Enhedslistens årsmøde vedtog en udtalelse, der slår fast, at Enhedslisten "klart siger fra" overfor privatisering og nedrivning af almene boliger.

Partiets ledelse har forholdt sig alt for passivt til parallelsamfundspakken.
Margit Kjeldgaard, Enhedslisten

Men siden ghettoloven blev vedtaget i juni sidste år i Folketinget, hvor Enhedslisten stemte imod, har det ikke altid været nemt for beboerne i de almene boliger og for vælgerne at hitte rede i, hvad Enhedslistens holdning er til ghettoloven og dens krav om salg og nedrivning.

Få måneder efter ghettoloven var vedtaget, bakkede Enhedslistens medlem af Odense Byråd op om at nedrive almene boliger i kommunen.

>> LÆS OGSÅ: Odense nedlægger mindst 1000 almene boliger

I København er Enhedslisten med i en aftale, der river 42 handicapvenlige rækkehuse ned, så der kan blive plads til 1000 nye private boliger. Formålet med at bygge de mange nye private boliger er at "tiltrække nye beboergrupper til området" og hæve "gennemsnittet for indtægt og uddannelsesniveau", hedder det i aftalen for Tingbjerg.

Ghettolov er ikke en lokal sag

De modsatrettede udmeldinger har skabt splittelse i partiet, mener en af de aktive i Enhedslistens boligpolitiske udvalg:

– Partiets ledelse har forholdt sig alt for passivt til parallelsamfundspakken. Man har gjort spørgsmålet om boligpolitik og ghettolov til en lokal sag. Men boligpolitikken er et vigtigt landspolitisk spørgsmål. Vi har en fælles holdning til eksempelvis minimumsnormeringer. Hvorfor har vi ikke en fælles holdning til spørgsmålet om almene boliger og ghettoloven, spurgte Margit Kjeldgaard.

– I Odense, Aarhus og København har medlemmer af Enhedslisten i byråd og boligselskaber været med til at bakke op om dele af ghettopakken, samtidig med at andre medlemmer af Enhedslisten har kæmpet imod ghettopakken igennem Almen Modstand.

– Det er et problem, at hovedbestyrelsen og vores politikere på Christiansborg har besluttet, at ghettoloven er en lokal sag. Det har skabt splittelse i partiet og forvirring blandt de almene lejere og vælgerne, at nogle af vores politikere har ment, at "nu må vi prøve at få det bedste ud af ghettoloven". Samtidig har en række af vores medlemmer været aktive mod ghettoloven og kæmpet for, at den slet ikke bliver ført ud i livet, siger Margit Kjeldgaard til Arbejderen.

Men fremover skal det være slut med modsatrettede signaler om Enhedslistens boligpolitik. Årsmødet vedtog en udtalelser, der slår fast, at Enhedslisten siger fra overfor privatisering og nedrivning af tusinder af boliger. 

Kritik fra Almen Modstand

Enhedslisten forsøgte på årsmødet at rette op på sin slingrekurs ved at uddele Græsrodsprisen til Almen Modstand. Men skaden var allerede sket. Almen Modstand takkede for prisen – men gav samtidig Enhedslisten et par ord med på vejen.

– Vi har modtaget Græsrodsprisen på 5000 kroner til støtte af vores modstands- og oplysningsarbejde. Så det vil jeg begynde på allerede nu. Enhedslisten har beklageligvis lagt stemmer til at nedrive 42 handicapvenlige rækkehuse i Tingbjerg – uden beboernes opbakning. Enhedslisten har lagt navn og stemmer til at affrede naturarealer, fælde træer og sælge almene grunde til privat byggeri, lød kritikken fra talerstolen fra Almen Modstands repræsentant, Freia Gersted, da hun fik overrakt prisen.

– Vi har brug for en politisk opbakning, som vi kan mærke. Penge er kun papir, og 119 kroner per rækkehus rækker ikke langt. Men det gør den politiske opbakning, som nogle i Enhedslisten kæmper hårdt for at give os. Solidaritet og sammenhold rækker langt, især i en tid, hvor vi kan føle os meget alene.

– Hvor var I under valgkampen? Vi savnede jer. Hvem besluttede, at jeres budskab op til valget skulle være: "For hver bolig der bliver revet ned, skal der mindst opføres en ny billig lejebolig". Det redder ikke mit hjem, det stopper ikke den racistiske og klasseundertrykkende lov, lød budskabet fra repræsentanten fra Almen Modstand.