Klimakamp er ikke kun for strejkende skoleelever og demonstrerende gymnasie-teenagere ...
Hundredvis af "voksne" fagligt aktive er også gået ind i klimakampen og er aktive for at rejse debatten om den grønne omstilling i fagforeninger og på arbejdspladser.
Vi vil forsøge at få klimadebatten ud i kantinerne på arbejdspladserne.
Hans Henrik Samuelsen, Broen til Fremtiden
I starten af maj 2019 stiftede en række fagforeninger sammen med miljøbevægelser som Greenpeace og NOAH klimaalliancen "Broen til fremtiden".
Netværket er enige om en række fælles mål: Et CO2-neutralt Danmark baseret på 100 procent vedvarende energi senest i 2040. Stop for nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. Og så skal den grønne omstilling være "socialt ansvarlig og retfærdig". De massive forandringer, vi står overfor, må ikke øge uligheden, fastslår Broen til Fremtiden.
Et demokratisk projekt
– Fagbevægelsen må på banen og komme med vores visioner om den grønne omstilling, medmindre vi vil overlade det til Dansk Industri og Dansk Erhverv at bestemme, hvordan den grønne omstilling skal se ud. Den grønne omstilling kommer til at betyde en omfattende omstilling af vores hverdag og arbejdsliv. Vi ved, hvor vi skal hen. Spørgsmålet er hvordan, siger sekretariatsleder af Broen til Fremtiden Hans Henrik Samuelsen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Den grønne omstilling berører alle. Derfor bør den omfattende grønne omstilling også vedrøre alle. I virkeligheden er den grønne omstilling et demokratisk projekt – og det kræver oplysning. Vi vil have klimadebatten ud på arbejdspladserne. Vi er i gang med at udarbejde et lille katalog med oplægsholdere. Vi står med et stort stykke oplysningsarbejde om omfanget af klimaproblemerne, og hvad vi kan gøre ved dem. Det vil vi gerne bidrage med.
>> LÆS OGSÅ: Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand
Foreløbig har 24 fagforeninger, der repræsenterer i alt 1,5 millioner medlemmer, tilsluttet sig Broen til Fremtiden.
– Det er altså rigtig mange borgere, som vi potentielt kan nå ud til og have en klimadebat med. Det forpligter, siger Hans Henrik Samuelsen.
Fyraftensmøder
Broen til Fremtiden er i gang med at arrangere en stribe fyraftensmøder, som skal løbe af stablen til marts.
– Vi vil invitere til en række fyraftensmøder i Aalborg, Odense, Aarhus og København hos FOA og Dansk Magisterforening. Målet er at italesætte, hvor store udfordringerne egentlig er. Samt facilitere en ideudvikling, så vi kan komme nærmere på, hvilke håndtag man kan skrue på for at sikre den grønne omstilling. Vi er overbevidste om, at mange gode ideer gemmer sig derude fortæller Hans Henrik Samuelsen.
Broen til Fremtiden har nedsat otte temagrupper indenfor byggeri, transport, landbrug & fødevarer, teknologi, investeringer, uddannelse, forskning og sundhed. De skal komme med forslag til konkrete klimaløsninger indenfor alle brancher og områder.
Den 21. februar mødes aktive i Broen til Fremtiden hos FOA for at danne sig et overblik over, hvor langt arbejdsgrupperne er kommet.
– Her vil vi forsøge at samle trådene og få en debat af, hvordan vi kommer videre indenfor de forskellige temaer. Målet er, at arbejdsgrupperne indenfor hver deres område udvikler ideer, handlingsplaner og aktiviteter, der kan skabe de forandringer, der er brug for.
Klimaet på skoleskemaet
Også på landets folkeskoler og seminarier sætter lærere og lærerstuderende klimaet på dagsordenen – eller rettere på skoleskemaet.
En gruppe lærerstuderende og skolelærere har nemlig oprettet netværket Teachers For Future.
– I Teachers For Future arbejder vi for at få inkorporeret grøn bæredygtighed i den danske folkeskole. I vores 2025-plan er vores første punkt, at den danske folkeskole skal have en ny formålsparagraf, hvor det fremgår, at fremtidens medborgere skal være bæredygtigt dannede. Vi tror på, at vi kun ved at videreuddanne lærere og uddanne elever inden for grøn bæredygtighed kan sikre, at vi i fremtiden vil leve med naturen og ikke af naturen, fortæller lærerstuderende og aktiv i Teachers For Future Amalie Stærke til Arbejderen.
>> LÆS OGSÅ: Ny rapport: Regeringens skæve regnemaskine fremmer motorveje
Teachers For Future har netop oprettet en undervisningsportal, hvor lærerstuderende og lærere kan dele undervisningsmaterialer om klimaet. Lærernetværket har også udarbejdet et politikprogram for folkeskolen.
– Her giver vi vores bud på fremtidens skole, hvor grøn bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen. Vi skal have ændret hele pensum i folkeskolen, så skolen introducerer børn og unge til at leve sammen med naturen. Eksempelvis ved at arbejde med affaldssortering i undervisningen eller ved at arbejde med at eleverne bliver inspireret af naturen – eksempelvis ved at lade dem mærke og føle naturen og skrive om det.
– Et af vores krav er, at alle kommuner stiller skolehaver til rådighed for de lokale skoler. I dag er mange børn og unge afsondret fra naturen. Skolehaver er et godt sted, hvor de kan se, hvad naturen er, og hvad naturen kan. Vi skal gøre naturen konkret, uddyber Amalie Stærke.
Læger demonstrerer på fredag
Fredag formiddag er Læger for Klimaet med til at arrangere en demonstration foran Sundheds- og Ældreministeriet.
>> LÆS OGSÅ: Klimaaktivister søsætter "Operation Klimahandling"
– Vi risikerer at forringe folkesundheden i Danmark. Flere infektionssygdomme som følge af oversvømmelser, flere dødsfald grundet varme, flere lungesygdomme og dårligere ernæring. Det vil alt sammen være med til at lægge et stort pres på sundhedsvæsenet. Det er vi som læger meget bekymret over. Vi skal have nedsat luftforureningen og sat fokus på hospitalernes ansvar for udledning af CO2, fortæller Salli Rose Tophøj, talsperson, Læger for Klimaet.
Demonstrationen er en del af den ugentlige Operation Klimahandling, som forskellige klimaorganisationer arrangerer på skift. Hver fredag til og med den 26. juni 2020 vil klimaaktivister besøge 18 danske ministerier for at presse på for, at den klimahandlingsplan, der skal føre regeringens klimalov ud i livet, bliver ambitiøs.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278