Ikke nok med, at skellet mellem rig og fattig i Danmark er blevet større de sidste 10 år. Forskellene har også taget fart, fordi indkomsterne for den rigeste del af befolkningen vokser hurtigere end for den fattigste del.

Topcheferne har øget deres årlige realindkomst med knap 50 procent siden krisen. Der er tale om en bred tendens i det danske erhvervsliv.
Lars Andersen, direktør AE.

Det viser den årlige analyse 'Fordeling & Levevilkår' fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

– Siden krisen har vi set uligheden stige. Det er især indkomsterne i toppen, der har været med til at drive uligheden, siger direktør i AE Lars Andersen.

De fattigste er blevet fattigere

I årene 2010 til 2017 har en gennemsnitsdansker haft en indkomstfremgang på knap otte procent efter skat, mens den rigeste tiendel har fået 18 procent mere i indkomst. Topchefernes indkomst stikker helt af med en stigning på knap 50 procent i perioden. I den stik modsatte ende er de 10 procent med de laveste indtægter i Danmark blevet fattigere med et fald i realindkomsten på knap fire procent.

AE har undersøgt indkomsten for topcheferne i de store virksomheder i Danmark med mindst 200 ansatte og finder her noget af forklaringen på den stigende ulighed. Analysen viser, at forskellen på aflønningen af topledelsen og de ansatte på gulvet vokser i et hastigt tempo. 

– Topcheferne har øget deres årlige realindkomst med knap 50 procent siden krisen. Vi har undersøgt topcheferne i mere end 800 virksomheder i den private sektor. Der er således tale om en bred tendens i det danske erhvervsliv, siger Lars Andersen, direktør i AE.

Billedet krakelerer

Han understreger, at Danmark fortsat er et meget lige land, men at det billede begynder at krakelere.

Topchefernes løn er i dag 10 gange den typiske ansatte, og cheflønningerne er de seneste 20 år vokset dobbelt så hurtigt som lønnen for den gennemsnitlige dansker.

– Der er blevet længere mellem den menige medarbejder på gulvet og topchefen på direktørgangen, konkluderer Lars Andersen.

Han forklarer, at cheflønninger aftales mellem den pågældende arbejdsgiver, typisk bestyrelsen, og topchefen selv.

– Men når lønningerne i landets store virksomheder udvikler sig så voldsomt, som de har gjort de seneste år, kommer det os alle sammen ved.

– For de skyhøje lønninger til en lille gruppe mennesker udfordrer sammenhængskraften og grundlæggende principper i vores samfundsmodel, mener AE's direktør.

Skattepolitikken fremmer ulighed

For den ene procent med den højeste årsindkomst er indkomsten steget med 34 procent, eller fire gange så meget som for gennemsnittet.

Lars Andersen mener, at de seneste årtiers skattepolitik har haft indflydelse på den stigende ulighed. 

– Noget af det er jo genereret af, at skatten er blevet mindre og mindre progressiv. Så det er politisk, siger han til Information.

Han udtaler, at indkomstuligheden specielt har udviklet sig fra 00'erne og frem, hvor der skete en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, og kapitalindkomstbeskatningen blev sat ned.

Hvad angår cheflønningernes "himmelflugt", så betegner Lars Andersen dem som udtryk for en "slags grådighed."