægter til statskassen.

– Efter vores mening må politikerne droppe berøringsangsten overfor skatteforhøjelser. Vi opkræver jo ikke skat for at genere folk. Vi opkræver skat, fordi vi ønsker at have råd til ting som uddannelse, sundhed, børnepasning, ældrepleje, borgerservice og så videre. Vi ved fra talrige opinionsmålinger, at flertallet af danskere foretrækker velfærd fremfor skattelettelser – og at flertallet af danskere faktisk også er villige til at betale lidt mere skat for at sikre velfærden, siger Mona Striib.

Også Enhedslisten mener, at skattestigninger skal sikre flere penge til velfærd.

– Vi foreslår, at vi finder pengene ved at lukke skattehuller, så store multinationale selskaber ikke kan slippe afsted med år efter år at betale nul kroner i skat. Vi kan også indføre en højere og mere rimelig beskatning af aktie- og kapitalindkomst, så spekulation bliver beskattet ligesom almindeligt arbejde, siger Rune Lund, Enhedslistens finansordfører.

Han henviser til, at der i den forrige regeringsperiode blev aftalt skatte- og afgiftslettelser for 22 milliarder, hvor det meste kommer de rigeste til gode.

>> LÆS OGSÅ: Løkke har allerede hævet skatten for de rigeste

Modsat advarer arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mod skattestigninger.

– Det er uholdbart at skrue skatten op, hver gang politikerne mangler penge. Det hæmmer væksten og mindsker investeringerne, og på lidt længere sigte forværrer det problemet. De offentlige budgetter udgør over 1.100 milliarder kroner i år, så det er muligt at finde pengene andre steder, siger Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv, i en reaktion på kasseeftersynet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her