Budgetloven har siden 2014 sat stramme grænser for, hvor store underskud Danmark må have på de offentlige finanser. Denne grænse har været med til at definere, hvor mange penge skiftende regeringer har brugt.

Men grænsen er i virkeligheden helt unødvendig, da Danmark de sidste mange år ikke har haft problemer med at håndtere perioder med underskud.

I virkeligheden fokuserer budgetlovens underskudskrav på et problem, vi ikke har i Danmark.
Jon Nielsen, senioranalytiker, AE-rådet

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Budgetloven er ikke en ligegyldig detalje i den danske økonomi, men har vidtrækkende konsekvenser, både for Danmarks samlede finanser, og for kommuner og regioner.

Med budgetloven fik Danmark i 2014 en lovfastsat grænse for, at de samlede offentlige budgetter højst må have et underskud på 0,5 procent af BNP (bruttonationalproduktet) i et enkelt år, når man ser bort fra visse midlertidige forhold.

Budgetlov skal revideres

Regeringen har bebudet, at den vil fremlægge et forslag til revision af budgetloven i dette forår. Lige nu diskuteres loven på højtryk, og der er gang i flere initiativer.

"Virkelighedens Velfærd", som er et samarbejde mellem FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal, har indkaldt til høring om budgetloven på Christiansborg den 19. februar.

Initiativet "Skrot Budgetloven" har indkaldt til landsdækkende aktionsdag den 14. marts. Og tidligere på måneden fremlagde Kommunernes Landsforening fem forslag til justeringer af budgetloven.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om budgetloven er i fuld gang

Tilbage til 1966

Jon Nielsen, som er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og stud.polit. Freja Englund har udarbejdet en analyse af budgetlovens krav om, at de offentlige budgetter højst må have et underskud på 0,5 procent af BNP.

Konklusionen er, at det er et unødvendigt krav, da Danmark ikke har haft problemer med systematiske underskud, hverken før eller efter budgetloven.

De to har set på statistiske analyser helt tilbage fra 1966. En gennemgang af tallene viser, at Danmark hele tiden har ført en ansvarlig finanspolitik. 

Danmark har kun haft større underskud, end budgetloven tillader, i forbindelse med lavkonjunkturer, men det var fonuftigt, vurderer AE-rådet, da man "bør øge det offentlige underskud for at holde hånden under beskæftigelsen". Og efter en periode med underskud blev de offentlige budgetter genoprettet, viser gennemgangen.

– I virkeligheden fokuserer budgetlovens underskudskrav på et problem, vi ikke har i Danmark, siger Jon Nielsen til Arbejderen.

Han understreger dog, at det generelt er vigtigt at have snor i den offentlige gæld, og efter en periode med underskud skal økonomien genoprettes.

– Vores analyse viser bare, at det har de danske regeringer altid været gode til, men det er ikke en selvfølge, at det er sådan. Ikke alle lande har været gode til det, men det har Danmark, fordi vi har en lang række normer og institutioner omkring budgetlægning og styring af den offentlige økonomi. 

Store årgange

Problemet med det nuværende underskudskrav er, at det tvinger regeringer til at stramme op i situationer, hvor det ikke er økonomisk velbegrundet. Og det står i vejen for, at regeringen kan bruge penge på nødvendige initiativer, som er af midlertidig karakter.

– Det kan dels være midlertidige udfordringer som følge af konjunkturen og dels den grønne omstilling, som kommer til at kræve, at det offentlige skubber på det private initiativ i en periode, siger Jon Nielsen.

– Vi ved også, at udgifterne til ældre vil stige fra 2030 til 2050, hvor der kommer store efterkrigsårgange. Ifølge budgetlovens krav vil det betyde strammere budgetter, men det er unødvendigt, da det over år vil udligne sig, forklarer Jon Nielsen og tilføjer:

– Denne her specifikke styring af, hvor stort underskuddet må være i det enkelte år, har vi ikke brug for.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

EU's finanspagt

Budgetloven blev vedtaget i det danske Folketing, efter at Thorning-regeringen i 2012 havde besluttet, at Danmark skulle være med i EU's finanspagt. 

Danmark har i sin budgetlov fastlagt, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP. Men inden for finanspagten kan man lempe fra 0,5 procent til én procent.

– Det skal man som minimum gøre, men jeg synes også, man skal gå længere og spørge EU-kommissionen, om Danmark ikke må lempe endnu mere, lyder det fra Jon Nielsen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her