06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

9.763 lærerstillinger forsvundet fra folkeskolen på 10 år

Folkeskolen bløder lærerstillinger

9.763 lærerstillinger forsvundet fra folkeskolen på 10 år

Siden 2009 har kommunerne nedlagt i gennemsnit næsten 1.000 lærerstillinger om året. Det svarer til 18 procent af lærerstillingerne, viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening.

Siden 2009 har kommunerne sparet 18 procent af landets lærerstillinger i folkeskolen væk. Arkivfoto.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Fra august 2009 til august 2019 er der forsvundet 9.763 lærerstillinger fra folkeskolerne. Det svarer til 18 procent af lærerstillingerne på landsplan, skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse.

Folkeskolen er ikke en udgift, men en vigtig og nødvendig investering i fremtiden.
Anders Bondo Christensen, formand DLF

Årsagen er kommunale besparelser, og alene i år er der indtil videre nedlagt 452 stillinger på landsplan.

– Det er selvsagt meget alvorligt, at der er næsten 10.000 færre lærere til at løfte den vigtige opgave med at undervise vores skolebørn. En opgave der er blevet større efter en række reformer på skoleområdet, og i samme periode har vi set lærerstillingerne fosse ud af kommunerne, siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Han tilføjer, at det går ud over kvaliteten af undervisningen, og at udviklingen derfor må og skal vendes.

Flere undervisningstimer

I samme ti-års periode er lærernes undervisningstimetal steget markant. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af undervisningstimer for den enkelte elev i gennemsnit er steget med 29 procent siden 2009, fremgår det videre af pressemeddelelsen.

– Når læreren skal undervise flere timer, går det ud over andre vigtige opgaver som eksempelvis forberedelse og skole-hjem-samarbejde. Tiden til disse væsentlige opgaver reduceres jo, når undervisningen lægger beslag på en øget del af arbejdstiden, siger Anders Bondo Christensen.

Det fører til øget pres på lærerne, men det er eleverne, der betaler den største pris i form af dårligere undervisning, mener lærerformanden.

Brug for handling

Fra 2009 til 2019 er antallet af elever "kun" faldet otte procent. Kommunerne har altså nedlagt 125 procent flere lærerstillinger end det faldende elevtal kan begrunde. Det får Danmarks Lærerforening til at efterlyse konkret handling.

– Lige nu forhandler regeringen og regeringens støttepartier den kommende finanslov. Støttepartierne har rejst krav om et årligt milliardløft til flere lærerstillinger, eller hvad der svarer til cirka 1.700 flere lærere, forklarer Anders Bondo Christensen.

Selvom det langtfra modsvarer de tusinder af lærerstillinger, der er blevet nedlagt i folkeskolen, så mener lærerforeningen, at det vil sende et "vigtigt og helt nødvendigt" signal om, at politikerne tager folkeskolens udfordringer alvorligt.

– Folkeskolen er ikke en udgift, men en vigtig og nødvendig investering i fremtiden, fastslår Anders Bondo Christensen.

>>LÆS OGSÅ: Folkeskolen udgør en vigtig sammenhængskraft

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2019 - 09:03   22. nov. 2019 - 12:00

Folkeskolen

noc@arbejderen.dk