En kritisk rapport fra det danske militærpoliti om, hvordan fanger blev mishandlet i den britiske fangelejr Camp Bastian i Afghanistan, blev holdt hemmelig for Folketinget i 13 år.
Arbejderen har som det første medie fået aktindsigt i rapporten, der i detaljer beskriver, hvordan de britiske soldater sparker fanger, bruger hunde til at skræmme dem og nægter fangerne mad, vand og søvn og placerer dem i smertefulde stressstillinger.
Rapporten om mishandlingerne i Camp Bastian er dateret den 22. september 2006. Men først for en måned siden – den 12. december 2019 – orienterer forsvarsminister Trine Bramsen Folketingets Forsvarsudvalg om sagen.
Undertegnede observerede ligeledes 1-2 gange, at forbipasserende vagtpersonel sparkede til tilbageholdtes ben, hvis de bevægede sig.
Dansk militærpolitis rapport om mishandling af afghanske fanger, 22. september 2006
Trods den kritiske rapport om forholdene i Camp Bastian indgår den daværende regering med forsvarsminister Søren Gade i spidsen mindre end en måned efter – den 13. oktober 2006 – en aftale med Storbritannien om at overdrage fanger til de britiske styrker, uden at Folketinget bliver oplyst om den mishandling, det danske militærpoliti har været vidne til under besøget i Camp Bastian tre uger tidligere.
Sparket og skræmt med hunde
Rapporten bliver skrevet, efter at dansk militærpoliti den 19. september 2006 besøger den britiske fangelejr i Camp Bastian i Afghanistan.
Under besøget er det danske militærpoliti vidne til, hvordan de britiske soldater soldater mishandler otte afghanske fanger bundet med strips og med mørke briller for øjnene.
Efter besøget skriver militærpolitiet – den 22. september 2006 – en kritisk rapport om fangemishandlingen i den britiske fangelejr:
"Når stående tilbageholdte skulle blive på stedet, blev de sparket (løst men bestemt) i knæhaserne og lagt ned i siddende stilling med udstrakte ben og hovedet ned mod knæene. Se billede. Hovedet blev i nogle tilfælde ført ned igen med magt, hvis fangen prøvede at opnå en mere behagelig stilling. Undertegnede observerede ligeledes 1-2 gange, at forbipasserende vagtpersonel sparkede til tilbageholdtes ben, hvis de bevægede sig. Stressstillinger blev holdt i ca. 20 min", står det blandt andet i rapporten, der endvidere beskriver, at:
"Hundeførere brugte hundene (schæfer) til at skræmme de siddende og stående tilbageholdte, idet de førte hundene tæt på dem og fik dem til at gø".
Efter at være blevet sparket til og tvunget til at sidde på jorden i smertefulde stillinger med strips og mørklagte briller, blev de afghanske fanger registreret.
Ved registreringen blev de tilbageholdte truet af de britiske styrker: "Tilbageholdte blev informeret om, at samarbejdede de ikke, ville de komme til skade", skriver det danske militærpoliti blandt andet.
Under afhøringerne fortsatte mishandlingen af fangerne: "Disse afhøringer tager ofte et par døgn. I forbindelse med afhøringen får RMP gerne besked på at presse fangerne, hvad angår mad, vand og søvn", hedder det videre i rapporten fra det danske militærpoliti.
Intet tilsyn
Den danske soldat beretter også om, hvordan de britiske fanger bliver overdraget til de afghanske sikkerhedsstyrker. Når først fangerne er overdraget til de afghanske styrker, så er der ingen der aner, hvad der sker med fangerne, advarer militærpolitiet:
"Ved videre overdragelse, flyves tilbageholdte til Lashkar Gah, hvor de, via ANA (Afghan National Army, ), overdrages til NDS, Afghan Secret Police. ANA får en kopi af alle papirer angående den tilbageholdte, også oversat til Pashtu, idet NDS tolke ikke er så ferme til engelsk. RMP har en sektion i Lashkar Gah, som for tiden forsøger at arrangere et kontaktbesøg ved NDS fængslet, men uden held. Dvs. de har ingen ide om forholdene der og fører ikke tilsyn med de fanger, som de har overdraget".
Det får det danske militærpoliti til at konkludere, at: "dansk MP personligt tager sig af al føring og fysisk kontakt til “danske” tilbageholdte. MP skal blive mere fortrolig med arbejdsgangen ved THF, samt have en korrigerende/koordinerende samtale med fængselsbetjentene. Konstant opsyn anbefales til at begynde med".
Rapport blev syltet
Men stik imod militærpolitiets advarsler og rapportering om mishandling i Camp Bastian indgår den daværende borgerlige regering med forsvarsminister Søren Gade den 13. oktober 2006 en aftale om, at de danske styrker i Afghanistan kan overdrage fanger til de britiske styrker.
Meget tyder på, at den kritiske rapport aldrig når at blive en del af vurderingen af, om Danmark skulle udlevere fanger til Storbritannien.
Der går nemlig fire måneder, før rapporten bliver videresendt fra de danske styrker i Afghanistan til Forsvarsministeriet.
Selv om militærpolitiets rapport lå klar 22. september 2006 – tre dage efter besøget i fangelejren i Camp Bastion – blev rapporten først den 8. februar 2007 sendt til Forsvarskommandoen, som fire dage senere orienterede Forsvarsministeriet.
Forsvarsminister vil ikke gøre mere
I en orientering til Folketinget fredag gør forsvarsminister Trine Bramsen det klart, at hun – på trods af at hun ser "meget alvorligt" på sagen – ikke har tænkt sig at foretage yderligere i sagen, fordi den er 13 år gammel.
"Jeg vil gerne understrege, at jeg ser meget alvorligt på rapporter om mishandling og tortur eller mistanker herom, og der skal ikke herske tvivl om, at Folketinget hurtigst muligt bør orienteres om denne type sager. Men henset til, at der her er tale om en hændelse, der har fundet sted for mere end 13 år siden, ser jeg ikke anledning til at foretage mig yderligere i sagen", skriver ministeren blandt andet til Forsvarsudvalget.
Arbejderen har sendt en stribe spørgsmål til forsvarsministeren
Arbejderen har sendt en række spørgsmål til forsvarsministeren. Vi vil blandt andet gerne vide:
Hvorfor Folketinget først i december 2019 – mere end 13 år efter rapporten blev skrevet – blev orienteret om rapporten?
Hvorfor gik der fire måneder, fra rapporten blev skrevet, til den blev sendt til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet?
I mellemtiden havde den daværende regering underskrevet en aftale om at udlevere fanger til Storbritannien. Hvis Forsvaret og Forsvarsministeriet havde kendt til den kritiske rapport om mishandlinger, ville de måske ikke have indgået en fangeaftale med Storbritannien. Hvad er ministerens vurdering?
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278