Udbruddet af coronaepidemien bør få Danmark til at tænke over, om vi er trygge ved at have solgt Danmarks selvstændige produktion af vacciner.

Sådan lyder budskabet fra professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Janne Rothmar Herrmann.

Vi bør overveje, om vi er trygge ved, at vi har overladt så vigtig en del af vores forsyningssikkerhed til udlandet.
Janne Rothmar Herrmann, Københavns Universitet

>> LÆS OGSÅ: Salg af statens vaccine-produktion har kostet dyrt

For fire år siden solgte et flertal i Folketinget den danske selvstændige produktion af vacciner til Saudi-Arabien. Salget betød, at Statens Serum Instituts mangeårige basisproduktion af vacciner, der bliver brugt herhjemme, pludselig kom på udenlandske hænder.

– Nu ved vi, hvad det vil sige at være midt i en epidemi. Vi bør overveje, om vi er trygge ved, at vi har overladt så vigtig en del af vores forsyningssikkerhed til udlandet. Ovenikøbet til et land med store problemer med menneskerettighederne, siger professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Janne Rothmar Herrmann til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Der er tale om kritisk infrastruktur. Der findes ikke en vaccine mod corona endnu. Men på et tidspunkt kan det være, at den kommer, og så ønsker vi måske at kunne vaccinere store dele af befolkningen mod corona. Politikerne har gjort en helt vital produktion af vacciner afhængig af, at nogle andre vil levere, hvad vi har behov for. Vi har ikke længere selv kontrol med produktionen.

Få vaccineproducenter

– I forbindelse med salget var forsyningssikkerhed slet ikke et tema, man forholdt sig til. Jeg tror ikke, at politikerne har troet, at det kunne være et reelt problem. Men nu står vi altså midt i scenariet, mener Janne Rothmar Herrmann.

Hun henviser til, at FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO) advarer om, at der på verdensplan kun er nogle få producenter af vaccine.

– Hvis der kommer en vaccine, så vil alle på én gang have fat i den vaccine. Vaccinemarkedet består af nogle få producenter. Derfor risikerer vi, at det er nogle få udbydere, der bestemmer, hvor meget vi kan få og til hvilken pris. Når vi ikke selv har en produktion, er vi sårbare overfor efterspørgslen og prisen på verdensmarkedet. Når der ikke er en statslig eller offentlig instans inde over, kan vi ikke styre det.

Dengang vaccineproduktionen var på offentlige hænder, og den danske stat havde kontrol over produktionen, kunne politikerne beslutte at gribe ind og holde priserne i ro og dermed sikre en forholdsvis billig pris til gavn for borgere og sundhedsvæsenet.

Med finanslovsaftalen for 2012 blev det for eksempel aftalt at sænke priserne for Statens Serum Instituts egenproducerede vacciner med i alt 200 millioner kroner i peroden 2012-2016.

Forsyningssikkerhed?

Salget betyder, at hvis Saudi-Arabien pludselig skulle vælge at boykotte Danmark igen, som det skete under Muhammed-krisen, kan vi risikere at stå uden livsvigtige vacciner til eksempelvis danske børn. Det er nemlig langt fra sikkert, at det er til at opkøbe andre steder på verdensmarkedet.

– Når vi outsourcer produktion til udlandet, gør det os samtidig sårbare, når grænserne lukkes, og den frie handel besværliggøres, og hvert enkelt land forsøger at tage hånd om sine egne borgere først, siger Timo Minssen til Arbejderen.

Han forsker i patentering som professor og direktør ved det juridiske center for biomedicinske innovationer på Københavns Universitet.

– Det rapporteres i tyske og europæiske medier, at Trump-administrationen forsøger at lokke tyske forskere til USA for at sikre sig førsteret og patent på en fremtidig vaccine mod corona. Det har ført til, at EU har måttet give et modbud på 80 millioner euro for at holde på forskerne. Det er rigtigt mange penge, der bliver brugt på at slås om forskerne, allerede inden man kan gå i gang med at finde en vaccine.

Seks måneders leveringstid

– Hvis oplysningerne er rigtige, så viser Trumps forsøg tydeligt de stærke økonomiske og nationale interesser, der er i at komme først med en vaccine til sin befolkning og tage patent på den, siger Timo Minssen.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO tager det tid at indkøbe vacciner på det frie marked. Fra en ordre er indgivet, går der minimum seks måneder, før vaccinen bliver leveret, og ofte op til to år.

Kort efter salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion leverede Rigsrevisionen en sønderlemmende kritik af den måde, salget var foregået på, og af regeringens mangelfulde information om, at salget risikerede at få konsekvenser for forsyningssikkerheden.

"Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det burde have indgået i beslutningsgrundlaget, at markedet for vacciner var præget af få udbydere, og at der derfor ville være en risiko for, at forsyningssikkerheden blev sårbar over for private producenters strategiske overvejelser omkring prissætning og produktsammensætning", hedder det blandt andet i Rigsrevisionens beretning om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion.

"Det fremgik ikke af beslutningsgrundlaget, om et frasalg eller en nedlukning af vaccineproduktionen ville få en betydning for forsyningssikkerheden af vacciner (...) Rigsrevisionen finder ikke, at beslutningsgrundlaget indeholder tilstrækkelige overvejelser vedrørende forsyningssikkerheden", lyder det videre i kritikken fra Rigsrevisionen.

Selvvalgt sårbar situation

Regeringen havde ellers rig mulighed for at orientere sig om de eventuelle konsekvenser for forsyningssikkerheden.

Rigsrevisionen havde nemlig udarbejdet to analyser – i 2004 og 2011 – der blandt andet slog fast, at "markedet var præget af få udbydere, og at lande uden statslig vaccineproduktion kunne blive sårbare overfor de private producenters strategiske overvejelser omkring prissætning og produktionsmængder", konstaterer Rigsrevisionen blandt andet i sin redegørelse om salget.

Af rapporterne fremgik det videre, at "lande uden statslige vaccineproduktioner var sårbare over for private producenters strategiske overvejelser omkring prissætning af vaccinerne og hvilke vacciner, der blev produceret".

Artiklen kan downloades og printes i PDF her