Den grønne omstilling er en vigtig motor, der kan være med til at få det danske samfund op at køre igen efter coronakrisen.

Regeringen har allerede vedtaget 13 hjælpepakker til en samlet værdi af op mod 300 milliarder kroner til dansk erhvervsliv. Men med hjælpen bør følge konkrete krav om, at erhvervslivet bidrager til den grønne omstilling, mener Greenpeace.

Alle der vil have hjælp af fællesskabet – staten – skal leve op til en række meget konkrete krav om at bidrage til, at Danmark når de mål, vi har forpligtet os til i Parisaftalen.
Helene Hagel, Greenpeace

– Det vil tage lang tid at banke dansk økonomi op igen. Regeringen bør tænke klimakrisen ind i hjælpepakkerne og gøre dem grønnere. Politikerne skal gøre sig klart, hvad man gerne vil støtte og investere i – og hvad man ikke vil støtte. Vi skal især støtte de industrier, der udgør fremtiden i den grønne omstilling. Og i det omfang vi skal støtte forurenende industrier, så skal støtten følges op af krav, siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Helene Hagel til Arbejderen.

– Alle der vil have hjælp af fællesskabet – staten – skal leve op til en række meget konkrete krav om at bidrage til, at Danmark når de mål, vi har forpligtet os til i Parisaftalen. Hvis vi skal støtte en kickstart af flyindustrien, så skal der med støtten følge krav. Det kan eksempelvis være en CO2-afgift på flytrafik eller krav om, at den danske lufttrafik gør som i Norge, hvor man har besluttet, at om 20 år skal alle indenrigsflyvninger foregå med el-fly. 

Ikke alle skal have del i hjælpepakkerne, mener Helene Hagel.

– Der er jo kun fremtid i de sektorer, der er med på at sikre den grønne omstilling. Derfor skal olieindustrien selvfølgelig ikke have støtte. Under den seneste økonomiske krise reddede vi bankerne. Politikerne vedtog hjælpepakker, der favoriserede de mest forurenende industrier. Denne gang må det være planeten, der er "too big to fail". At gå tilbage til business as usual og holde en fossil økonomi i live – måske endda genoplive den – vil være et aktivt valg om at forværre natur- og klimakrisen, understreger hun.

– Det er nu, politikernes grønne engagement for alvor vil blive testet: Vil de prioritere at udvikle og understøtte, at fremtidens industri- og erhvervsliv bidrager til at løse klimakrisen? Og tage skridt der kan blive en begyndelse frem for en yderligere udskydelse af den stærkt imødesete klimahandlingsplan? Eller vil de blot genoprette status quo? Politikerne bør sætte sig ned og se på hver eneste sektor og lægge en plan for, hvordan de kan gøre virksomhederne grønnere.

95.000 grønne arbejdspladser

Der er tusindvis af arbejdspladser i den grønne omstilling – eksempelvis i den vedvarende industri som vind- og solenergi, i energirenoveringer af offentlige og private bygninger og huse, i at udbygge infrastruktur til elbiler, i at sikre el-tog og i at omstille landbrugsproduktionen til økologi.

Greenpeace henviser til den grønne tænketank Concito, der vurderer, at der er 95.000 nye grønne arbejdspladser i at sikre mere vedvarende energi og energirenoveringer i Danmark.

Greenpeace ser også store muligheder i regeringens aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at frigøre dem fra det såkaldte anlægsloft i år.

Anlægsloftet er en grænse for, hvor mange penge kommunerne normalt må bruge på eksempelvis renoveringer og nybyggeri.

– Anlægsloftet har længe skadet den grønne omstilling, fordi det har bremset for grønne renoveringer af blandt andet vores kommunale bygninger. Politikerne bør indbygge en særlig tilskyndelse til at fremrykke særligt grønne projekter, når anlægsloftet hæves. Med den midlertidige ophævelse af anlægsloftet kan kommunerne komme i gang med eksempelvis energieffektiviseringer. Det er en enestående mulighed for at imødekomme den økonomiske krise og samtidig fremskynde den grønne omstilling af vores samfund, mener Helene Hagel.

Det er store omvæltninger, der skal til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalens målsætning, men Helene Hagel er optimist:

– Corona har skabt rystelser i systemet. Men krisen har samtidig lært både politikerne og befolkningen, at vi er nødt til – og i stand til – at handle, når vi står overfor en eksistentiel krise. Vi har lært, at vi kan handle hurtigt og effektivt som samfund, når situationen kræver det af os. Vi har lært, at vi kan ophæve de eksisterende spilleregler. Vi har set en hidtil uset politisk handlekraft og en enorm vilje fra befolkningen til at ændre vaner. Det skal vi tage med os videre i klimakampen, opfordrer Helene Hagel.

Nye, grønne arbejdspladser

Også Rådet for Grøn Omstilling har gjort sig en række tanker om, hvordan en række projekter kan være med til at sætte gang i både økonomien og den grønne omstilling efter coronakrisen:

– Vi har lært at stå sammen og gennemføre store forandringer og tage nødvendige, men svære beslutninger, der har stor påvirkning på mange menneskers liv og hverdag. Vi står i en situation, hvor de fleste erhverv har brug for massiv støtte fra staten. Det er oplagt at bruge dette til at stille krav om grøn omstilling som betingelse for denne støtte. Eksempelvis gøre en lempelse af anlægsloftet betinget af at der igangsættes energirenoveringsprojekter eller energieffektivisering af vores offentlige bygninger, siger seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling Christian Ege til Arbejderen.

Han uddyber:

– De mange hjælpepakker skal dels minimere antallet af arbejdspladser, der går tabt, dels være med til at skabe nye arbejdspladser. Her bør staten stille en række betingelser, så det bliver en “green new deal”. Vi skal eksempelvis satse på energieffektivisering, herunder energirenovering af bygninger, udbygning af vedvarende energi, opbygning af en mere klima- og miljøvenlig fødevaresektor – med færre dyr, øget produktion af vegetabilske fødevarer, mere græs, ingen sojaimport, mere økologi. Mere genbrug og udnyttelse af restprodukter.

I transportsektoren er der også brug for arbejdspladser til at udvikle en CO2-neutral transportsektor – eksempelvis skift til elbiler, opbygning af lade-infrastruktur, udbygning af kollektiv transport og anlæggelse af cykelstier, vurderer Rådet for Grøn Omstilling.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her