Børne- og Undervisningsministeriet har nu med flere måneders forsinkelse fremlagt den bekendtgørelse, der forklarer landets kommuner, hvordan de skal håndtere loven om den såkaldte fraværsstraf.

Det med, at man straffer forældre økonomisk, er en sammenblanding af socialpolitik og skolen.
Rasmus Edelberg, Skole og Forældre

Loven, der blev underskrevet af et flertal i Folketinget den 2. juli og trådte i kraft den 1. august 2019, betyder, at kommunerne skal trække forældrene i børne- og ungdomsydelsen, hvis deres børn har 15 procent "ulovligt" fravær eller mere fra skole i løbet af et kvartal. 

Børne- og Undervisningsministeriet har nu fremlagt vejledningen for, hvordan forældre skal trækkes i børne- og ungdomsydelsen, hvis deres børn har 15 procent "ulovligt" fravær eller mere fra skole i løbet af et kvartal. 

Ikke nok med at ordningen vil ramme forældrene på pengepungen. Ministeriet har beregnet, at ordningen kan komme til at koste samfundet 289 millioner kroner i sagsomkostninger til de klagesager, som forældrene forventes at ville føre, når de trækkes. 

Straf er en dårlig ide

Fagfolk og eksperter på børne- og ungeområdet advarer samtidig om, at ordningen socialt vil skade mere, end den vil gavne.

–Vi synes ikke, at det er den rigtige vej at gå. Der er ofte tale om sårbare familier, der ikke bliver hjulpet af, at man tager pengene fra dem, og som måske i højere grad har brug for hjælp. Det med, at man straffer forældre økonomisk, er en sammenblanding af socialpolitik og skolen, siger Rasmus Edelberg, der er formand i forældreorganisationen Skole og Forældre, til Arbejderen.

15.300 familier kan blive ramt

"Fraværsstraffen", som loven er kommet til at hedde i medierne, er en del af ghettopakken, som den daværende VKLA-regering vedtog sidste år med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Da loven blev vedtaget, var det vurderingen, at 4.100 familier ville blive trukket i børnepengene, fordi deres barn havde for stort skolefravær. Nye beregninger viser, at hele 15.300 familier forventes at blive omfattet af loven.

Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at erklære tænkepause og udskyde bekendtgørelsen, så den først gælder fra 1. januar 2020.

>>LÆS OGSÅ: Undervisningsminister udskyder ny fraværs-straf

Ministeren har desuden fået gennemført nogle mindre justeringer af loven.

Rasmus Edelberg synes, at ændringerne, er "et skridt i den rigtige retning". Som eksempel nævner han blandt andet, at forældre og børn over 12 år skal spørges, "om de har bemærkninger til det ulovlige skolefravær", inden der trækkes i ydelsen.

– Men, lyder det fra Rasmus Edelberg, der tilføjer:

– Jeg er bekymret alligevel. Der vil ligge nogle tal ude på skolerne for fravær, og de unge familier når ikke at reagere på dem i tide.

Pengene kan bruges bedre på familiearbejde

Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup er heller ikke glad for loven med den nye vejledning og justering, som er foretaget.

Han udtaler til Arbejderen:

– Familier, der har svært ved at strukturere dagligdagen og i forvejen har få penge til rådighed, bliver ikke mere velfungerende af færre penge. Det kræver et grundigt socialpædagogisk arbejde, der hjælper dem med at komme i gang om morgenen og få sendt børnene afsted.

Mads Bilstrup tilføjer med henvisning til de sagsomkostninger, der kan løbe på behandling af eventuelle klager fra de berørte forældre:

– De 289 millioner kroner kunne man jo i stedet bruge på en langsigtet investering i, at familierne bliver mere velfungerende, og at forældrene bliver bedre til at støtte deres børn i et godt børne- og ungdomsliv. Det ved vi til gengæld er en god investering.

Ødelæggende for skole og hjem-samarbejdet

Fagbladet Folkeskolen kontaktede i juni måned lederne på 17 af de 23 skoler, som ligger i områder med bebyggelse på den såkaldte ghettoliste. Kun en af de skoleledere, som Folkeskolen havde kontakt til, forventede, at fraværsstraffen ville nedsætte elevers fravær, og flere skoleledere mente tværtimod, at straffen ville være ødelæggende for tilliden og samarbejdet mellem skolen og de berørte hjem.

Daværende undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) havde ikke meget til overs for skoleledernes bekymringer. Hun forklarede formålet med loven sådan til Folkeskolen:

– Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriets beregninger viser nu, at kun 35 procent af de familier, som forventes at blive ramt af loven, er indvandrere og efterkommere, mens 65 procent forventes at være danske.

KL: Vent lidt endnu med at indføre loven

I Kommunernes Landsforening (KL) er man bekymret for, om man rundt omkring i kommunerne kan nå at implementere loven allerede fra 1. januar. 

Thomas Gyldal Petersen er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Han forklarer på KL's hjemmeside:

– It-systemer og arbejdsrutiner skal ændres, og skolerne bruger enormt mange ressourcer på det gode forældresamarbejde og på at få et tæt forhold til børnene. Det arbejde risikerer at ryge i vasken, hvis skolen pludselig indberetter en masse fravær, uden at forældrene er forberedte på det. Det må ikke ske. Den administrative praksis i forbindelse med udmøntningen skal være 100 procent sikker fra første dag.

KL har derfor foreslået, at loven først skal træde i kraft ved skoleårets begyndelse i august 2020.

Børne- og undervisningsministeriet understreger over for Arbejderen, at trods den manglende bekendtgørelse, så har kommunerne siden 1. august i år været forpligtet til at rette sig efter loven.

"Reglen om mulig standsning af børne- og ungeydelsen ved mere end 15 procents ulovligt fravær trådte i kraft den 1. august 2019 og har været gældende lov siden da. Det vil altså være ulovligt for en kommune, hvis de på nuværende tidspunkt ikke indberetter mere end 15 procents ulovligt fravær til kommunalbestyrelsen eller kontakter forældrene om konsekvenserne af 15 procent ulovligt fravær, når en elevs ulovlige fravær når 10 procent," skriver ministerens pressesekretær.