Det er jo et skridt frem og to tilbage.

Sådan betegner Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, den aftale om finansiering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som S-regeringen netop har vedtaget sammen med SF, R, DF, V, K og LA.

Fremover skal vi samarbejde om at sikre, at der investeres i uddannelse og ikke lukkes huller med de samme penge.
Nanna Højlund, næstformand FH

Aftalen sikrer FGU’ens økonomi med næsten en kvart million kroner fra 2020-2023, og regningen sendes til erhvervsskolerne og gymnasierne. Erhvervsuddannelserne skal samlet finansiere cirka halvdelen af udgifterne til FGU'en over den fireårig periode.

– Den forrige regering har efterladt en ubetalt regning, som erhvervsuddannelserne nu igen skal betale størstedelen af. Det er ikke bare kortsigtet, det grænser til det uansvarlige. Når samfundet mangler faglærte, så giver det ingen mening, at man bliver ved med at give dem kniven. Hvis man vil tiltrække flere til erhvervsuddannelserne, så skal man investere i erhvervsuddannelserne og ikke spare, siger Kasper Palm.

Et hul fra 2017

Besparelserne skyldes et ufinansieret hul i aftalen om den nye FGU, der blev til i 2017. Partierne bag blev dengang enige om, at de manglende midler skulle findes inden for Undervisningsministeriets resortområde.

Den Forberedende Grunduddannelse er målrettet de elever, der ikke umiddelbart er parate til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse. Det er blandt andet elever, der førhen gik på de nu lukkede produktionsskoler, VUC og andre kommunale tilbud.  

>>LÆS OGSÅ: Kommunalt ansvar for unge dur ikke

Heller ikke Fagbevægelsens Hovedorganisation er tilfreds med, at pengene til FGU'en skal betales blandt andet ved at spare på skolepraktik, mindre tilskud til de københavnske erhvervsskoler samt ved besparelser på bygningstaxameteret på de almene gymnasier.  

– Vi havde helst set, at man havde fundet pengene til FGU et andet sted end på erhvervsuddannelsesområdet, siger Nanna Højlund, der er næstformand i FH og fortsætter:

– Vi kommer til at mangle titusinder faglærte i fremtiden. Fremover skal vi samarbejde om at sikre, at der investeres i uddannelse og ikke lukkes huller med de samme penge, siger Nanna Højlund.

Kritik fra DA

Også Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbjedsgiverforening, kritiserer aftalen for igen at forringe skolernes økonomi.

– Der er bred politisk enighed om, at vi skal styrke erhvervsuddannelserne. Men det klinger hult, når regeringen så alligevel vælger at skære betydeligt i deres økonomi. Erhvervsskolerne er i forvejen økonomisk presset, og det er hverken klogt eller rimeligt, at de igen skal stå for skud, siger Jannik Bay.

Kasper Palm mener, at regeringen sender blandede signaler. I september måned lød det, at de ville fjerne det udskældte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne og oveni ønskede at videreføre den såkaldte kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne med 168 millioner kroner årligt i 2020-2023.

– Med omprioriteringsbidraget har erhvervsuddannelserne i en årrække oplevet en udhuling af uddannelseskvaliteten, som ellers langt om længe var blevet stoppet af regeringen. Det giver derfor ingen mening, at aftalepartierne nu vælger at spare på erhvervsuddannelserne igen. Det er jo to skridt frem og et tilbage, mener Kasper Palm.