Stik imod kravet fra det irakiske parlament vil den danske regering fortsat have danske soldater i Irak – og fortsætter ufortrødent forberedelserne med at sende endnu flere danske soldater til Irak.

Regeringens beslutning om midlertidigt at trække de danske soldater ud af Irak er helt utilstrækkelig.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

På et pressemøde onsdag eftermiddag oplyste statsminister Mette Frederiksen, flankeret af udenrigsminster Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen, at regeringen – midlertidigt – vil sende cirka 100 af de i alt 130 danske soldater på Al Asad-basen i Irak i sikkerhed i Kuwait.

Den eneste årsag til, at de danske soldater bliver trukket ud af Irak, er, ifølge statsministeren, hensynet til de danske soldaters sikkerhed. De danske soldater skal tilbage til basen i Irak, "så hurtigt det kan lade sig gøre", understregede statsministeren.

– Det handler om soldaternes sikkerhed. Vi håber, at de danske soldater snarest muligt kan genoptage alle deres opgaver på Al Asad-basen. Vi fortsætter indsatsen i Irak. Det er vigtigt, at koalitionen gør det. Så snart de danske soldater kan genoptage deres virke, vender de tilbage til basen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Helt utilstrækkeligt

Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, glæder sig over regeringens beslutning, men understreger samtidig, at den er helt utilstrækkelig.

– Af hensyn til de danske soldaters liv og sikkerhed, af hensyn til folkeretten og af hensyn til kampen for fred, frihed og demokrati må regeringen trække alle danske soldater permanent ud af Irak og fordømme Trumps dronedrab, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.

– Regeringen ignorerer fuldstændig det irakiske parlaments krav om, at alle udenlandske soldater skal ud af Irak. Hverken statsministeren, udenrigsministeren eller forsvarsministeren har på noget tidspunkt forholdt sig til det irakiske parlaments krav om, at de udenlandske tropper skal rejse hjem.

Han mener, at regeringen må redegøre for, på hvilket folkeretligt grundlag de danske styrker opholder sig i Irak.

– Politikerne begrundede sin beslutning om at sende danske soldater til Irak med en forespørgsel fra den irakiske regering. Nu har det folkevalgte irakiske parlament trukket den støtte. Regeringen må afklare, om der fortsat er et folkeretligt grundlag for en dansk tilstedeværelse i Irak.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Afviser at tage afstand fra USA

Statsminister Mette Frederiksen fordømte på pressemødet Irans angreb på basen i Irak – men hun afviste at tage afstand fra USA's dronedrab på den iranske general og diplomat Qassem Soleimani. Mordet startede konflikten.

– Jeg har ikke behov for at udtale mig om de amerikanske aktiviteter, lød det korte svar fra statsministeren. 

I stedet brugte statsministeren lejligheden til at slå fast, at USA og NATO er garanten for Danmarks og verdens sikkerhed:

– USA er og bliver vores vigtigste allierede, når det gælder sikkerhedspolitik. Det er uden enhver tvivl NATO og vores alliance over Atlanten, der har tilvejebragt mest tryghed og sikkerhed i verden. Sådan skal det bliver ved med at være.

– USA er vores absolut tætteste allierede, når det kommer til sikkerhedspolitik. Også i en svær situation som den vi står i lige nu. Jeg kan godt forstå, at der er interesse for at diskutere mange aspekter i den konkrete situation. Men det tjener ikke Danmarks interesse, at regeringen i fuld offentlighed diskuterer, hvad der er klogest at gøre på den anden side af Atlanten. Det er en samtale, vi tager i fortrolighed med vores allierede i Washington, lød det fra statsministeren.

USA's krigskurs skaber usikkerhed

Mette Frederiksens udmelding om, at USA er en garant for sikkerhed, undrer formanden for Kommunistisk Parti.

– USA er ikke en garant for sikkerhed i Danmark og verden. Det eneste, USA med Trump i spidsen er garant for, er krig og en mere usikker verden. Hvis den danske regering – som bebudet – fortsætter sin oprustning i Mellemøsten og sender et krigsskib til Hormuzstrædet ud for Iran og overtager NATO's mission i Irak i efteråret, risikerer Danmark for alvor at blive inddraget i en militær konflikt mellem USA og Iran. Så længe regeringen fastholder Danmark som en aktiv part i USA's krigspolitik, vil Danmark ikke være et sikkert sted, påpeger Jørgen Petersen.

>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt

Heller ikke de danske soldater i Irak vil være sikre, så længe Danmark er en del af den militære alliance med USA.

– Irans missilangreb viste, at landet har avancerede våben, der med stor præcision kan ramme den USA-ledede koalition, inklusive de danske styrker i Irak. Denne gang advarede Iran forud for angrebet. Det sker næppe næste gang, Iran gengælder en aggression fra USA, siger han.

Fortsætter forberedelserne

Regeringen understreger, at man fortsætter forberedelserne med at sende et dansk krigsskib til Hormuzstrædet ud for Iran.

Herudover skal Danmark i slutningen af året overtage NATO's træningsmission i Irak, der består af 500 mand. Også denne oprustning vil regeringen ufortrødent fortsætte.

Hvis dansk militær overtager NATO-missionen, vil det være en voldsom optrapning af den danske tilstedeværelse i Irak. Det vil betyde, at Danmark ikke længere kun skal stå for træning af de irakiske sikkerhedsstyrker – men også skal løse sikrings- og eskorteopgaver udenfor basen samt sende et transporthelikopterbidrag på cirka 70 personer til Irak.