22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

SKAT – for 117. gang

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 12. februar, 2020, 16:00:00

SKAT – for 117. gang

Rækken af skandaler i SKAT vil ingen ende tage. Senest er det Berlingske, som afslører, at Skatteministeriet siden 2016 har hemmeligholdt ikke mindre end 117 advarsler fra Skatteministeriets Koncernrevision, som varetager ministeriets interne kontrol.

Advarslerne påpeger SKAT's mangelfulde kontrol med nogle af de helt store poster i statens indtægter, så som selskabsskat, told, punktafgifter og import af biler, og påpeger, at det kan medføre store tab for statskassen.

Når skandalerne kan fortsætte, afspejler det, at opbakningen til solidaritet, lighed og fællesskab har trange kår i det danske Folketing.

De hyppige afsløringer af skandaler har tidligere omfattet ulovlig refusion af udbytteskat, ejendomsvurderinger og SKAT's manglende inddrivelse af borgernes gæld. Det er alt sammen centrale områder, hvor SKAT's arbejde har været præget af kaos og lammelse. 

Skiftende regeringer og fem forskellige skatteministre fyrede på få år 5.000 ansatte i SKAT. Man smed milliarder efter nye IT-systemer, som aldrig kom til at virke. For storkapitalen, kapitalfonde, banker og ind- og udenlandske svindlere blev den danske statskasse reelt omdannet til et tag selv-bord. Mange store koncerner har haft tusinder af ansatte og en milliardomsætning uden at have betalt en krone. En alenlang liste af monopoler har i årevis selv afgjort størrelsen af deres skat og gør det stadig.

Politisk og ideologisk blev angrebene på SKAT systematisk pakket ind i nyliberale fraser om lavere skat, sænkelse af topskatten, lavere virksomhedsbeskatning og mere af samme skuffe, side om side med EU's budgetlov og dens kvælertag på størrelsen af de offentlige udgifter.

Der er arbejdet bevidst på at undergrave danskernes opbakning til finansieringen af den kollektive velfærd, som det store flertal af danskerne ønsker udbygget og forbedret.

Politikerne blev tvunget til at love bod og bedring og en genopbygning af SKAT, hvad der er en forudsætning for at finansiere den offentlige sektor. Alligevel viser de nye afsløringer, at ministeriet i 117 tilfælde bevidst har hemmeligholdt alvorlig kritik af SKAT siden 2016.

På trods af at flere partiers skatteordførere har spurgt ind til dokumenter fra Koncernrevisionen, er de mange kritiske rapporter ikke rundsendt til Folketingets medlemmer, som de burde. Det sker først nu, efter sagen er blevet kendt i medierne, hvor de ansvarlige ministre leverer endnu en runde af udenomssnak.

Samlet set har den førte politik i allerhøjeste grad medvirket til at booste uligheden i Danmark, sådan som det er sket i hele Europa. Skal det ændres, kræves der politisk vilje. Når skandalerne kan fortsætte, afspejler det, at opbakningen til solidaritet, lighed og fællesskab har trange kår i det danske Folketing.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...