Det vakte berettiget opsigt, da Altinget i sidste uge afslørede, at mindst 19 kommuner har benyttet konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicapområdet. I mange tilfælde har aflønningen af firmaerne været betinget af, om de har kunnet sikre besparelser til kommunen.

Mennesker med handicap betragtes i stigende grad som værdiløse og som en ren udgift.

For eksempel har Silkeborg Kommune aftalt med konsulentfirmaet Brorson Consult, at deres betaling er et engangsbeløb på 15 procent af den besparelse, der årligt opnås ved firmaets gennemgang af 295 sager omkring mennesker med handicap. Dertil kommer moms og kørsel.

Socialminister Astrid Krag kalder det for bekymrende, at kommunerne bruger så aggressive og grove metoder. Hun vil nu få Ankestyrelsen til at tage stilling til, om det er lovligt.

Men uanset om det er lovligt eller ej, er det umenneskeligt og totalt uacceptabelt.

Som Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, udtrykker det: Man behandler udsatte og skrøbelige mennesker, som om der var tale om storindkøb af rengøringsmidler.

Brugen af konsulenter til at skære ned på handicapområdet er et foreløbigt lavpunkt i den nedadgående spiral, som området har været udsat for i en meget lang årrække. 

I takt med at Danmark de sidste årtier har rettet ind efter EU's krav om at føre en nyliberalistisk økonomisk politik med konstante nedskæringer på den offentlige sektor, har handicapområdet stået voldsomt for skud.

Det nytter ikke noget bare at skyde skylden på kommunerne, der er blevet lagt i et økonomisk jerngreb med konstante krav om nedskæringer og effektiviseringer.

Over hele landet er der blevet skåret massivt i hjælpen og støtten til den enkelte handicappede.

Fra at prioritere små boenheder, som virker mere hjemlige, er kommunerne begyndt at bygge større institutioner, der bedre betaler sig økonomisk.

Mange kommuner nægter borgere med handicap retten til et specialiseret tilbud, der modsvarer deres handicap, og benytter i stedet et billigere og dårligere tilbud. 

Udviklingen på velfærdsområdet, hvor alt underlægges et økonomisyn, har haft voldsom betydning for menneskesynet. Mennesker med handicap betragtes i stigende grad som værdiløse og en ren udgift.

Hvis ikke der tages et effektivt opgør med hele den nyliberalistiske tankegang, er vi på vej til tidligere tiders handicappolitik, hvor mennesker med alvorlige handicap levede deres liv på kæmpestore institutioner uden mulighed for udvikling og aktivitet, mens andre mere velfungerende blev overladt til familiens formåen.