Arbejdere får ikke megen plads i medierne.

Det bekræfter en ny undersøgelse af udvalgte medier fra tænketanken Cevea.

Selv om kun 13 procent af danskerne er akademikere, er 68 procent af alle læserbreve og debatindlæg skrevet af en akademiker, viser undersøgelsen. Faglærte og ufaglærte arbejdere udgør under 12 procent, selv om de repræsenterer over halvdelen af befolkningen.

Blandt andet derfor er der brug for et medie som Arbejderen.

Resultatet er ikke overraskende. Undersøgelsen giver et lille glimt af et billede, som er kendt af de fleste: Arbejdernes stemme høres sjældent i danske medier, der altid har haft en blind vinkel lige præcis dér.

Men det skæve billede er gradvist blevet værre gennem årene med en stadig større overvægt af borgerlige og højreorienterede medier. Det kan man se tydeligt i de historier, der bliver taget op. Der er ofte en klar klassevinkel, uanset om vi taler ghettopakke, finanslov eller uddannelse – i langt de fleste medier finder du den herskende klasses idéer og synsvinkler.

Det er en af grundene til, at det voksende antal usikre jobs uden rettigheder kan gå upåtalt hen i danske medier. Når de såkaldt prekære forhold rammer en gymnasielektor, kan det muligvis omtales i Information eller på DR. Men de vikarer og korttidsansatte, der arbejder uden rettigheder i hjemmepleje og industri, i flextrafik eller på byggepladser, har ikke mediernes interesse.

De manglende elevpladser for lærlinge rydder heller ikke forsiderne. Aktiviteter på arbejdspladser og i faglige klubber eksisterer heller ikke i medie-Danmark.

De toneangivende økonomer og politikere får frit spil, når de planlægger reformer, der forarmer arbejdernes familier og fratager dem rettigheder. Tanker, der gør helt op med udbytningen af arbejderne, er derimod udelukket af de samme frie medier.

Arbejderklassens kultur i hele dens bredde betragtes som død eller bliver nedgjort i de store toneangivende medier.

Imens fyldes sendefladen med Løvens Hule og en uendelig række boligprogrammer. Tv forsøger målrettet at skole den danske befolkning med småborgerlige, entreprenante værdier – og man forsøger ikke engang at skjule det.

Når arbejderklassen skildres, sker det ofte i programmer som “Blok på Bistand”, hvor den fremstilles som et pjalteproletariat, der skal opdrages til at bidrage til samfundet. Intet kunne være længere fra sandheden.

Blandt andet derfor er der brug for et medie som Arbejderen – der selvsagt ikke var med i Ceveas undersøgelse ...

Der er også brug for, at endnu flere tager bladet fra munden og finder en måde at blive hørt på – uanset uddannelsesmæssig baggrund.