22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Miljøbevægelser om EU-kommissionens klimapolitik: for lidt og for sent

Revser klimaplan

Miljøbevægelser om EU-kommissionens klimapolitik: for lidt og for sent

EU-kommissionen har fremlagt 50 ideer til Unionens fremtidige klimapolitik. EU lægger op til at vedtage et 2030-klimamål på 50-55 procents mindre CO2-udslip til sommer. Men det mål er alt for uambitiøst og lever ikke op til Parisaftalen, advarer miljøorganisationer.

61 Greenpeace-aktivister fra syv forskellige EU-lande aktionerede torsdag foran EU-topmødet i Bruxelles for at protestere mod EU's uambitiøse klimaplan.
FOTO: Eric De MildtGreenpeace
61 Greenpeace-aktivister fra syv forskellige EU-lande aktionerede torsdag foran EU-topmødet i Bruxelles for at protestere mod EU's uambitiøse klimaplan.
FOTO: Eric De Mildt/Greenpeace

Verdens førende miljøorganisationer er ikke imponerede over den klimaplan, "The European Green Deal", som EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagde onsdag i sidste uge.

– For nylig erklærede EU-parlamentet nødtilstand for klimaet, men når vi ser Ursula von der Leyens og Kommissionens ambitioner for at bremse klimakrisen, lader det til, at alvoren ikke rigtig er tikket ind. På mange områder tilgodeser planen i højere grad industrien på bekostning af ambitionerne for klima og natur, lyder reaktionen fra generalsekretær for Greenpeace Norden Mads Flarup Christensen.

Mens borgere i hele verden går på gaden og viser klimahandling, og verdens lande forhandler ved klimatopmødet for at levere til Parisaftalens mål, præsenterer EU-kommissionen en plan, der vil for lidt og for sent.
Mads Flarup Christensen, Greenpeace

Hans kollega Franziska Achterberg, der holder tæt øje med EU's klimapolitik for Greenpeace, er enig.

– Ursula von der Leyen lover, at hendes "Green Deal" vil håndtere klimakrisen og de omfattende ødelæggelser af naturen. Men de klimamål, hun foreslår, er alt for lidt og for sent. Der er brug for tiltag, der gør noget ved den måde, vi producerer og forbruger på. Klimaet kræver, at vi gentænker hele det økonomiske system, der i årtier har belønnet forurening og ødelagt naturen, siger Franziska Achterberg.

Usikkert idékatalog med lange udsigter

EU's klimaplan er en slags idékatalog med 50 forslag. EU-kommissionen, der har udarbejdet planen, beskriver den som en "vækststrategi".

– Den Europæiske Green Deal er vores nye vækststrategi – en vækst, der giver mere tilbage, end den tager, forklarede EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, da hun fremlagde planen onsdag.

Blandt de ideer, som EU gør mest ud af at fremhæve, er, at EU-kommissionen til marts vil fremsætte et forslag til en klimalov, der skal gøre EU klimaneutral i 2050.

Forslagene gør ikke det største indtryk på miljøorganisationer som Greenpecace, Friends of the Earth Europe og Climate Action Network Europe (CAN).

– EU's løfter er for små, for få og ligger for langt ude i fremtiden. Vi sidder i et tog på vej mod et klimakollaps, og EU-kommissionen forsøger blot at geare ned i stedet for at hive i håndbremsen, siger Jagoda Munić fra Friends of the Earth Europe.

Hun uddyber:

– EU-kommissionens formand von der Leyen hænger fast i gamle forbrugs- og vækstbesatte økonomier. Hendes Kommission vil fortsat fremme klimadræbere som fossil gas og det mislykkede CO2-handelssystem og overforbrug. Det er ikke en omstilling. Djævlen ligger i detaljen. Vi vil holde nøje øje med, at ethvert forslag, som EU-kommissionen fremsætter, sætter milljøet og klimaet først.

EU-kommissionen foreslår også at indføre en CO2-told, der gør importerede varer dyrere, hvis de ikke er produceret bæredygtigt. Herudover foreslår EU-kommissionen at øremærke 40 procent af landbrugsstøtten til klimainitiativer.

– EU-kommissionens udspil er i virkeligheden blot et meget overordnet idékatalog med en tidsplan. Planen er ikke særlig konkret. Den udstikker blot en retning, som EU gerne vil gå. FN, videnskaben og borgere over hele verden kræver klimahandling nu, siger direktør for CAN Wendel Trio til Arbejderen på en skypeforbindelse fra FN-klimatopmødet i Madrid.

Climate Action Network Europe (CAN) er Europas førende klimanetværk, der organiserer mere end 160 ngo'er fra 35 lande i Europa.

– Forslaget om at omlægge en del af EU's landbrugsstøtte til også at forebygge klimaændringer er meget ukonkret. Og det er højst usikkert, om forslaget om en CO2-told nogensinde bliver til noget. EU-kommissionen overvejer at fremsætte forslaget i 2020-2021. Det vil blive meget svært at indføre sådan en klimatold i praksis. Det kræver lange og teknisk forhandlinger med en lang række lande i resten af verden, uddyber Wendel Trio.

Miljøbevægelserne er også skuffede over, at EU's nye klimaplan ikke anerkender, at der skal lukkes ned for alle sorte forssile brændsler som olie og gas.

>> LÆS OGSÅ: EU-kommissionen vil kaste milliarder efter fossil energi

EU's klimaplan introducerer også flere nye støtteværktøjer – et InvestEU-program og en Just Transition Fund på 100 milliarder euro – der skal hjælpe industrien med den grønne omstilling. Greenpeace advarer om, at der er en risiko for, at fondene vil blive brugt til at fremme løsninger som atomkraft og lagring af CO2 og gas, der ikke fremmer reelle grønne løsninger.

Uambitiøst mål

EU's klimaudspil indeholder intet konkret løfte om, hvor meget EU skal skære af sit CO2-forbrug inden 2030. Det tætteste, verdens klima kommer en udmelding fra EU, er udsigten til, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen til sommer næste år vil fremlægge et forslag om, at EU reducerer sit CO2-udslip med 50-55 procent.

– Målet om, at EU-landene skal hæve reduktionerne af drivhusgasserne til 50-55 procent i 2030, er langtfra nok til at nå Parisaftalens 1,5-graders mål. Europa styrer i øjeblikket mod en temperaturstigning på over tre grader, hvilket kan gøre klimakatastrofer til normalen for de næste generationer, advarer Mads Flarup Christensen fra Greenpeace Norden.

Miljøbevægelserne kræver, at EU – for at leve op til videnskabens krav og for som en af verdens rigeste blokke at tage ansvar for den grønne omstilling – forpligter sig til at skære mindst 65 procent af sit CO2-udslip inden år 2030.

– Mens borgere i hele verden går på gaden og viser klimahandling, og verdens lande forhandler ved klimatopmødet for at levere til Parisaftalens mål, præsenterer EU-kommissionen en plan, der vil for lidt og for sent. Målet om, at Kommissionen først skal spille ud med det vigtige 2030-mål til sommer næste år, er ude af sync med det nødvendige tempo. Det vil ikke være tids nok til, at EU kan indmelde skærpede klimaplaner forud for næste klimatopmøde i Glasgow til november, mener Mads Flarup Christensen.

Miljøorganisationerne henviser til FN's miljøagentur (UNEP), der i sidste måned udgav sin årlige Production Gap Report, der advarer om, at verdens lande – med sine nuværende klimahandlingsplaner – er på vej mod en gennemsnitlig temperaturstigning på 3,2 grader.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2019 - 13:13   16. dec. 2019 - 14:26

Klima

ml@arbejderen.dk